Siden opdateret d. 15 maj 2019
hjejler.
alm. hjejle.
latin. Pluvialis apricariayngler i Danmark
alm. hjejle
2009 blev der trods målrettet eftersøgning ikke fundet et eneste ynglepar af hjejle herhjemme. Inden for de senere år har den forekommet på nogle få lokaliteter i det nordlige og vestlige Jylland. Hanstedreservatet i Thy og Borris Hede har været vigtige ynglelokaliteter for arten. Hjejlen yngler i åbne og tørre hedeområder helt uden trævækst. Lyngen skal gerne være kort og ret sparsom
Hjejlen er til gengæld en meget almindelig trækfugl i Danmark. Man kan ofte finde store flokke af hjejler på græs- og pløjemarker, hvor de tit er i selskab med viber. I forbindelse med trækket raster en markant procentdel af Europas bestand i den vestlige del af Jylland. I Tøndermarsken alene er talt op til 58.000 fugle. Danmark har således et stort internationalt ansvar for hjejlen.
hjejler
Hjejlen overvintrer langs Vest- og Sydeuropas kyster samt i Middelhavsområdet, og i milde vintre kan nogle tusinde fugle godt overvintre her i landet.
FødeHjejlen lever af insekter, orme, snegle og bær. Ligesom viben fouragerer hjejlen også om natten i forbindelse med fuldmåne. Her er de mere sikre mod rovfugle, og der er tilstrækkeligt lys, til at de kan se byttet.
strandhjejle
latin : Pluvialis squatarolayngler ikke i Danmark.
Strandhjejlen yngler i et smalt højarktisk bælte fra det nordlige Rusland tværs over Sibirien og gennem Alaska til det nordlige Canada. I Europa yngler arten således kun i den europæiske del af Rusland, hvis bestand er marginal i forhold til den globale bestand.
FødeStrandhjejlen lever af insekter, muslinger og snegle. Fuglene kan være meget territoriale på vadefladerne på deres overvintringslokaliteter. Ringmærkningsundersøgelser har vist, at nogle fugle vender tilbage til det samme vinterterritorium år efter år.
I Danmark er strandhjejlen en ret almindelig trækgæst og en fåtallig vinter- og sommergæst langs vores kyster. Den ses ofte på sandende vadeflader, hvor den optræder enkeltvis eller i små flokke. Større antal strandhjejler ses kun få steder i landet, særligt i Vadehavet, hvor der gerne opholder sig 2.000 - 4.000 fugle i træktiden.Der overvintrer omkring 200.000 strandhjejler i Vesteuropa, Middelhavsområdet og i Vestafrika.
vibe med unger
latin : Vanellus vanellusyngler her i Danmark.
den her vibe så jeg fra bilen og kunne fotografere dem her fra. Ungerne var klækket den dag jeg så dem.
Danmark yngler viben ret almindeligt i alle dele af landet. Både i Danmark og i Europa som helhed er arten en af de mest talrige vadefugle.
e største koncentrationer af viber i Danmark finder man i Vadehavsområdet, på Tipperne samt i Vejlerne.
De danske viber er trækfugle, som overvintrer i Vest- og Sydvesteuropa.
men de største mængder trækfugle ankommer til landet i oktober-november.
FødeViben lever af insekter, orme, frøer og snegle samt plantedele. Især ved fuldmåne kan viben ses fouragere om natten, gerne i store flokke.
vibe
rødben
latin : Tringa totanusyngler her i Danmark.I Vadehavsområdet blev bestanden vurderet til ca. 4.400 par i 1996. Den tidligere store bestand på Tipperne er i løbet af de senere år reduceret kraftigt.
ødbenets udbredelse strækker sig fra Europa og Tunesien til Asiens Stillehavskyst. I Europa har arten fortrinsvis en østlig og nordlig udbredelse, men den forekommer også spredt i Vest- og Sydeuropa.
der inkluderer de danske ynglefugle, som trækker til overvintring i Sydvesteuropa og Nordvestafrika. Over 100.000 fugle menes at passere Danmark.
blishøne
latin : Fulica atra)yngler i Danmarkblishønsense bliver her om vinteren
strandskade
latin : Haematopus ostralegusyngler i Danmark.
I Danmark yngler strandskaden fortrinsvis langs kysterne
I Vadehavet og på Saltholm er forekomsten særlig tæt.
strandskader
Strandskader kan opnå en høj alder. Det er ikke ualmindeligt, at de bliver over 25 år. Parrene holder ofte sammen mange år i træk eller hele livet og yngler gerne på det samme territorium mange år i træk.
FødeStrandskaden lever hovedsagelig af orme og muslinger, som den finder på lavt vand. Indlandsfuglene lever bl.a. af regnorm og insektlarver, som de finder i jorden. Ungerne fodres desuden med insekter.
De fleste danske strandskader trækker til det tyske og hollandske Vadehav om vinteren. I træktiden passerer et meget stort antal strandskader fra Nordskandinavien og det nordlige Rusland..
somman kan se på billederne er der her en albino strandskade. Billederne stammer fra værnengene i 2022
lille gulben
den bliver set et par gange hvert år.
den her er fra Tøndermarsken 2022
det er en fugl der kommer på træk fra U.S.A.
lille skalllersluger
Lille skallesluger ankommer til Danmark i november-december og de fleste returnerer til yngleområderne i marts-april.
Udbredelse: Lille skallesluger yngler primært i Sibirien og det nordlige Rusland. Et par tusinde par yngler i det nordlige Skandinavien. Den samlede vinterbestand i Nordvesteuropa er på ca. 30.000 individer, hvoraf hovedparten overvintrer i Holland. I sortehavet og det kaspiske Hav kan der overvintre op til 100.000 fug
I Danmark har der i årene omkring århundredskiftet typisk overvintret omkring 300 lille skallesluger på specielt østdanske lokaliteter. Røgbølle Sø ved Maribo og Sydhavnen og Kalveboderne ved København er gode lokaliteter for arten; specielt i isvintre kunne der her ses op til flere hundrede fugle. I vinteren 2008-09 og de nærmest foregående vintre er der blevet talt over 2000 individer herhjemme pga. det mildere vejr. De største forekomster er i farvandene omkring Sydsjælland og Lolland-Falster...
FødeI lighed med de andre skalleslugerarter består føden af forskellige småfisk, som fanges ved dykning. Derudover tages også diverse krebsdyr og insektlarver.
dobbelt bekkasin
latin : Gallinago gallinago)yngler i DanmarkArten yngler på våde enge og i moser, gerne i delvist tilgroede, sumpede områder.
De fleste danske trækgæster overvintrer i Vesteuropa, mens nogle trækker videre til Nordvestafrika. I milde vintre ses også et mindre antal fugle herhjemme. De sibiriske dobbeltbekkasiner overvintrer derimod primært i Afrika syd for Sahara.
FødeDobbeltbekkasinens føde består af orme, krebsdyr, snegle og diverse insekter.
grønbenet rørhøne
Latin: Gallinula chloropusyngler i DanmarkHvornår ses den?: Man kan se grønbenede rørhøns hele året rundt i Danmark, men der er betydeligt færre om vinteren. Langt de fleste trækker mod syd og sydvest i Europa. De er gode flyvere, der for det meste trækker om natten.
odinshane
latin : Phalaropus lobatusyngler ikke i Danmark
De svenske, finske, norske, russiske og vestsibiriske odinshaner overvintrer i havet omkring den arabiske halvø. De raster undervejs i stort tal i Sortehavet, Det Kaspiske Hav og søer i Kasakhstan.
FødePå ynglepladserne lever odinshanerne af små vandinsekter og deres larver, primært myggelarver. Om vinteren, hvor de opholder sig på havet, lever de derimod af plankton.
