Artikler om biæder

Siden opdateret d. 15 maj 2019

Per Bangsgaard´s hjemmeside.

 

                  Fra bladet Panurus nr 4 2019


       







         


            BIÆDERE I SØNDERJYLLAND 2019
              Af Per Bangsgaard -tekst og foto


Så er der gået et år mere med biæderne
og jeg kan berette om et godt år for disse flotte fugle
Inden fuglene kom til stedet i 2019, blev jeg
kontaktet af vores artskoordinator, som
havde fået at vide fra en (anonym) person,
at stedet var skredet sammen og fuglene
ikke længere kunne bruge området til at yngle i .
Dette er ikke korrekt. Stedet ligner sig
selv, men der er lidt forandring på stedet,
da jeg har lavet lidt ændringer derude for
fuglenes skyld. Dette vil jeg komme ind på lidt sener


















 



Tilbage til biæderne .Jeg var meget spændt på, hvordan året
2019 ville være for biæderne, fordi de i 2018 havde et godt år

5 par ynglede ,men en af rederne blev desværre ryddet af
en mårhund. De fik da 4 kuld unger på vingerne, så det var da flot, plus vi havde 4
ekstra fugle derude som ikke ynglede. Måske ungfugle som ville yngle året efter.
Her i 2019 var jeg derude første gang i starten af maj måned .for at gøre stedet
klar til, at fuglene ville ankomme og fik området opmålt og registreret, hvad der var af
huller tilbage efter vinteren. Nogle af hullerne falder nemlig sammen i løbet af vinteren.


Der blev igen sat mange grene op i grusgraven, som fuglene kan benytte når de
ankommer til stedet. Der var nogle rævegrave/mårhundehuller i grusgraven, som
jeg alle dækkede til, for at se om der var aktivitet i disse huller . Heldigvis viste det
sig, at de ikke var beboede.

Da området ikke er så stort, prøvede jeg idste efterår om jeg kunne hjælpe fuglene,
når de kom til stedet. Man kan nok tænke sig, at når fuglene har et territorium krav på

mindst 2 -3 m mellem hvert hul, er det begrænset, hvor mange par der kan yngle her.
. Jeg mener, at der kan max være 8-10 ynglende par på stedet som det ser ud i dag

























I år har jeg ryddet en top i grusgraven for
græs og planter, for at se om fuglene kunne bruge dette sted til at yngle i. Det er det
samme hårde ler, der er her, som i resten
af grusgraven. Så mulighederne var tilstede .Hullet ville komme til at sidder lavt, men
det tror jeg ikke gør så meget. Den blok som jeg har ryddet, ligger ca. 3-4 m. fra det
nærmeste hul og det er den eneste sted ude i grusgraven, hvor de kan yngle lige
nu. Alle de andre huller sidder i skrænten. Så må vi se om det falder i biædernes  smag
























Den første biæder er på DOF basen d. 10.maj, og den er blevet set i Skagen.


Men d. 17. maj sker der noget, der vakte min interesse. Der bliver set 8 fugle omkring København, og de er der også dagen efter. Jeg siger til min kone, at vores biædere kommer i morgen, da jeg er overbevist om, at det er ”vores” fugle. Ganske
rigtig. Søndag d. 19. maj dukker der 10 fugle op på vores plads og dem i København er væk. Jeg har fløjet med brevduer i mange år, og ved, hvordan vind og vejr kan
slå fugle ud af kurs.
Så derfor tror, at det var vores fugle, der er blæst for langt mod øst ,og når fuglene
opdager dette, stopper de op, og skal lige have fyldt depoterne op igen, inden de flyver videre. 2 dage efter de var ankommet startede jeg på mine notater for 2019.


Jeg talte mindst 10 fugle og kunne se at de 4 par allerede var i gang med, at etablere
deres nye redehul. Biæderne graver et nyt hul hvert år. Igen styrker det mine tidligere
iagttagelser, at det kun er hunnen der graver, og hannen holder vagt, så hun ikke
bliver forstyrret i sit arbejde. Jeg har flere billeder som dokumenterer dette.


Alle mine pinde / grene jeg havde sat op til fuglene, bliver brugt flittigt og den nye redeplads, jeg havde lavet ude i grusgraven, er taget i brug af et par. De var ved at

grave hul her og sandet stod ud af hullet i en stor sky



















Af de 4 par der var i gang, er jeg ret sikker på, at 2 af parrene er fra sidste år, da de
var gået i gang med at grave hul, lige ved  siden af deres gamle hul. Par nummer 3
prøvede flere steder og det endte med ,at de lavede deres redehul helt oppe i toppen
af grusgraven.


Da jeg i 2018 startede med at notere alle insekter de fangede, ville det her i år give
et godt billede af, hvad de fangede mest af. Her i 2018 havde vi jo en meget tør og
varm sommer og her var guldsmedene næsten væk .


Den første dag har jeg noteret at de fangede 86 bier (det er både bier, hvepse m.m.)
og 21 guldsmede. Ingen sommerfugle.
Næste gang jeg var derude var deres redehuller næsten færdige (her skriver man i
andre artikler, at biæderne mindst tager 2-3 uger for at grave et hul). Enten kan vores
biæder ikke læse, eller de er meget dygtige til at grave, for her på pladsen tager det ca.
1 uge, så er reden færdig . Når først rede hullet er færdig, begynder
parrene at forsvare deres territorium, for nu skal der passes på hunnen og også deres redeplads




















Der opstår kampe mellem hannerne og de jagter hinanden rundt i hele grusgraven. En
flot syn at følge. Så det med at de er fredelige over for hinanden, passer ikke i denne
periode. Der blevet gået til vaflerne og der kan være nogle drabelige kampe mellem
hannerne.
Der kan også være hanner som ikke har fundet en mage, så det er med at passe
godt på, at disse hanner ikke overtager en af hunnerne. I denne periode flyver fuglene ikke langt for at finde føde, da de hurtigt skal tilbage til deres redeplads for at forsvare denne.


Føden lige nu er stadigvæk bierne (især humlebier), der er deres hovedføde. Enkelte guldsmede og nogle få sommerfugle. Ikke dagsommerfugle, men den lille gammaugle, som der findes mange af i krattet foran grusgraven.


På stedet hvor mårhunden var sidste år, er et par gået i gang med at grave, så det jeg
har fået lavet her, virker godt nok. Da parret, der vil yngle her, ikke bruger
samme hul, men graver et nyt tæt på det gamle hul, har jeg beregnet på, hvor det
hul ville være, og derfor er der lagt store sten over dette sted. En mårhund graver
oppe fra og nedad, og derfor kan man sikre stedet bl.a. med store sten.


Næste gang jeg besøgte stedet var lige inden d. 10. juni. Jeg skulle på min årlige
planterejse til Kina, og være væk i 3 uger, så jeg ville sikre mig, at alt var ok, inden

jeg rejste og for at finde ud af hvor langt fuglene var med deres reder.
Jeg tror at æglægningen var ved at gå i gang. Hvordan jeg ser dette? Jo for det
første sidder hunnen i redehullet ,og passer på at andre fugle ikke overtager dens
plads i reden. Det næste er, at når begge fugle er uden for reden, parrer de sig tit, så
når de to ting sker samtidigt, kan man være
sikker på, at der snart vil være æg i rederne.


Jeg kunne også konstatere, at det ene par oppe i toppen var bagefter de andre 3
par ,da de først nu havde fundet deres redeplads og gravede på lives løs. Det 5
par som har rede i højre side (hvor mårhunden har været), kan jeg ikke følge, da
jeg sidder et sted, hvor jeg ikke kan se hullet. Jeg er aldrig er nede i grusgraven
når fuglene er der.



















Æglægningen startede i 2019 mellem d 10.og 15. juni  Der lægges mellem 4-7 æg og
fuglene starter med at ruge fra omkring det 4 æg. Der ruges 14 dage fra dette tidspunkt og ungerne vil være udklækket omkring d 1.-3 .juli . Ungerne er i reden i ca.
25 dage.


Jeg kan også se, at i den tid fuglene parrer sig, bygger rede, ruger og ungerne er små,
bliver de gamle fugle for det meste nede i grusgraven, hvor de grene jeg har opsat
bliver brugt flittigt. På et tidspunkt talte jeg mindst 12 gamle fugle. Enten har de 2 fugle været skjult eller også er der kommet to mere til. Tror også på, at der er flere ungfugle, der flyver rundt i området, for måske at finde et andet ynglested næste gang de
kommer herop fra Afrika.


Endnu er det mest bierne der er hovedføden. Jeg noterede en dag 289 bier, 73
guldsmede, 42 sommerfugle (kun gammaugler).


Jeg var der ude igen d 2. juli o g var spændt på , hvordan fuglene havde det, og
hvor langt de var med deres rugning. De observationer jeg havde lavet inden jeg
tog afsted på ferie, passede godt ind i deres cyklus. Det nederste par på pladsen
havde fået unger, da begge gamle fugle fodrede fast her. Hos de andre par, tror jeg
ikke æggene var klækket endnu, men de var nok meget tæt på. Her var der vagtskifte i reden med ca. 1-2 timers mellemrum.

Fuglene sad rundt i grusgraven på mine grene og nød solskinnet. Når der skulle
fanges insekter, fløj alle fugle af sted samtidigt, og de kom tilbage på engang og fløj
kun rundt i nærområdet.


















Det vil sige over et grønt område foran grusgraven og over det brombærkrat, der
er samme sted. Det træ jeg sidder under,bliver brugt meget af biæderne til at jage
fra, da jeg kan høre dem i toppen af træet,men jeg kan ikke se dem fra mit sted.


Kan se at der nu er kommet flere sommerfugle til (men ikke så mange dagsommerfugle), guldsmede (her fangede de også vandnymfer) og selvfølgeligt bier (mangehumlebier).


Næste gang var der med sikkerhed unger i de 4 reder. Det 5. par var jeg lidt usikker
på, da jeg ikke kunne følge denne rede fra min plads.


Som noget nyt i år prøver jeg fra nu af og til ungerne flyver af reden, at notere hvor
mange fodringer de har i en time. Jeg måler på de 2 samme huller hver gang.
I den første tid ,er de gamle fugle helt inde i reden for at fodre. Er i reden fra 1-3 minutter og når de flyver ud har de ungerne ekstrementer med ud. Når ungerne er ca.4-5 dage jager begge de gamle fugle samtidigt. De flyver ikke langt fra reden i denne periode.


Første gang var der 11 fodringer i det ene hul og 13 i det andet hul. Ungerne er jo
ikke store, så derfor er der mindre fodringer .


En uge senere kunne jeg med sikkerhed sige, at der var unger i de 3 reder og det
øverste tror jeg der var små unger i .


Fuglene benytter et bestemt træ før indflyvning til reden, og har der egen plads i træet.
Parret ude i grusgraven har højre side af træet, medens det andet par, har toppen
plus venstre side af træet. Dette har jeg også set de andre år.
De 2 øverste par flyver direkte til hullerne . Kan måske også skyldes, at ungerne her
er et par dage yngre.






















Nu kan jeg også se, at ungerne er blevet større, da der er mange skovspurve omkring hullerne. De spiser resterne fra insekterne plus de insekter, der er omkring hullerne på grund af fuglenes afføring.


Der bliver nu også fodret mere i hullerne da vi nu er oppe på 25 fodringer i timen .
Nu kunne man skimte ungerne i hullet. Der sad kun en unge af gangen for at få føde.
De skiftes til at være fremme i hullet, for at blive fodret. Man kunne også høre, at de
gamle fugle gav lyd, før de kom til hullet, og hvis der blev svaret fra ungerne fløj de
ned og fodrede disse. Hvis ingen svarede fløj de en runde mere for at være sikker på
at alt var ok.


Ved det øverste par skete der et lille uheld med skrænten. Omkring hullet faldt der et
stykke af skrænten af, men da hullet var længere inde, fik det ikke nogen betydning . De fik unger ud uden problemer. Det samme skete for et andet par i 2018, her kunne fuglene også forsætte fodringen uden problemer.


Næste gang jeg var derude var fodringe oppe på 27 gange i timen .
Ungerne hang nu ud af hullerne for at følge med i hvad der skete. De første unger så
jeg i hullerne ca. 1 uge før udflyvningen. Jeg kunne også se, at i det ene hul var der
3 gamle fugle til at fodre ungerne. Det er helt normalt, at de fugle, der ikke yngler
hjælper til med at fodre ungerne. Ved dette hul oplevede jeg noget ,som jeg
så for første gang. Der hænger en unge ud af reden, men på venstre side af dette hul
begynder 4 gamle fugle at lave rede huller.


Vi skriver d. 25. juli, så hvorfor gør de dette? Måske ungfugle der vil markere deres
plads i 2020? Da jeg senere målte rederne
op, kunne jeg se, at det ene hul var ca. 30
cm dyb og det andet hul 40 cm dyb.
Her d. 25. juli så jeg for første gang tårnfalke i grusgraven. De sad omkring hullerne,
men efter en halv time forlod de stedet ,og
der skete ikke mere .Jeg tror ikke ,det har
nogen betydning for fuglene ,da jeg her
kan berette om hvordan ungerne forlader
reden. Denne dag blev der fodret 32 gange pr. hul























Den 27. juli havde jeg bestemt jeg ville blive der ude indtil jeg havde oplevet ,hvordan ungerne forlader reden .
Omkring kl.10 sad der 2 gamle fugle på nogle sten uden for det første af rede hullerne og kaldte på ungerne. Ungerne fik ingen føde i dette tidsrum. Der hang en
unge langt ud af hullet og kl. 10.35 forlod den første unge reden. Jeg blev meget
forbavset på, hvordan det skete. Ungen fløj med det samme ud af hullet uden at rører
jorden og efter ca. 5-10 minutter havde 5 unger forladt reden på denne måde, og de
fløj rundt i luften sammen med de 2 gamle fugle. Der var lidt forvirring i luften, men
efter kort tid satte de sig alle sammen i et højt træ fyldt med blade. Her var de beskyttet for rovfugle og regn. Der faldt hurtigt ro over gemytterne og de gamle fugle begyndte nu at fange føde til ungerne og de blev fodret medens de sad i træet.


De to andre huller blev der fodret 31 gange pr. time, så jeg var sikker på, at her var der
mange og store unger i reden.
Det øverste hul, hvor ungerne er ca. 1 uge
bagefter de andre blev der fodret 23 gange
pr. time.
Dagen efter forlader de 2 næste kuld rederne, men jeg ved ikke hvor mange unger
der var i disse 2 kuld, da jeg ikke så dette.


Men kunne kun konstatere, at der var mange fugle i det store træ .
Omkring d. 8. august har alle unger forladt rederne og jeg kan se tilbage på et rigtig
godt år for biæderne .
Der har vel været omkring 15 unger i 5 kuld plus 12 gamle fugle .
Det er da en pæn flok, der blev sendt afsted til Afrika
Dette var den sidste dag jeg var derude ,medens biæderne var i rederne .
For som jeg skriver holder jeg på ,at fuglene ikke skal forstyrres i den tid de flyver
rundt i flok og er samlet for at flyve sydpå.


Da jeg havde fået at vide at fuglene er blevet

 set sidste gang den 20. august tog jeg der ud for at måle redene op og for at gå det hele
igennem, for at se, hvad jeg kan gøre bedre for dem til næste år .
Hvad får man ud af det jeg har noteret op i de 3 år jeg nu har brugt på biæderne og
hvad kan man gøre yderligere for at de
forbliver på stedet og forhåbentlig kan komme op på de max par jeg har beregnet til,
der kan yngle her på lokalitet .


Lidt fakta
Her er de 5 huller med dybden :
Hul 1: 90 cm. 50 cm fra den øverste kant og 40 cm til bunden (det er den terrasse, der går rundt i grusgraven)


Hul 2: 67 cm. Denne væg har en højde på 40 cm til øverste kant og til bunden en afstand på 40 cm.


Hul 3: 70 cm. Der er ca. 70 cm til toppen og 40 cm tilbunden. Afstanden til hul 1 er på 3,40 m og til den øverste er der 3,80 m


Hul 4: 128 cm (den øverste rede) Her er 40 cm til top og 30 cm til bund.


Hul 5: 90 cm (i siden hvor mårhunden har været) Her er der 45 cm til top og 50 cm til
bund Her hvad jeg har noteret der er blevet fanget af insekter i den tid jeg har været der ude her i.
































2019 :


Sommerfugle: 256


Bier (mange humlebier): 1253


Guldsmede: 577


Hvad får man ud af det jeg har noteret op i de 3 år jeg nu har brugt på biæderne og
hvad kan man gøre yderligere for at de forbliver på stedet og forhåbentlig kan komme op på de max par jeg har beregnet til, der kan yngle her på lokalitet .


Punkt 1:

Man skal holde øje med stedet og være med til at forbedre forholdene for fuglene. Her tænker jeg på de grene jeg sætter op – lave flere rede plader i grusgraven
– passe på at mårhunde og ræve ikke overtager stedet .


Punkt 2:

Jeg kan se at vores dagsommerfugle er i tilbagegang her og her skal man
prøve at se på om man kan lave noget i dette område så det tiltrækker flere dagsommerfugle . Det kan være bekymrende at der ikke er flere dagsommerfugle, men
disse er desværre også gået meget tilbage på landsplan. Men heldigvis er der rigtig
mange gammaugler i dette område. 2019 er vores guldsmede heldigvis gået
frem i forhold til 2018 og det er en god ting for fuglene.


Punkt 3:

Man skal beskytte område for uro fra mennesker. Her tænker jeg på de folk
der går ind i området for at få bedre billeder af fuglene. Det kan skabe uro omkring deres ynglecyklus. Når først fuglene har etableret sig og begyndt at ruge, tror jeg ikke de er mere sårbare end andre fugle, men i den tid de starter med at lave huller og til
de har lagt æg og ruger fast skal man passe på ikke at forstyrrer dem. Men også i
slutningen hvor de flyver rundt i store flokke for at gøre klar til at rejse sydpå. I de to
perioder tror jeg de er mest sårbare over for forstyrrelser.
Hvorfor lige det sidste? Jeg tror på, at fuglene skal have ro i den tid de flyver rundt i
området i en stor flok. I den tid skal de følge sig trygge og kan få lyst til at vende tilbage til stedet for at yngle her.


Punkt 4:

Håber de afgrøder de har omkring grusgraven, bliver bibeholdt og grusgraven
bliver ved med at være dækket af brombær og hindbær planter. Disse planter er med til
at tiltrække humlebier og den lille gammaugle .


Punkt 5:

Det samme med de små vandhuller de har i området, er med til at vi kan
tiltrække mange guldsmede og andre vandinsekter.


Punkt 6:

De høje træer de bruger, tror jeg også har en stor betydning for dem. Både
de træer de bruger til at flyve ned til ungerne fra, men også de høje træer de har til at
gemme sig i og være beskyttet for fjender, men også for vind og vejr.


Punkt7: Hvis vi kunne få flere par til at yngle her ,er der måske muligheder for, at fuglene vil brede sig, og yngle andre steder ilandsdelen. Jeg mener, der er mange muligheder i Sønderjylland for dette kan ske.
Jeg vil slutte af med at ønske at 2020 igen kan blive et godt år for disse flotte fugle.
Jeg skal nok gøre mit til, at det vil lykkedes for dem, når de kommer tilbage til deres
rede pladser.




                                 


                                   







                                       

                                     

                             








                                    fra Panus nr 3 2018


                                  BIÆDER I SØNDERJYLLAND,
                                              DANMARK
                                           Af Per Bangsgaard

       

Sådan lyder titlen på min nye bog, som jeg har lavet over biæderne.
Det er en bog, der ikke er udgivet, men jeg har lavet den for at samle alle mine
oplysninger et sted.
Hvis man er interesseret i at købe den, kan den købes for 140 kr., hvis jeg kommer op på mindst 30 styk. Den er lavet i 20 stk. som alle er solgt. Bogen er på 208 sider.


Her kan man læse alt det, jeg skriver i detaljer, og mange ting er dokumenteret
både i tekst men også med billeder.
Jeg blev opfordret af Kaj Abildgaard til at lave denne artikel i Panurus, og det vil
jeg da selvfølgeligt meget gerne.


Biæderen er en fugl, der er blevet set mange gange i Danmark, men meget spredt rundt
om i landet. Som ynglefugl har den været endnu mere spredt.


Det første par ynglede på Bornholm i 1948, og ellerser der gået år,inden man fandt de næste ynglende fugle i Danmark. Den har ynglet fåtalligt i
Nordjylland og i Vestjylland, og i en periode var der nogle par, der ynglede nogle år
omkring Kalundborg. Fuglene forsvandt hurtigt fra stederne, og det kan skyldes mange ting. Både at det er små kolonier og at de trækker til det sydlige Afrika, hvor der kan ske meget undervejs.


Men i Sønderjylland er vi så heldige at have en lille koloni af disse flotte fugle,og det er dem, jeg vil prøve at beskrive kort her i denne artikel.


De skulle have været her siden 2010. I 2011 ynglede de også et andet sted,men her er de desværre væk nu. Jeg har været så heldig at få lov til at følge denne koloni, og det har jeg nugjort i 2 år og glæder mig allerede til de kommer tilbage i 2019.


Nu er det ikke sådan, at jeg opholder mig tæt på redehullerne. Med den afstand jeg har til hullerne, går det fint, da fuglene ikke bemærker mig. Er skjult under et
stort træ, som fuglene også bruger til at sidde i, mens jeg er der. Har ikke været nede ved rederne i den tid fuglene er der. Først når de er fløjet sydpå igen.


Fuglene ankommer til stedet midt i maj måned og tager afsted midt i august måned.


De 2 år, jeg har fulgt fuglene, har været meget forskellige.


I 2017 ankom omkring 7-8 biæder, men pludseligt omkring 15. juli kom der en 4-5 fugle til, så flokken var oppe på 12 gamle fugle. De fik 6 unger i 2 kuld.


I 2018 ankom 12 biæder og der var 5 par der ynglede, men et kuld gik til. Fuglene har fået mindst 12 unger. Lidt om det senere i denne artikel.
































2017 som var en kold og fugtig sommer, mens 2018 har været drøn varm.
Når fuglene ankommer til stedet, kommer de samlet. Det vil sige alle fugle på engang.


Her i 2018 var jeg så heldig at være på stedet, da fuglene ankom. Dejlig solskin kom fuglene i, og man kunne se at de 2 par, der var her i 2017, var med i flokken ,da de med det samme var nede omkring deres ynglested fra 2017.


Nu havde jeg ikke så meget at sammenligne med fra 2017, da jeg først begyndte
at observere fuglene fra d.10. juni. Her  tænker jeg på opstarten, når de er her.
Udgrave redehullerne - parrer sig – finde deres plads i grusgraven.
Jeg læste et sted, at fuglene tager 2 uger om at grave redehullerne ud. De her fugle brugte mellem 2-4 dage, så var hullet klar.


Samme sted skriver man, at begge fugle graver hullet. Det er jeg slet ikke enig i. I den tid, jeg har observeret fuglene, er det hunnen, der graver, mens hannen sidder tæt ved og synger lidt og ellers holde de andre fugle væk. Når hullet er gravet ud, sidder hunnen meget i hullet og vogter over denne . Dette kan dokumenteres i min bog med billeder.


Man skriver også, at fuglene er fredelig over for hinanden. Ja, det er de også, men ikke i yngletiden. Da skal jeg love for, at der foregår nogle drabelige kampe mellem de forskellige par. Igen kan jeg henvise til min bog, hvor det er vist i billeder. Når først parringen er overstået, falder der ro over gemytterne, og nu kan de sidde sammen igen.


Selve parringen er lidt speciel. Har også det på billeder. Hannen fanger en stor guldsmed og fodrer hunnen, og det kan han gøre flere gange, indtil hunnen er
klar og så sker parringen.


Fuglene kræver også lidt territorium mellem redehullerne. Der skal gerne mindst
være mellem 2- 3 m mellem hullerne. Så kan man jo begynde at regne ud, hvor mange par f.eks. denne grusgrav kan bære af biæder. Jeg mener, der højst kan være 6-8 par.


Da jeg startede med at følge fuglene, stillede jeg mig selv mange spørgsmål omkring fugle. Bl.a. om de brugte gamle rede huller igen?
I 2017, da fuglene var fløjet sydpå, var jeg ude i grusgraven for at måle det hele
op, da jeg ikke havde noget at sammenligne med fra andre år. I 2017 var der 15
redehuller, som var fra biæder. Der ynglede også mange digesvaler i 2017, men
i 2018 var der ingen af i af dem i grusgraven.


I de 2 af redehullerne i 2017 blev der udruget 2 kuld, og som jeg talte dem, var der 3 unger i hvert kuld.


I de andre huller var der 2, som var påbegyndt, men ikke færdiggjort De var kun
omkring 40 cm dybe. Resten af hullerne var ældre huller, hvoraf et par stykker afdisse var meget gamle.


Her i 2018 er stedet igen blevet opmålt, og her er nu kun 8 huller, hvoraf de 5 er reder fra 2018. Så tænker man, hvor er de andre huller? Ja, det er måske det, der kan rede biæderne på denne plads, for de gamle reder er nemlig skredet sammen og lukket, så det danner måske chancer for, at fuglene kan grave et nyt hul her.


Alle rede huller er målt op med dybde og diameter for åbningen. Redehullerne har en dybde af 80 cm til 100 cm. Den dybeste blev målt i 2018 og var 150 cm. Forenden af røret laver fugle en lille rund fordybning, hvor æggene bliver lagt. Der bygges ikke rede, men fuglene skraber lidt ler løs, så æggene ikke ruller rundt i reden.
Selve redehullet er også lidt specielt. De første 5 cm ligner en stor kappe over hullet, og så kommer det runde redehul ind i skråningen. Dette hul er kuglerundt og ca. 7 x 7 cm i diameter. Jeg fandt ud af, at denne kappe beskytter ungerne mod fjender fra oven.


Som man kan se i min bog, var stedet besøgt af nogle tårnfalke, som gerne ville have fat i ungerne, men her beskyttede denne kappe ungerne .

































Jeg fik også svaret på om fuglene bruger de samme huller. Det kan jeg oplyse, at det gør de ikke. Tror de 2 par, der ynglede i 2017, var begge par kommet tilbage.
Det ene par gravede hul over det gamle hul fra 2017 og det andet par ca. 10 cm til venstre fra det gamle hul. Dette par er det eneste, der yngler i højre siden af grusgraven. Her er højden fra bund og til reden kun ca. 40 cm.


På grund af varmen gik fuglene meget tidligt i gang med æglægningen. Var ca. 2 uger før i gang end i 2017.


Her er også en ting, som jeg er helt uenig i, hvad bøger skriver. Bøgerne skriver, at fuglene ruger fra det første æg er lagt.
Fugle lægger mellem 6-8 æg, og da fuglene kun lægger et æg om dagen, kan
man jo hurtigt regne ud, at det ikke passer. Hvis der ruges på det første æg med
det samme, vil det sidste æg blive ruget på i ca. 27 dage, hvis fuglene lægger 7 æg. Fuglene begynder at ruge fast fra det 4 æg er lagt, og det vil også passe
med ungernes størrelse ved ud flyvningen. Det bøger beregner, er den tid æggene lægges, men det er ikke en rugning der foregår, kun at man beskytter reden.


Før og under rugningen flyver fuglene et stykke væk fra redepladsen for at finde føden. Det er sjovt at se, for når en fugl flyver afsted, flyver de alle af sted, og de kommer hjem i samlet flok.

Medens de ruger, sker det samme. De fugle, der ikke ruger, flyver i flok væk fra stede og
kommer samlet tilbage.
Under rugningen er det både hannen og hunnen der ruger.


Når der kommer unger, ændrer fuglenes adfærd. Nu flyver de ikke så langt fra stedet, men flyver rundt i området for at fange insekter.


Her i 2018 har jeg prøvet at registrere, hvad de fanger mest af. Bier (herunder hvepse og andre insekter) er den største føde i fødekæden. Det skyldes nok her i 2018 har det været meget tørt og bl.a. guldsmedene har haft dårlig betingelser for at formerer sig, da dens laver skal have vand.

Guldsmedene var her i 2018 den næst største del af fødekæden. Til

den næst største del af fødekæden. Til sidst har vi sommerfuglene, som har været dårligt i år. Da jeg ikke noterede i 2017, har jeg intet at sammenligne med, men er ret sikker på at der var flere dagsommerfugle i 2017. Men biæderne fandt hurtigt ud af, at der var mange af den lillegammaugle, og dem fangede de en del af.







































Det er også lidt specielt at med sommerfugle. I år har der været mange hvide
sommerfugle, men dem fanger de ikke. Om de indeholder et stof som ungerne ikke vil have, er jeg ikke helt klar over.
På min tur til Sydafrika i 2018 så jeg biæderne spise mange hvide sommerfugle, så det er i hvert fald ikke farven, de ikke vil have.


Det er også sjovt at se på, når de fanger insekterne i luften. Disse bliver vendt i luften
så hovedet vender frem af på insektet. Når ungerne bliver født, får de gamle fugle travlt. Man skal huske på, at de kun fanger 1 insekt af gangen, og hvis der er en 6-7 unger i reden, skal der mange insekter til.


I starten er de helt inde ved ungerne, og de er i røret mellem 1-3 minutter. Reden
rengøres og ekskrementer tages med ud.


Når ungerne bliver lidt større, ser man noget, som også er beskrevet i bøgerne. Fugle får hjælper på. Det var mest i 2017, at jeg kunne se dette, da her var der mange fugle, der ikke rugede. Det var unge fugle fra sidste år, der var med her, og da fuglene normalt først yngler,når de er 2 år gamle, er det nok forklaringen på dette.


Det gav mig også håb om, at der ville være flere par, der ville yngle i 2018, og det kom også til at holde stik.
I det ene hul var der 3 fugle, der passede reden og fodrede ungerne. Det andet hul
var lidt svært at holde øje med, da det var for langt væk, til at jeg var sikre på,
hvad der skete her.


Men så oplevede jeg noget helt andet med dem i 2017. Da jeg var ude ved biæderne i forskelligt vejr, for at se hvordan fuglene reagerede på regn – blæst - kold og meget andet. Jeg var der ude en morgen, hvor vejret var godt og fuglene
fodrede normalt i rederne. Så kunne jeg se, at det trak op til torden vejr med regn,
og nu skal jeg love for, at fuglene fik travlt. Alle 12 fugle hjalp til med at fodrer
i de 2 huller, og insekterne blev fanget tæt på rederne. Da regnen så kom, fløj fuglene over i et stort træ for at søge ly, og her sad de til regnen stoppede. Herefter gik alle fugle i gang med at fodrer ungerne, og da vejret blev lidt dårligt igen, satte alle fugle sig igen.
Det er jo naturen, der her kan løse et stort problem. Da ingen ved hvor lang tid
regnen vare ved, vil fuglene være sikker på at ungerne er stopfodrede, hvis regnen skulle vare vi flere timer. Da insekterne også sætter sig i regnvejr, er det jo meget smart fundet på.






































Hvordan fodringen foregår fra fremmedefugle, fandt jeg løsningen på her i 2018.
Når ungerne er ca. omkring 15 dage,foregår dette nemlig på denne her måde.
De gamle fugle giver jo lyd fra sig, når de nærmer sig reden, og hvis ikke unger
svare flyver de væk og spiser måske selv  insektet. Men når der kommer svar fra
reden, flyver de ned til redehullet og fodrer ungerne en efter en. Men når det er
de fremme fugle, der kommer, giver de også lyd fra sig, men her kommer ungerne ikke frem. Den fremmede fugl lægger insektet i forrummet, og når der er fri bane tager ungen insektet. Det er måske også derfor, at rede hullet starter med en kappe for at beskytte ungerne. Der er en fin måde at beskytte ungerne på.


Ungerne er i reden ca. 27 dage, og de sidste dage sidder de en ad gangen næsten ude af hullet.
Farven på ungerne ligner de gamle fugle, men er en del bleger i farven, og de mangler den lange midtefjer i halen.


Når de forlader reden, er de i området de første dage, men lidt efter lidt flyver de længere og længere væk fra stedet også for at styrke musklerne i deres vinger, så
de er klar til den lange flyve tur til det sydlige Afrika. Når ungerne har været ude af reden i ca. 14 dage flyver hele flokken samlet til syden.


I min bog har jeg delt artiklerne op i forskelligt ting bl.a. fjender. I 2017 var der
de 2 tårnfalkeunger, som var meget interesseret i ungerne i redehullerne. De opholdt sig ved hullerne i flere dage, og imens fløj de gamle biæder ikke ned til hullerne. Bagefter undersøgte jeg området, om der var slået nogle af ungerne ihjel, men fandt ingen ting, der kunne vise dette.


Men her i 2018 oplevede jeg noget helt andet og tragisk. Var der ude d.19. juli
og kunne ikke forstå, at der ikke blev fodret i det ene hul. Fik så øje på et hul oppe fra og ned til redehullerne. Troede først at jorden var skredet sammen på grund af tørken, men da jeg kom til at se på mine billeder, kunne jeg se, at noget helt andet var galt. Jeg fik tjekket op på hullet, og det viste sig, at en mårhund var kommet forbi og har gravet ned til redegangen, hvor den simpelthen har ryddet reden for unger. Jeg talte 12 gamle fugle
efter dette, så de gamle fugle var sluppet væk. Men det var da ærgerligt, at det skulle ske.
Jeg håber, denne artikel og min bog kan være med til, at vi kan gøre mere for biæderne i den tid, de er i Danmark.
Hvis de skal have chancer for at etablerer sig, kræver det efter min mening følgende:






































Det bedste er et sted med stejle skrænter i små forhøjninger, hvor fuglene har
chancer for at etablere sig i en lille koloni. Det vil sige i vores sprog små grusgrave eller lignende steder.
Her må gerne være en masse vilde brombær og hindbær og andre af sådanne planter, som tiltrækker mange bier og andre insekter.


Der skal også gerne være kornmarker omkring stedet, igen så man kan få flere insekter til stedet. Så er små vandsteder til guldsmede godt, for på den måde laver man grundlag, for at fugle vil etablere sig.
Der er ingen tvivl om, at der er flere gode steder i Danmark, de kan yngle, så det
ville jo være dejligt at kunne få et par steder mere i Danmark.
Det, jeg har skrevet her, er i en kortere version og mange af de ting jeg prøver at fortælle, står på en anden måde i andre artikler /bøger. Jeg kan kun oplyse om,
at det jeg skriver her og i bogen, kan jeg dokumenter med skrift og billeder, for jeg
har selv oplevet dette.
Skulle man få lyst til at købe bogen, koster den 140 kr., og jeg vil få den genoptrykt, hvis jeg kommer op på mindst 30 stykker.
Bogen kan bestilles på:


alnor@mail.tele.dk


Panurus  nr 4 2018 


                                             





















                                                 












                                                 HVEM EJER FUGLENE?
                                                   Af Kaj Abildgaard



Det var da et mærkeligt spørgsmål
…..og dog.
Vi har igennem flere år haft en biæderkoloni i det sønderjyske. Den skal vi selvfølgelig passe på og lige så meget, skal vi passe på med ikke at genere ejeren af
området.
Ifølge jordejeren er der kun en, som har fået tilladelse til at færdes på jorden, og
det er en person fra Gråsten. Han har i den forløbne sommer ofte siddet og iagttaget fuglene på behørig afstand. Først efter at fuglene er fløjet sydpå, har han besigtiget rederne og foretaget opmålinger.
Alligevel er han blevet grundigt skældt ud af en anden person, som fra sit skjul tidligere har taget mange fotos og endda har fået præmie derfor.
Ydermere har en fotograf fra Haderslevområdet også blandet sig i folks færden ved området og beklaget sig til DOF Sdjl.
De har givet ham ret og sagt, at fra nu af vil man ikke se eller bringe flere fotos af
biædere og kaldt dem pornobilleder??
Så er det igen, jeg spørger, hvem ejer fuglene?
Der er under forløbet udpeget en ny artskoordinator for biædere. Hans opgave
må være at holde øje med området og fuglene samt lave indberetninger om arten.





                 Fra Ringkøbings fugleforening  24-2-2020


                         

                    Biæder-kolonien i Sønderjylland


             

 

  1. På klubmødet i fugleforeningen den
    22. januar, fik vi en ekstra oplevelse, idet Per Bangsgaard har en særlig passion for Biæderen, som han har skrevet en bog om.
    Biæderen er det nærmeste, vi kommer til en ynglende tropefugl i Danmark, der betragtes som dens nordligste udbredelsesområde.
    Den hører til skrigefuglene og haren længde på 25-30 cm.
    Den er meget sjælden i Danmark,men enkelte steder optræder den som ynglefugl i små kolonier.
    For nogle år siden var der en lille koloni i en grusgrav lidt nord for Ringkøbing.
    I de senere år har der været en lidt større koloni i en grusgrav i Sønderjylland.

  2. Den er også med mellemrum set på Fyn, Sjælland og Bornholm, hvor den første gang blev observeret som ynglefugl i 1948.
    Alle observationer af ynglende Bi-ædere i Danmark er gjort i grusgrave, hvor de på samme måde som digesvaler graver en ca. 1 m lang gang ind til redekammeret.
    De efterfølgende iagttagelser er
    gjort af Per Bangsgaard i grusgraven i Sønderjylland, som han igennem de seneste 3 år har haft under hyppig observation.
    Fuglene ankommer samlet fra deres
    vinteropholdssted i Afrika en uges
    tid ind i maj - d.v.s. på samme tid som svalerne.
    Under redebygningen udfører hunnen det grove arbejde, mens hannen sidder i nærheden, synger lidt og kommer med opmuntrende
    tilråb.
    Fuglene er en lille smule territoriebevidste. Der skal være min. 1,5 - 2 meter til naboen.
    Når reden er udgravet begynder parringen, og ca. 14 dage senere begynder æglægningen - d.v.s. omkring 10. - 15 juni.
    Der lægges 5-8 hvide æg og rugningen starter ca. når det 4. æg er lagt.
    Der ruges i ca. 14 dage så omkring 1. - 5. juli er der unger i reden

    Rederne graves højt oppe på skrænten, nogle gange tæt op under overkanten.
    Det udgør dog en fare i forhold til
    diverse fjender. En af fjenderne er mårhunden. Når reden ligger lidt for tæt på græsmarkens overflade,kan mårhunden lugte eller lytte sig
    frem til ungerne og grave sig ned til dem.
    Andre fjender er rovfuglene. De
    finder ind imellem ud af, at der er
    store unger i reden, og så sidder de
    stille og roligt og venter på, at ungerne skal komme ud i det fri, hvor de er meget sårbare de første par dage.
    I 2017 ynglede der kun 2 par i grusgraven, men antallet har siden været stigende.
    I 2019 ankom 12 fugle samtidigt til ynglepladsen.
    Ungerne opmades ikke kun af for-
    ældrene. Alle på stedet hjælper til med at
    fodre alles unger.
    Det kan være enlige fugle eller store unger fra den foregående ynglesæson, som endnu ikke er klar til at yngle.
    Føden består af: bier, hvepse, humlebier, guldsmede, vandnymfer og sommerfugle.
    Insekterne fanges i luften, og fuglene har en speciel teknik: De flyver
    ind under insektet og stiger op nedefra i en vinkel, hvor insekterne ikke kan se, at de kommer.
    Per interesserer sig ikke kun for fugle.
    En anden stor passion er haven,
    hvor han sammen med sin kone Grethe har en meget omfattende samling af Trillium blomster samt jordorkideer.
    Han importerer hele tiden nye sorter og har også et velassorteret plantesalg - både af importerede plante og planter er egen avl.


  3.                  

           Ringkøbing-Skjern Fugleforening

                         Carl Hammer

                            Redaktør