biæder i Danmark

Siden opdateret d. 06-07-2016

Per Bangsgaard´s hjemmeside.

 

 

 

 

 

 

 

 

.

 

Biæderen i Danmark.

 

Indhold

Fakta om fuglen side2

 

Udgangspunkt for denne artikel side2

 

Kendetegn og farver side3

 

Udbredelsen i Danmark side3

 

Felthåndbogen skriver følgende om udbredelsen side4

 

En biæderkoloni i Sønderjylland side5

 

Fuglenes ankomst til grusgraven. side7

 

Rederne side8

 

Rede pladsen (grusgraven) side10

 

Ungerne Yngle sæsonen 2017 side12

 

Antal fugle her i 2017 side21

 

Rede pladsen side21

 

Antal rede huller og deres placering i 2017 side22

 

Flyveren side24

 

Fjender side24

 

Forstyrrelser af mennesker side27

 

Afgang til syden side27

 

Her kan man se fordelingen af biæderne i Danmark her i 2017 side28

 

Lidt nostalgi. side29

 

Lidt tanker efter jeg har læst dette. side30

 

Hvorfor denne artikel? side30

 

Fremtiden for biæderen side31

 

2018 side32

 

Biæderen efter registrering fra 2010-2017 side33

 

Grusgraven den 4, januar 2018 side41

 

Deres vinterkvarter i Sydafrika i 2018 side41

Biæderen

 

Fakta omkring fuglen

 

1. Latinsk navn: Merops apiaster

2. Engelsk navn: European Bee-eater

3. Klasse: Fugle

4. Orden: Skrigefugle

5. Familie: Biædere

6. levested: Det åbne land

 

7. Vingefang: 38-49 cm

 

8. Længde: 27-28 cm

 

9. Vægt: 44-78 g

 

10. Maks. levealder: ca. 10 år

 

11. Kuldstørrelse: 6-7 hvide æg

 

12. Antal kuld: 1

 

13. Rugetid: 20 dage

 

14. Ungetid: 20-25 dage (nok nærmere 25 dage efter hvad jeg har set her i 2017)

 

 

 

Udgangspunkt for denne artikel

 

Jeg vil prøve at skrive lidt om biæderne i Danmark, da jeg er så heldigt, at jeg har fået mulighed for at følge disse flotte fugle fra nært hold her i 2017.

 

Fuglene har nogle fantastiske farver, som man slet ikke ser på andre fugle her i Danmark, Måske lige bortset fra isfuglen.

 

 

 

Kendetegn og farve

 

 

Kendetegn: Længde 25-29 cm (heraf 0-3 cm haleforlængelse), vingefang 36-40 cm. En drossel stor fugl.

 

Let kendelig på livlige farver; langt, spidst, let buet næb, og forlængede, spidse midterste halefjer. Struben er gul, undertiden turkisblå, oversiden grønlig, gullig og rustrød. Lille, lys pandeplet og sort øjenstribe.

 

Ungfugle og fugle i vinterdragt har mere grønlig overside, har korte forlængede halefjer og mangler den sorte streg ved struben.

Jeg kan se på mine billeder her fra 2017 at ungerne har mere lyse halefjer end de gamle fugle

Udbredelsen i Danmark.

 

Den har bredt sig til nordlige Europa inden for de sidste 20 – 30 år og bliver også set i Danmark hvert år, og her har den også ynglet flere steder.

 

Det første yngle par man opdager her i Danmark var i 1948,hvor 2 par på Bornholm får unger. Derefter er den fundet ynglende flere steder rund om i landet.

 

Den har ynglet i 2008 i en grusgrav i Nordjylland, og den har ynglet i Vestjylland (Ringkøbing) og på Sjælland, men alle steder har den kun været ganske kort årrække, for derefter at forsvinde fra stedet.

 

Efter 1-2 år er de forsvundet fra stedet, hvor de har ynglet, som der selvfølgeligt kan der være flere årsager til.

 

Man da de jo har mange kilometer at trække frem og tilbage fra deres vinterkvarter i Sydafrika til ynglepladserne her i Danmark, er der jo stor risiko for, at der kan ske fuglene noget undervejs og på den måde forsvinde fra ynglepladsen. Da det er små bestande, er de jo meget sårbare på denne måde.

 

Derfor er det også meget vigtigt, at de forhold de har her i Danmark skal være optimale, så vi kan få større kolonier og på den måde være med til at beholde dem her i Danmark som ynglefugl i tiden frem over.

 

Biæderen bliver observeret hvert år på træk rundt i landet, så måske yngler den flere steder i landet som ikke bliver fundet. Den er jo meget svært at finde, så sommetider er det tilfældigheder, at man finder dens rede plads.

 

 

Felthåndbogen skriver følgende om udbredelsen:

 

Levested: Danmark er artens nordgrænse, selv om enkelte ynglepar har optrådt i Sverige og Estland. De få danske ynglefund er alle gjort i grusgrave.

Siden det første ynglefund i 1948 (på Bornholm) har arten været en ekstremt sjælden og uregelmæssig ynglefugl i Danmark frem til slutningen af 1990’erne.

Ynglefundene tæller i alt: 2 par i 1948 ved Hasle på Bornholm, ét par i 1961 og 1962 ved Frøslev i Thy, ét par ved Uldum (Vejle), ét par i 1973 ved Frederikshavn, ét par i 1984 i Østjylland og endelig 2 par i Sønderjylland i 1985.

Seneste ynglefund herhjemme er på Røsnæs (v/Kalundborg, Sjælland), hvor en flok på 14 fugle slog sig ned i 1998. Fra 1998 til og med 2003 har arten ynglet årligt på dette sted med nogle få par. Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor arten ikke for alvor har fået fodfæste i Danmark, men vejret og fødemængden spiller sikkert en væsentlig rolle.

En anden betydningsfuld faktor er, at biæderkolonien fungerer bedst, når den er af en vis størrelse – og de danske kolonier har generelt været ganske små. Da Røsnæs-kolonien var på sit højeste var ynglesuccesen også ganske god – med flere kuld på 4-5 unger.

I 2004 blev der igen registreret en flok biædere på Røsnæs, men der blev desværre ikke gjort ynglefund dér - eller andre steder i landet.

Der findes i dag en stor og voksende bestand af Biæder i Sydtyskland ved grænsen til Schweiz, samt en bestand i Sachsen-Anhalt. Området ligger 3-400 km syd for Danmark, og i de senere år er der dannet små ynglekolonier stik nord for centret og kun 100 km fra Østersøens sydkyst. Altså meget tæt på Danmark. (Ringmærkning i denne bestand har vist, at mange ynglefugle er født i området, og at mange ynglefugle vender tilbage år efter år.)

Biæderen er gået kraftigt tilbage i mange områder, både i Sydeuropa og i Afrika. Det skyldes brugen af insektgifte, der har været ganske hæmningsløs og ukontrolleret på mange af fuglens levesteder.

Udbredelse: Udover den ovenfor nævnte sydtyske bestand, lever Biæderen i Middelhavslandene, i Sydøst- og Østeuropa, samt i dele af Asien og i Sydafrika.

 

En biæderkoloni i Sønderjylland .

 

Men vi er så heldigt at have en lille koloni her i Sønderjylland, og det er den jeg vil prøve at berette om, da jeg er så heldigt, at jeg har fået tilladelse til at følge fuglene fra afstand på dette sted.

 

Biæderen er en koloni fugl. Hvor mange fugle, der kan yngle i en koloni, er jeg ikke sikker på, for her tror jeg, at fødemulighederne spiller en meget stor rolle i dette perspektiv. Det vil jeg komme ind på lidt senere i denne beretning.

 

Biæderen har ynglet her på dette sted siden 2010 (måske længere?) Det var i 2010 der blev fundet en unge af biæderen, som var blevet påkørt og ikke kunne klare sig selv. Ungen blev indleveret til en dyreklinik, hvor man desværre ikke kunne redde fuglen, den døde senere.. Det var på den måde kolonien her blev opdaget i 2010.

 

Kolonien har givet unger hvert år siden. Der har ynglet fra 2 til 3-5 par hvert år i grusgraven.

Biæderen lægger 6-7 hvide æg, og de ruger i ca. 20 dage. De får kun et kuld om året.

Det vil sige, at rugningen nok påbegyndes når omkring 3.-4. æg er lagt, og ungerne er i reden mellem 20-25 dage. (tror at det er omkring 25 dage, da det var det, jeg observerede her i 2017)

Man skriver godt nok i nogle bøger at fuglene begynder at ruge fra det første æg. Det tror jeg ikke på.

Da fuglene kan lægge mellem 6-7 æg i et kuld vil der bliver alt for stor forskel i størrelse på af ungerne, når de skal ud fra reden, derfor tror jeg stadigvæk på at fuglene begynder at ruge fast fra det 3.-4. æg, da det bedre kan passe med ungerne størrelse, når de skal ud af reden.

Her i 2017 er der 2 par der har ynglet her i sen sønderjyske koloni, og der har i alt været ca. 12 gamle fugle. Jeg tror mange af dem er unger fra sidste år, som ikke er yngleklare endnu? Fjerdragten på mange af fuglene har ikke været en yngledragt, og derfor tror jeg, at mange af fuglene er ungfugle fra 2016.

 

Fuglenes ankomst til grusgraven.

 

Her i 2017 er fuglene ankommet til stedet den 18. maj (de første fugle i Nordjylland er set den 13. maj) og efter deres adfærd, tror jeg, de er startet rugningen mellem 15. – 20.juni. Her er det igen, at det ikke er alle fugle, der starter samtidigt, og det er nok vejret, der er med til at bestemmer dette.

Hvis vi har en kold forår, vil fuglene nok starte senere med deres parring, da det jo er varmen der sætter dem i ynglehumør.

Når det er koldt eller regner, sidder fuglene og puster sig op for at holde på varmen. I denne periode flyver de kun rundt for lige at fange lidt insekter til dem selv, så de på den måde kan overleve. I denne periode flyver der heller ikke mange insekter rundt i dette vejr.

Igen skal der også mere varme til, for at der er føde nok til dem. De lever mest af bier (særligt humlebier)- hvepse – sommerfugle, guldsmede m. fl.

Insekterne kommer jo først frem, når varmen er der, og de er derfor mere aktive i en varm periode, så de kan få startet ynglen. og det samme er, når ungerne skal have mad. Jo mere varme jo flere insekter, og det er vel også den måde, der bestemmer, hvor mange unger fra et kuld der vil overlever.

Tror også en meget fugtigt og kold periode kan være hård ved biæderne.

I starten af juni måned blev mange af huller undersøgt af fuglene, og jeg tror også, der blev gravet nogle nye huller i skråningen, men kender stedet for lidt til at konstaterer, hvor mange huller det drejer sig om.

Jeg vil prøve når ynglesæsonen er forbi, at få alle huller registreret og fotograferet med nummer, så man næste år kan følge deres adfærd på denne måde.

Her kan jeg tilføje at de huller, der har været unger i her i 2017 er nye huller, der er gravet i 2017.

Kan også se at fuglene acceptere hinanden, uden der er hakken imellem hinanden. Tror også det træ, de bruger til at jage fra, har de en fast plads at jage fra. De sidder i hvert fald på de samme pladser hele tiden, men det er svært at skelne fuglene fra hinanden, da fuglene jo ikke er ringmærket.

Men det er en teori, jeg har, da jeg kan se, hvad huller de flyver til, og på den måde prøver jeg at skelne fuglene fra hinanden.

 

Rederne.

 

Biæderne graver huller ind i skråningen i denne her lille grusgrav og røret, de laver ind i skrænten ca.80 cm langt og vandret ind i skråningen.

Af hullerne i grusgraven, er der kun et hul, som er 1 m langt, resten har en længde af 80 cm.

Røret fra indgang til endevæggen er ca. 80 cm, og heraf er de ca. sidste 10 til 15 cm en lille rede hule, hvor æggene bliver lagt i.

Redehulen har en bredder på omkring på ca. 7 cm. og højden i hulen er ca. 17 cm.

Hullet er oval på de første 2-3 cm fra indgangsåbningen, og derefter går hullet direkte ind i skråningen.

Denne kappe med de 2-3 cm tror jeg, de laver for at beskytte ungerne, når de er så store, at de kommer helt ud i indgangshullet.

Mens ungerne var store, opholdt de sig tæt på indgangshullet. På det tidspunkt var der tårnfalke i grusgraven, som havde fået øje på biæderungerne i hullerne, som sad og ventede på at forældrene skulle komme med insekter. Forældrefuglene fodrede ikke ungerne, så længe tårnfalkene opholdt sig i grusgraven. Tårnfalkene have vanskeligere ved at fat i ungerne, da de sad beskyttet bag bagved kappen ved indgangshullet. De store unger kunne kigge ud og var beskyttet af denne kappe ind til redehullet.

Grusgravsiderne er også fyldt med digesvaler huller, men det ser ud til at de 2 arter trives godt sammen.

Da jeg ikke ved om de bruger de samme huller hvert år, har jeg studeret de billeder, jeg har fra stedet. Hvis det er nye huller, ville der ligge en masse sand under hullerne, og det har der ikke været inden de påbegyndte rugningen.

Jeg oplevede en anden ting med deres huller. På det tidspunkt, jeg har regnet ud, at der skulle være unger i reden, lå der pludselig en masse sandudskrab under begge de huller, som jeg med sikkerhed ved at der er unger i.

Disse sandbunker bliver større, jo ældre ungerne bliver, så jeg har den teori, at reden bliver løbende lavet større, når ungerne vokser til.

Da de jo ligger 6-7 æg skal der jo være plads til alle unger i reden. Det er kun en teori jeg har, men hvor skal sandet ellers komme fra?

 

Rede pladsen (grusgraven)

 

Den 21. august har jeg været ude i grusgraven og målet det hele op og registreret alle redehullerne. Grusgraven er 48 m lang og på det højeste sted er der ca. 16 m. fra bund til top.

Der er meget løst sand i grusgraven. Dog er det øverste lag i grusgraven så fast, at fuglene kan lave deres rede huller her.

Biæderne har 15 rede huller, desuden er der mange huller, som digesvalerne har gravet.

Af de 15 rede huller er de 2 nye fra i år, hvor der har været unger i. Jeg regner med der har været 3 unger i hver rede.

2 af hullerne er huller, der er påbegyndt af fuglene, men udgravningen er ikke gjort færdig endnu. ( ca. 40 cm dyb ).

Der er så 11 gamle huller, hvoraf de 2 er meget gamle, da de er ved at gro til med græs.

Det vil sige, at min teori går på at fuglene nok vil lave et nyt hul hvert år, og det kan måske så give problemer på længere sigt i denne grusgrav.

Hvorfor? Fordi - hvor mange huller kan der være i grusgraven? Hvis hele grusgraven er gravet ud med huller. Hvad sker der så?

Håber jeg er forkert på den, så de bruger de gamle huller igen. Det kan jeg få konstateret her i 2018, da jeg nu kender alle huller.

Næste år kan jeg følge fuglene og se hvilke huller, de bruger, da alt er fotograferet og tegnet ned, så jeg kan danne mig et billede af, hvilken rede huller de vil benytte i 2018? Nyt eller gammelt?

Hvis man står foran grusgraven, kan man se at de fleste af hullerne er i venstre side af grusgraven. Her kommer solen ind på hullerne det meste af dagen .Om det har nogen betydning ved jeg ikke ,men der må jo nok være en årsag til at fuglene bygger i denne side.

De fleste af disse huller ligger fra bunden i denne side og op til ca. 8 m (10 m til toppen) Det vil sige fra 3/4 oppe og til toppen af denne skråning bliver brugt af biæderne.

Det er også her de fleste digesvaler har deres huller.

Der er plads nok i den anden side til rede hullerne, så det er derfor jeg er lidt i tvivl, hvorfor de bruger mest den venstre side af grusgraven.

Det ene par, der har fået unger i år, er godt nok i denne side, hvor skyggen er, men man må håbe på at flere vil bygge i den side, fordi her er mere plads til fuglene. Her er solen på hullerne fra ca. kl.12,00.

Rederne sidder heller ikke højt. Der er en terrasse hele vejen rundt i grusgraven .Det er skråningen der er væltet ned på et tidspunkt og har dannet denne terrasse. Denne ligger ca. 1 m fra toppen. Hullerne er ca. 40 cm oppe i højde fra denne her terrasse ,så det vil sige næsten midt på fra terrassen til toppen.

Hullerne har også en dybde af 80 cm (1 af dem var på 1 m.) Hullernes bredde er heller ikke så store som man skriver i bøgerne.

Alle huller her er ovale. På midten har alle huller en bredde af 7 cm. Og i højden ca. 17 cm Det var ens på alle huller. Ovalhullet går ca. 2-3 cm ind i skråningen så kommer der et rundt hul direkte ind i skråningen. Hullet her er ca. 7 cm x 7 cm.

De første 2-3 cm. af hullerne bliver brugt som en kappe, før hullet går ind i skråningen. Der efter kommer det runde hul direkte ind i skråningen.

Denne kappe beskytter ungerne, når de er ved at være store, fordi ungerne ikke kan ses fra toppen af grusgraven, og de sidder i starten kun i det runde hul og kan hurtigt komme væk, hvis der kommer fjender.

 

Ungerne, ynglesæsonen 2017 .

 

Maj /juni var ikke så varmt i 2017, så fuglene er først startet i juni måned med at yngle. Jeg regner med, at nogle af parrene har lagt æg omkring 15. juni. Omkring 16. juni er der nogle af de gamle fugle, der skifter i hullet, så det er tegn på, at der er æg i reden.

De fugle, der ikke ruger, bruger i denne tid de højeste træer til at jage fra og til at hvile sig i.

I denne periode, hvor de ruger, har jeg observeret at fuglene flyver langt omkring. De kan være væk en time inden de kommer tilbage. Jeg kan også se, at når de flyver af sted, så er det alle de gamle fugle, der har fri fra rugeriet, som flyver af sted, og de kommer altid samlet tilbage til stedet.

I denne periode bruger de de samme 3 træer, som de brugte inden rugningen startede.

Jeg tror også, at det er i denne periode fuglene er mest sårbare over for forstyrrelser, da fuglene virker meget agtpågivende på alt der bevæger sig i området. Når først ungerne klækker, så begynder de gamle fugle mere at tænke på ungerne og er nok, som mange andre fugle, mindre sårbar som før.

Nu når de har fået unger, så flyver de gamle fugle kun lige omkring området, hvor grusgraven er, og jager insekter her samt over den nærliggende kornmark, og her fanger de de insekter, der skal bruges til at fodre ungerne med.

Insekterne bliver også vendt i luften, og det er et fantastisk syn at opleve.

Det er sådant, når de fodrer ungerne skal hovedet vende frem ad, så derfor bliver de tit tvungen til at vende de insekter, der vender forkert.

Jeg tror også, de områder, de skal yngle i, skal være fyldt af mange af de planter, der tiltrækker mange insekter og bier. Stedet her er fyldt af vilde hindbær og brombær og man kan hører en summen hele tiden, når man sidder og iagttager fuglene. Det ville måske være en god ide at tilplante andre små grus grave med disse planter for på den måde at tiltrække insekter så stedet kan måske blive interessant for biæderen.

Jeg kan nemlig se, nu hvor jeg tror at nogle af fuglene har fået unger, så begynder de at jage omkring disse planter i stedet for at flyve langt væk for at jage.

På denne måde har de ændre adfærd, og nu har de næsten kun et træ, de bruger inden de flyver til hullerne for at fodre ungerne. Jeg kan også se, som en anden beskrev, at ved fodringen i hullet, at det er ungerne der bestemmer, hvornår de gamle fugle flyver til hullet.

Først flyver de ned omkring hullet et par gange, og hvis ikke der kommer lyd fra ungerne, flyver de tilbage til træet og spiser nu selv insektet. Næste gang de flyver, siger ungerne måske noget, så er det ind i hullet for at fodre ungerne. De har kun et insekt med hver gang, så jeg er spændt på at følge dem, når ungerne bliver større, for så vil de få meget travlt med at fodre disse.

Når de flyver til reden stiger de også tit højt op i luften og svæver så ned til. På den måde har de kontrol over, at der ingen farer er omkring dem.

Når solen er fremme, er de meget aktive, og de flyver til hullerne ca. hver 5-10 minut, og når de kommer ud af hullet, har de ekskrementerne fra ungerne med ud i næbet, for at de på denne måde kan holde reden rent. Man kan jo nok tænke sig, hvis der er 5-6 unger i reden, kan det hurtigt blive fyldt op med ekskrementer fra ungerne.

Medens ungerne er små, kan de gamle fugle være mellem 1 til 3 minutter inde ved ungerne, men kan også se nu, hvor ungerne er blevet større, så er det kun ind med maden og så af sted igen.

I det træ, som fuglene bruger til at flyve ned til hullerne, tror jeg de har faste siddepladser. Den samme side af træet hver gang.

Det vil sige dem, der skal flyve længst sidder højest på grund af, at de skal være sikre på klar bane til hullet.

Jeg kunne se, at dem, der var nærmest hullet, brugte venstre side af træet (det er siden hvor reden er,) medens de andre brugte toppen af træet. Det skete næsten hver gang, de skulle ned og fodrer ungerne.

Har også læst mig til, at flere fugle kan hjælpe med fodringen af ungerne. Det kan jeg med sikkerhed sige, at det passer. Det rede hul, der kun er ca. 40 cm over jorden, er der 3 fugle til opgaven. Når de to gamle fugle har fodret sidder den 3. fugl på jorden og venter på, at der skal være plads til at komme ind til ungerne, og den flyver ind i hullet som om, det er den, der bor der.

Det er det hul der ligger i skyggen, og som er til højre i grus graven.

Her d. 24. juli iagttog jeg det samme med de 3 fugle. Det ene hul bliver passet af 3 fugle, jeg kan ikke se, om det samme sker med ungerne i det andet hul, da dette hul ligger længer væk fra mig.

Jeg så også en ting i dag, som jeg har tænkt lidt over omkring rede hullerne. Sidste gang var der skovspurve uden for rede hullerne, og de fandt føde her. Det samme skete i dag, så jeg tror, at der ligger rester fra insekterne, som de kan spise. Der var en 5-8 spurve ved hvert hul.

Ungerne er nu så store, at de gamle fugle kun lige stikke hovederne ind i hullet, og de er væk med det samme.

Jeg ser også de 3 gamle fugle sidder uden for hullet på jorden og venter på, at ungerne er blevet sultne og kalder. Det har jeg set det flere gange. Når de gamle giver lyd fra sig, og der bliver svaret i hullet, flyver de op for at fodre.

Jeg ser også af og til flokke af skovspurve flyve hen til hullerne for at spise et eller andet de kan finde uden for hullerne. Tror det er rester fra insekter, der ligger her. Der er spurve ved begge rede huller.

De gamle fugle kan også sidde på jorden uden for hullet med et insekt i næbbet og venter på, at der skal komme kald fra ungerne, og så er det bare op og fodrer og så af sted igen.

Her den 28. juli er der stadigvæk store unger i de 2 reder. Jeg oplevede et par meget spændende ting i dag.

Først var en masse larm med fuglene, og de fløj meget rundt bag ved mig, og jeg troede først at der var kommet nogle af ungerne ud af reden. Men jeg fandt senere ud af, at jeg tror der er kommet flere gamle fugle til flokken. I dag var der med sikkerhed 12 gamle fugle, og de andre dage har der været mellem 7-9 gamle fugle. Hvor de er kommet fra, ved jeg ikke, men det kan være fugle der har strejfet rundt om i landet. Der var med sikkerhed, unger i begge rede huller så de er ikke kommet herfra.

 

En anden sjov detalje var, hvordan de gamle fugle fodrer ungerne på denne dag. Her den 28. juli er vejret både med lidt regn og solskin. Det her skete 2 gange, denne dag:

•Fuglene fodrede normalt fra morgen og vejret var solskin. Da himlen blev sort, og der ville komme en stor regnbyge, så fik alle de gamle fuglene meget travlt. Alle 12 gamle fugle, der var ude i grusgraven begyndte nu at fodre i begge i reder. Det var et meget sjovt syn, se fuglene flyve på kryds og tværs for at hjælpe hinanden med at fodrer ungerne.

 

•Da regnen kom, stoppede alle fugle med at fodre og satte sig i det høje træ for at finde ly for regnen.

 

•De startede først op da solen tittede frem igen.

 

 

Det her skete 2 gange medens jeg var der ude denne dag.

Det er jo en god måde at overleve på, for ungerne blev stop fodret, mens vejret var til det.

Hvis regnen skulle varer længe, så ville ungerne sagtens kunne klarere sig selv, da de var godt fodret inden regnen kom

Om det er fordi ungerne er blevet store, eller det er vejret der er skyld i, at de fodrer rigtigt meget.

De gamle fugle fløj kun få meter fra hullet for derefter at komme tilbage med et stor dejlig insekt, så der var travlhed omkring reden.

Det er derfor jeg med sikkerhed kan sige, at der er 12 gamle fugle, for de var alle i gang med at fodre på en gang før regnen begyndte.

Her d 31. juli regnede jeg med, at ungerne havde forladt reden. Men nej, de er stadigvæk i de 2 reder. Men jeg kan nu se at ungerne er begyndt at komme hen til hullet for at kigge ud, så det varer ikke mange dage før de forlader reden. De gamle fugle fodre på fulde drøn, og de gamle fugle kommer til reden sådant hver 10-15 minutter, og det er alle tre, der næsten kommer samtidigt, for at fodre. Den dag talte jeg igen 12 gamle fugle og jeg har et billede af, hvor de 7 af dem er med på billedet.

Jeg kan også se, at de insekter, de bruger til at fodre med. Det er mest guldsmede og humlebier, de bruger. Af sommerfugle er det admiralen og dagpåfugleøje, der bruges mest.

Her den 31. juli lander de gamle fugle tit på jorden foran reden, og det er nok for at lokke ungerne ud af reden.

Så også for første gang i dag, at de gamle fugle sad næsten på jorden og strakte hals ind i hullet for at fodre. Nok igen for at lokke ungerne ud.

Her d. 3. august var jeg derude igen for at se efter 2 ting.

Da det var dårligt vejr og meget regn, ville jeg se, hvordan fuglene reagerede på dette.

Kom i regnvejr og alle fugle sad godt beskyttet over i et højt træ, hvor de kunne sidde i læ for regnen.

Da regnen stilnede helt af, kom fuglene for at jage insekter igen. Det var ikke en fugl, der kom, men hele flokken på en gang.

I dag skete det samme, som jeg oplevede for nogle dage siden, at alle de gamle fugle hjalp til med fodringen. Nok fordi så er fuglene sikker på at alle ungerne får mad, så de kan modstå, hvis regnen varer længere.

Efter ca. 1 time kom regnen igen, og alle fugle satte sig til rette igen for at vente på bedre vejr.

Ville også tjekke om ungerne snart vil forlade reden. Har taget billeder, hvor man nu kan se store unger i hullet, og det vil kun vare et par dage, så forlader ungerne reden. Farven på ungerne er lig med de gamle fugle. Kunne se dette på de unger, der hang ud af hullet.

Sidst jeg var der kunne man skimte ungerne i hullet, men nu er hovedet næsten ude af hullet og man kan næsten se hele kroppen på ungen. Der sidder kun en unge af gangen i hullet.

Her d.7. august er det ene hold unger gået af reden, og jeg regner med, at det er et kuld på 3 ungerne, der er kommet ud.

Der sad 3 ungfugle i et træ sammen med en gammel fugl. Jeg kunne kende ungerne på farven, da den virker til at være lidt mere blege end på de gamle fugle.

Det sidste kuld er jeg lidt nervøs for på grund af, at der er i grusgraven er kommet 4 tårnfalke, som jeg tror er et kuld unger fra i år. De vil være i grusgraven og her jager de fra. Men problemet er det, at de har øje på ungerne, der ligger inde i rederne. Sidst jeg var der ude, havde de notits på de unger, der nu er fløjet af reden. Om nogen af biæder ungerne, der er blevet taget af dem, ved jeg ikke?

Er heller ikke helt klar over, om tårnfalkene kan tage en af ungerne?

Men her i dag var det helt galt. De var der i 3 timer, hvor de gamle biædere ikke turde flyve ned til deres unger på grund af tårnfalkene.

Det vil sige at ungerne ikke har fået mad i over 3 timer, og det er ikke godt. Håber på det går godt?

Jeg har et billede hvor den ene tårnfalk sidder foran hullet og kigger op i hullet, medens den anden fugl sidder på siden af hullet og holder vagt.

Jeg så også at tårnfalkene fangede mus nede i grusgraven, men spørgsmålet er, hvad der sker med ungerne?

Tror at de kan tage ungerne, hvis ikke de flyver godt med det samme, de kommer ud af hullet. De gamle fugle sker der ikke noget med, og når ungerne er i luften er jeg ikke så bange, for at der skal ske dem noget.

Her d 10. august var jeg ude for at tjekke om biæder fodrede ungerne, eller om de havde opgivet dette.

Der kom kun 1 tårnfalk, som hurtigt fløj væk.

Talte med dem, der har jorden op til grusgraven, og de fortalte mig, at i går, d. 9. august, havde de ikke set eller hørt fuglene.

Det kunne godt tyde på, at de er begyndt at flyve længere omkring, inden de vil ned i varmen.

Her d. 10. august kunne jeg se 2 fugle, der fløj til hullet, så jeg regner med, at der er unger i hullet endnu.

Der var ikke mange biæder derude i dag, lige indtil jeg skulle hjem.

Da kom hele flokken flyvende. Både gamle og unger. Talte mindst 15 styk, men jeg tror, der var flere.

Har set flokken på ca. 18 fugle, derfor regner jeg med, at der har været 2 kuld med 3 unger i hvert kuld.

De satte sig i 2 af de træer, de plejer at sidde i og var nu klar til at jage insekter.

Tror at når de drager af sted sydpå vil der være mellem 15 og 20 biæder. Det er da også en pæn flok og sende af sted til syden.

 

Antal fugle her i 2017

 

Der har været 2 par der har ynglet her i 2017. Der er i alt 12 gamle fugle i området, men jeg har også den teori, at det ikke er alle fugle, der er kommet i yngle stemning. Man kan se på fjerdragten, at de fugle, der har ynglet, er farverne meget stærke og de er meget mere i vigør, end nogle af de andre fugle.

Tror også, at der er et par, der ikke er kommet i gang med at yngle? Der kan være mange årsager til dette, men jeg syntes, at jeg kan se på mine billeder, at der i starten var 3 par, der ville i gang med rede bygningen.

På de andre fugle er farverne mere matte. Der kan måske også være flere af samme køn, så der har ikke bliver ynglet mere end de 2 par.

Der kan være mange teorier om dette.

Jeg beskrev også, medens de havde unger, at der er kommet nogle flere gamle fugle til, så her efter d. 20. juli, har jeg talt 12 gamle fugle.

Kuldet der er kommet ud mellem d 3. august og 7. august har jeg talt 3 unger i hvert kuld. De har samme farve, som de gamle fugle, men virker bleger i farven. Den eneste forskel jeg kan se farvemæssigt, er halen. Jeg kan se ungerne er næsten hvide under halen, så det er i hvert fald en farveforskel.

 

 

Redepladsen

 

En ting som jeg er blevet overrasket over er, at afstanden fra bunden og op til rede hullet. Nogle af rede hullerne tror jeg, at der er ca. mellem 1-1,5 m fra bunden, medens der er i et hul kun er omkring 40-50 cm over bunden. Dette hul er beboet i år, og her er der også unger i reden, her i 2017.

Sådant et hul er nok meget sårbar over for rovdyr. Her tænker jeg især på de vilde mink, der jo findes mange af i den danske natur.

Håber det går godt for fuglene. Det eneste jeg har observeret er en hare og en fasan kok der var tæt på rederne, men det rørte ikke fuglene.

Det jeg ikke ved endnu er, om de graver et nyt hul hvert år? Gør de dette, kan de få mange problemer på stedet, hvor de yngler.

Der er ikke plads til mange flere huller, da stedet ikke er så stort. Så jeg håber, de bruger samme huller hvert år. Når alle huller er registreret og fotograferet er det nemmere at svare på dette spørgsmål i 2018

 

 

Der er 15 rede huller i grusgraven.

 

De 2 af hullerne er fra i år, og her har der været unger i begge huller. Der har været 2 x 3 u

nger i disse 2 reder så i alt 6 unger i 2017.

Da jeg har mærket hullerne op og affotograferet dem, har jeg givet dem nummerer her.

Hul 1 og 14 er nye og her har der været unger.

hul 2-4-5-6-8-9-10-11-12-13 er gamle huller og nogle er meget gamle, da de er ved at gro til.

hul 3-7 og 15 er huller der er påbegyndt og her er dybden i hullet ca. kun 40 cm. Måske de vil fortsætte næste år med disse huller?

Jeg kender ikke antal rugende fugle fra de andre år, men hvis der har været mellem 1-3 par om året er det ikke mange huller de genbruger.

 

Flyveren

 

Når man sidder og iagttager biæderne, er det nogle fantastiske flyvere. De fanger deres insekter i luften og vender dem i luften, så insektet vender rigtig i næbbet. De kan også fange insekter på jorden, men de fleste insekter bliver fanget i luften.

Når de fodre ungerne kommer de tit flyvende højt og svæver ned mod reden, for derefter at flyve hurtigt hen til hullet for at fodre og så hurtigt afsted igen.

Det kan ikke beskrives bedre end der står i felthåndbogen:

Det er en betagende oplevelse at se disse fugle, som er det nærmeste, vi kan komme en fritlevende dansk tropefugl, jage flyvende insekter, bier, guldsmede, sommerfugle, flyvende biller m.m. i pludselige kast over en eng. Svæveflugten er meget graciøs og elastisk, næsten svaleagtig, afløst af hurtige vingeslagsserier. I aktiv flugt bevæges vingerne tæt ved kroppen som jagende Dværgfalk, og fuglen bliver da meget slank.

Sidder tit fremme på mindre grene, i toppen af buske eller på el ledninger. Vagtsom.

*Stemme: Kald et hyppigt gentaget, blødt rullende ”prruip” med syngende tone, i kor fra flyvende flokke (der ofte opdages på netop kaldet). Kan høres på flere hundrede meters afstand. Ved reden et kort, fløjtende ”vyt” ved uro.

 

Fjender.

 

Jeg oplevede først en musvåge, der stod stille i luften over grusgraven, men det var det eneste der skete her.

De gamle fugle trak sig væk, og da musvågen fløj væk, var alt normalt igen.

Men det jeg så her den 3. august er jeg mere bekymret for. Der kom en tårnfalk hen over skrænten over det ene rede hul. På dette tidspunkt musede den over grusgraven, og da den havde undersøgt området fløj den ned og satte sig og så på ungerne, som var så store, at de sidder med hovedet ud af hullet, og jeg kan se på mine billeder, at tårnfalken har øje på ungerne. Men her hjælper denne kappe på de 2-3 cm omkring redehullet.

Jeg ved ikke op den kan tage ungerne, når de kommer ud af hullerne, men jeg er lidt nervøst for dette.

De gamle fugle kan de ikke tage, men ungerne? Jeg ved det ikke?

I den tid tårnfalken var i grusgraven, blev der ikke fodret i nogen af de to huller, der er unger i.

Tilføjelse til dette her med tårnfalkene. I dag d.7. august var der 4 tårnfalke, hvoraf de 2 af dem næsten var fast inventar fra kl.12,15 til 15,30. I dette tidsrum turde de gamle biæder ikke at flyve ned og fodrer ungerne i reden.

Spørgsmålet er vel også, hvor længe ungerne kan undvære mad, eller de forlader reden på grund af sult.

Jeg har billeder, hvor tårnfalkene sidder og kigger ind i hullet til ungerne, men kan de tage dem? Det var særligt de 2 af tårnfalkene, der var interesseret i hullerne. (billederne er på min side med biæder fra 2017).

Jeg er sikker på, at biæder ungerne tiltrækker dem, for den 3. august var det reden på den anden side af grusgraven, de her 2 tårnfalke observerede ved, men da ungerne her er fløjet af reden, er de flyttet over på den anden side, hvor der stadigvæk er unger i reden.

Jeg kan ikke se, om de har taget unger i det første hul?

Her d 21. august gik jeg grusgraven igennem for at, se om der lå døde fugle eller fjer fra dem Jeg fandt ingen ting, så jeg går ud fra at ungerne er kommet godt og sikker ud.

Jeg talte også med dem, der har marker ned til grusgraven. De kunne fortælle mig, at der hvert år har været tårnfalke omkring grusgraven på det tidspunkt ungerne skal ud af reden, så det beroliger mig meget.

Kan også oplyse om at d. 21. august var første gang, jeg var nede i grusgraven, da jeg har den holdning at fuglene skal have ro her. Dette område er fuglenes, ikke vores.

Det er en af de ting der bekymrer mig er om det kan skræmme biæderne væk fra grusgraven. Hvis ikke de føler sig trygt på pladsen, finder de vel bare et andet sted og yngle? Jeg håber på, at det hele går i orden, så de kommer tilbage næste år og får flere unger på vingerne på denne plads, hvor de nu har ynglet siden 2010.

Under fjender er der også en anden ting, jeg har tænkt over.

Da grusgraven ligger ud til marker, hvor der dyrkes korn og majs. Bliver disse marker sprøjtet? Kan det gå ud over fuglene?

Det ser ikke ud til at nogle af dem har taget skade af dette i år, men jeg tænker også frem af.

Kommer der andre afgrøder på markerne?

Kan se at de 2 slag afgrøder, som der har været i 2017 trækker mange insekter til, så det er i hvert fald godt lige nu.

Men hvad med fremtiden?

Man skal altid huske på, at insekterne, der lever her, er en uundværligt føde for biæderne, og hvis der skulle blive sprøjter for insekter. Hvad så? man kan altid håbe på det bedste.

 

Forstyrrelser af mennesker.

 

Der har også været skrevet og talt meget om forstyrrelser fra mennesker der vil se og fotografere fuglene.

Jeg har lært her i sommer, at biæderen ikke er anderledes end andre fugle. I den tid de starter med reden – parringen – æglægningen, er de nok mere sarte, da det jo er en sky fugl. Sådan tror jeg, det er med de fleste fugle i den periode.

Det er selvfølgeligt ikke et sted, der skal stå 50 mand og iagttage dem, men med fornuftigt afstand og sund fornuft, så er jeg ikke så nervøse for dette.

Når de først har unger og jager insekter, er de ikke mere bange end andre fugle.

Man har altid regler man skal overholde.

Gå aldrig ned til dem, hvor de har deres rede huller -hold afstand og hold sig godt skjult. Jeg har tilbragt mange timer ude ved dem i år for at opleve deres cyklus, og jeg kan da se, at i den tid, de har unger, flyver de gamle fugle meget tæt på mig uden problemer. Jeg havde 2 biæder, der ville sidde i et lille træ 5 meter fra mig.

De jager også insekterne lige foran, hvor jeg sidder, og de bliver ikke forstyrret af dette.

Så derfor skal man lade fornuften sejrer og overholde de regler, der er med levende dyr og fugle, så er der ingen problemer med disse fugle.

 

Afgang til syden. ( Sydafrika )

 

Fuglene flyver sydpå sidst i august måned (2016 tog de af sted d.27. august). Alle fugle, gamle som unger, flyver sydpå i samlet flok.

Har talt med en, der har set mellem 20 og 25 fugle samlet på et sted, inden de alle flyver sydpå.

På samme måde som svalerne der trækker sydpå, de samler sig jo også i store flokke inden rejsen begynder sydpå.

De flyver meget højt, når de trækker sydpå, så mon ikke de tager hele turen i et stræk?

Jeg kan også se nu, hvor ungerne er kommet ud af reden, at alt foregår samlet. Når en flyver, flyver alle af sted for at jage, og når de flyver ud i området, er det alle fugle på en gang.

Det var det samme i den tid de rugede på æg. Da var hele flokken tit væk 1 time, men når de kom tilbage kom hele flokken.

Her d. 22. august 2017 har fuglene forladt området for at flyve sydpå.

Her kan man se fordelingen af biæderne i Danmark her i 2017.

De store kontraktioner af denne fugl kan man se, at de fleste har været i Nordjylland (nok på grund af trækket til Norge og Sverige). Men mon ikke der er nogle, der har ynglet der oppe.

Fyn har også haft en del fugle, og her tror jeg de har ynglet. Enten der eller det sydlige Sjælland, hvor fuglene kan trække over til. Kan se at der lige nu er 8 fugle i området, og det tyder godt på, at der må være en lille koloni der over et eller anden sted.

Sønderjylland har jo deres koloni af ynglende fugle. Så derfor er der alle de registreringer her fra dette område.

Det skulle være den koloni der har eksisteret længst, af dem vi har haft her i Danmark. Her har de ynglet fra omkring 2010 (måske før, men stedet blev opdaget i 2010) Her i 2017 er der 2 par, der ynglet med mindst 6 unger. Der har været 12 gamle fugle på stedet i 2017.

Men det viser vel også at det er en fugl der lige så stille er ved at brede sig her i landet, og vi må håbe på, at der kommer endnu flere her op for at yngle.

De resterende fugle er set spredt rundt om i Danmark, men derfor kan der godt være fugle, der har ynglet. Somme tider er det jo tilfældigheder, der gør at sådant en koloni bliver opdaget.

Har lavet et kort over alle registreringer fra d 20. april 2010 til d. 1. september 2017.

 

 

Lidt nostalgi.

 

I Bernt Løppenthins bog: ”Fortegnelse over Danmarks fugle” skriver man på nummer 214 følgende: Biæder, Merops apistater Linnaeus. Tilfældigt gæst fra syd. Bogen er fra 1946

I tillægget til samme bog fra 1956 står under nummer 214 følgende: Ynglede på Bornholm i 1948 Arne Larsen D.O.F.T. 43 1949.

i bogen: ”Oversigt over Danmarks fugle” står følgende: Har ynglet ved Haslev, Bornholm 1948 (2 par), ved Frøstrup, Thy 1961 (1 par) samme sted i 1962 (1 par), tilfældig sommergæst (maj/ aug. en gang i henholdsvis febr.), okt. og dec.) med i alt 15 rekorder, der fordeler sig med 9 Jylland, 1 Anholt, 2 Fyn, 2 Sjælland. Bornholm kronologisk: 1 1793,1 1819, 2 1840-44, 1 1853, 2 1873 -77, 1 1886, 3 1914-32, 4 1955-62 (dvs. fortrinsvis i den varme periode ). En angivelse fra Sydjylland 1888 og en fra Midtsjælland 1909 er for tvivlsomme til at anerkendes.

Udbredt i Middelhavslandene mod øst gennem Sydrusland til Iran og Turkestan. Trækfugl overvintrende i Afrika syd for Sahara, enkelte har ynglet i Sydafrika. Kan i tørre, varme forår strejfe mod nord og undtagelsesvis yngle i Europas tempererede områder.

I ”Oversigt over Danmarks fugle 1978” står der følgende: Meget sjælden, uregelmæssigt yngletrækfugl (maj - aug. sept.), 5 ynglefund i landet, fordelt på 4 lokaliteter Hasle, Bornholm 1948 (2 par), Frøstrup,.Thy (NJ) 1961-1962, Uldum ved Horsens (ØJ) 1966: lokalitet i Vendsyssel (NJ) 1973. Samtlige yngleforekomster er i grusgrave. Overvintre i tropisk Afrika.

Meget sjælden, men regelmæssigt, yders pletvis forekommende træk - og sommergæst (ult.april/maj - aug.). I perioden 1970-75 iagttagne individer (ekskl. ynglefundet 1973), fordelt på 9 lokaliteter. Gæst fra Syd - og Mellemeuropa.

 

Lidt tanker efter jeg har læst dette.

 

Dette her for at vise at biæderen er blevet observeret i mange år her i Danmark. Godt nok spredt rundt om i landet og også fåtallig, men den har været der. Så det er nok en fugl, der med de rette forhold og mildere vejr, kan brede sig mere rundt om i landet, så vi kan få flere ynglende par af denne flotte fugl. Så lad os håbe på om nogle år den findes mange steder i Danmark, hvor mange kan opleve at se denne flotte fugl.

 

Hvorfor denne artikel?

 

Jeg håber på, at jeg igennem denne artikel, som vil ligge her på min hjemmeside, kan være med til at forbedre vilkårene for biæderne.

Det er en fugl, vi skal passe meget på, men jeg er også sikker på med fælles hjælp, kan vi hjælpe fuglene et langt stykke hen af vejen med dette.

Alle det der står i artiklen er ting, jeg selv har observeret her i 2017, så når jeg har siddet derude for at fotografere, har det tit gået mest op i at se på, hvordan fuglene opfører sig i den tid de har været i grusgraven. Det er det, jeg har beskrevet her.

Jeg vil prøve at følge fuglene de næste par år og på den måde være med til at bidrage til, at fuglene får de optimale forhold i den tid, de er her i Danmark, så vi kan få mange unger ruget ud her i Danmark.

 

Fremtiden for biæderen.

 

Jeg tror, at de her faktorer skal til for at fuglene kan få et godt yngleområde.

Omkring stedet skal der gerne være åbne marker, hvor de kan jage, da de bruger dette når ungerne er i reden.

Der skal være træer, som de kan bruge inden de flyver til rede hullerne for på den måde, har de oversigt over området.

 

Et stort træ, som de kan bruge, når de hviler sig, og når regnen kommer. På den måde kan de sidde i skjul for eventuelt fjender.

I området må der også gerne være en masse krat, som der kan samle insekter, for i det tidsrum, de har unger, vil de gerne jage tæt på rede hullerne.

Håber denne artikel kan være med til at forbedre forholdene for biæderne og sammen kan vi udveksle ting, som måske kan hjælpe dem til at få de optimale forhold.

 

Jeg står gerne til rådighed med mine iagttagelser, så hvis der skulle være noget i er i tvivl om, så kontakt mig bare, så kan vi få en snak om dette. .

Jeg har oplevet alt dette her i år 2017.

Per Bangsgaard

Sundkobbel 11

6300 Gråsten

Mail: alnor@mail.tele.dk

Hjemmeside: www.per-bangsgaard.dk

Tlf.: 21 24 17 15

 

2018

 

Hvis min teori holder, er jeg sikker på at der i 2018 vil være flere par, der vil være flere ynglepar, end der har været i 2017:

Hvorfor?

Fordi her i 2017 var der ca. 6-8 unge fugle med, som ikke har ynglet. De skulle gerne komme med tilbage i 2018, og de er nu yngleklare.

Der er selvfølgeligt altid en fare for, at der sker noget under trækket frem og tilbage til syden. Men hvis alt går godt så tror jeg på dette her.

 

Biæderen efter registrering fra 2010-2017

 

Jeg har prøvet at samle de registreringer af biæder, der har været i 2010 til 2017 i Dofbasen.

Det er alle fra d. 20. april til d 1. september hvert af de år, der er blevet registreret biæder.

Det giver mig mange spørgsmål til disse opgørelser.

Der er mange opgørelser fra Skagen fuglestation – Blåvand fuglestation og Gedser fuglestation. Disse registreringer ligger i perioden d. 20. maj til ca. 1. juni.

Hvorfor kun lige her i denne periode, og hvorfor er de fleste kun enkelte fugle, man ser her? Hvorfor?

Man skriver, at det er fugle på træk til Norge og Sverige?

Hvorfor har man så ikke de samme registreringer i august måned? hvor fuglene flyver syd på igen?

Kan det være fordi de fleste af disse fugle bliver i landet? Her tænker jeg mest på fuglene fra Gedser og dem fra Skagen.

 

Blåvand kan sagtens være danske fugle.

 

Jeg tror, at der yngler flere fugle end vi lige regner med her Danmark?

På det sted, jeg observerede i Sønderjylland, var der ca. omkring 15. juli pludseligt en 4-5 fugle mere, end der har været hele sommeren.

Så er mit spørgsmål, hvor kommer de 4-5 fugle fra? Det må jo være fugle, der har strejfet rundt om her i landet. Hvor mange af disse fugle findes der mon her i landet?

Kan også se at registreringerne flytte sig i alle de år. Fra at være meget spredt i de første 4-5 år bliver fugle mere koncentreret i Nordjylland -Sønderjylland - Fyn og Sjælland.

Det kunne tyde på, at der i disse områder er flere par, der yngler.

 

I Vestjylland (Ringkøbing) blev der i 2015 set den største flok af biæder i de 8 år, der er med i optegnelsen her. Det var en flok her på ikke mindre en 27 fugle, og de blev set d. 5. juni. Lige i den tid, hvor fuglene begynder at ruge (mellem 5. juni og 15. juni). Jeg er helt sikker på, at der i dette område må have været ynglende par. Og yngler de på stedet endnu?

Det samme er en flok på 9 stk., der bliver set d.6. juni ved Gjerrild by i Østjylland. Mon ikke der også her er tale om ynglende fugle?

Selv om mange af samme fugle er registreret både 1-2-3 gange viser det alligevel, at vi her i Danmark få flere og flere biædere og også garanteret flere par, der yngler.

Om disse fugle bliver registreret ved jeg ikke, da jeg ikke kan få dette oplyst.

Kan også se, at der hvert andet år bliver registreret flere fugle end de andre år.

Prøv at se her:

2013 – 132 biæder

2014 - 49 biæder

2015 – 147 biæder

2017 – 260 biæder -

de næste linjer viser de forskellige opgørelser, der har været fra 2010 til 2017

Registreret af biæder fra 2010 til 2017 ifl. Dof basen

Her er det navnene på alle registreringer der har været.

Har prøvet at samle alle registreringer af biæderen her på min hjemmeside.

 

Når jeg er færdig med dette vil jeg prøve at få overblik over fordelingen af biæderen rundt om i Danmark

Hvad tid de kommer - forlader landet - hvor ses de mest - er der mange fugle?

Observationer total i den periode har der været 375 registreringer med i alt af 773 fugle

Mange af fuglene er selvfølgeligt set flere gange og er dobbelte talte, men jeg mener, det giver et lille billede af de fugle, vi har her i Danmark.

Som man kan se, er de første fugle kommet til Nordjylland d.3. maj 2016.

Jeg kender også til at fuglene i Sønderjylland. De kom d 18. maj, de trækker sydpå her omkring d. 20.-25. august.

Seneste registrering er d 28. august i Storstrøms

 

Registrering af biædere i årene 2010 til 2017 (DOF-basen)

 

Bornholm:

 

Jeg har prøvet at samle de registreringer af biæder, der har været i 2010 til 2017 i Dofbasen.

Det er alle fra d. 20. april til d 1. september hvert af de år, der er blevet registreret biæder.

Det giver mig mange spørgsmål til disse opgørelser.

Der er mange opgørelser fra Skagen fuglestation – Blåvand fuglestation og Gedser fuglestation. Disse registreringer ligger i perioden d. 20. maj til ca. 1. juni.

Hvorfor kun lige her i denne periode, og hvorfor er de fleste kun enkelte fugle, man ser her? Hvorfor?

Man skriver, at det er fugle på træk til Norge og Sverige?

Hvorfor har man så ikke de samme registreringer i august måned? hvor fuglene flyver syd på igen?

Kan det være fordi de fleste af disse fugle bliver i landet? Her tænker jeg mest på fuglene fra Gedser og dem fra Skagen.

Blåvand kan sagtens være danske fugle.

Jeg tror, at der yngler flere fugle end vi lige regner med her Danmark?

På det sted, jeg observerede i Sønderjylland, var der ca. omkring 15. juli pludseligt en 4-5 fugle mere, end der har været hele sommeren.

Så er mit spørgsmål, hvor kommer de 4-5 fugle fra? Det må jo være fugle, der har strejfet rundt om her i landet. Hvor mange af disse fugle findes der mon her i landet?

Kan også se at registreringerne flytte sig i alle de år. Fra at være meget spredt i de første 4-5 år bliver fugle mere koncentreret i Nordjylland -Sønderjylland - Fyn og Sjælland.

Det kunne tyde på, at der i disse områder er flere par, der yngler.

I Vestjylland (Ringkøbing) blev der i 2015 set den største flok af biæder i de 8 år, der er med i optegnelsen her. Det var en flok her på ikke mindre en 27 fugle, og de blev set d. 5. juni. Lige i den tid, hvor fuglene begynder at ruge (mellem 5. juni og 15. juni). Jeg er helt sikker på, at der i dette område må have været ynglende par. Og yngler de på stedet endnu?

Det samme er en flok på 9 stk., der bliver set d.6. juni ved Gjerrild by i Østjylland. Mon ikke der også her er tale om ynglende fugle?

Selv om mange af samme fugle er registreret både 1-2-3 gange viser det alligevel, at vi her i Danmark få flere og flere biædere og også garanteret flere par, der yngler.

Om disse fugle bliver registreret ved jeg ikke, da jeg ikke kan få dette oplyst.

Kan også se, at der hvert andet år bliver registreret flere fugle end de andre år.

Prøv at se her:

2013 – 132 biæder

2014 - 49 biæder

2015 – 147 biæder

2017 – 260 biæder -

de næste linjer viser de forskellige opgørelser, der har været fra 2010 til 2017

Registreret af biæder fra 2010 til 2017 ifl. Dof basen

Her er det navnene på alle registreringer der har været.

Har prøvet at samle alle registreringer af biæderen her på min hjemmeside.

Når jeg er færdig med dette vil jeg prøve at få overblik over fordelingen af biæderen rundt om i Danmark

Hvad tid de kommer - forlader landet - hvor ses de mest - er der mange fugle?

Observationer total i den periode har der været 375 registreringer med i alt af 773 fugle

Mange af fuglene er selvfølgeligt set flere gange og er dobbelte talte, men jeg mener, det giver et lille billede af de fugle, vi har her i Danmark.

Som man kan se, er de første fugle kommet til Nordjylland d.3. maj 2016.

Jeg kender også til at fuglene i Sønderjylland. De kom d 18. maj, de trækker sydpå her omkring d. 20.-25. august.

 

Seneste registrering er d 28. august i Storstrøms

 

Kolonien set fra vest – mange rede huller og digesvalekolonien findes i denne side

 

 

Registreret af biæder fra 2010 til 2017 ifl. Dof basen

 

Her er det navnene på alle registreringer der har været.

 

 

Bornholm

 

 

20 juni 2010 Hammeren Eilif S.Bendtsen 1stk

 

 

8 juni 2010 Snogbæk Carsten Andersen og Hanne Trøptrup 2 stk

 

 

17 maj 2010 Hammeren Svend Åge Linderstrøm 1 stk

 

 

12 juni 2011 Cristiansø Jonas Halberg 1 stk

 

 

11 juni 2011 Cristiansø Hanne Trøptrup - David Nestved 1 stk

 

 

10 juni 2011 Christiansø Hans Fæster 1 stk

 

 

5 juni 2011 Christianø Sebastian Klein 1 stk

 

 

5 juni 2011 Ertholmene Mogens T Kofod - Eilif S Bendtsen 1 stk

 

 

3 juni 2011 Christiansø Sebastian Klein 1 stk

 

 

2 juni 2011 Galløkken Per C. Pedersen 3 stk

 

 

28 maj 2013 Ertholmene Sebastian Klein 1 stk

 

 

6 juni 2014 Svaneke fyr Rasmus Strack 1 stk

 

 

6 juni 2014 Svenske havn -nexø Rasmus Strack 1 stk

 

 

1 juni 2015 Slusegård Jan Riis -Hansen - Hanne Tøtrup -Hans Fæster 4 stk

 

 

19 maj 2016 Hammeren Kurt Kaack Hansen 2 stk

 

 

Fyn

 

 

 

20 juni 2010 Piledybet Kirsten Bjørnsson 2 stk

 

 

5 juni 2010 Flyvsandet Dof Fynsk amt 10 stk

 

 

1 juni 2013 Ørnehøj området Esben Eriksen 1 stk

 

 

25 maj 2013 Guldstav mose Allan Guide Nielsen 2 stk

 

 

4 juli 2015 Guldstavmose Jacok Sterup 1 stk

 

 

8 juni 2015 Vitsø Lars Tom - Pedersen 1 stk

 

 

6 juni 2015 Keldsnor Morten Myller 3 stk

 

 

15 maj 2015 Skaboeshuse Kurt Kaad Hansen 6 stk

 

 

15 maj 2015 Dovns klit Arne Bruhn - Tim Hesselballe -hansen 6 stk

 

 

15 maj 2015 Gulstav Jens Gert Hansen 6 stk

 

 

22 august 2017 Gulstav Ole Bo Andersen 8 stk

 

 

22 august 2017 Gulstav Østerskov Erhardt Edmund Ecklon 8 stk

 

 

22 august 2017 Gulstav mose Carsten Friager 8 stk

 

 

17 august 2017 Kågårds mose Niels Bomholt Jensen - Gregers Johannesen -Ole Bo Olsen 8 stk

 

 

16 august 2017 Kågårds mose Ole Goldschmidt - Nis Rattenborg 8 stk

 

 

16 august 2017 Påø enge ( tørre ) jens gert Hansen 8 stk

 

 

4 juni 2017 Fakkeberg Anders og Freya Mørup-Petersen] 1 stk

 

 

1 juni 2017 Gulstav Søren Bøgelund 2 stk

 

 

NordSjælland

 

 

14 maj 2011 Gilbjerghoved John Dreyer Andersen - Tommy Jensen 2 stk

 

 

16 august 2012 Melby overdrev Bo T.Johansen 1 stk

 

 

19 maj 2012 Gilberg hoved Peter Gyvsgård - Kristoffer Høyer- Peter Nieman Nielsen -Bo T Johansen 1 stk

 

 

19 maj 2012 Gilberg hoved Claus Wind Andressen -Emil Bjerregård - Gilbjerg fuglestation 1 stk

 

 

15 maj 2013 Smidstrup strand Richard Burzynski 1stk

 

 

21 maj 2014 Gilberg hoved Jens Lind -Erik Nielsen - Jesper Jørgensen -Bent Nieman Nielsen 1 stk

 

 

21 maj 2014 Gilberg hoved John Ernst Rønnefelt - Mathias Blicher Bjerregård 1 stk

 

 

20 maj 2014 Hellebæk avlsgård Klaus Malling Olsen 1 stk

 

 

2 august 2015 Gilleje by Erich Schaumburg 7 stk

 

 

1 august 2015 Kokkedal Sten Øllgård 1 stk

 

 

22 juli 2015 Esrum Ådal NV f. Villingerød Erich Schaumburg 5 stk

 

 

23 juni 2015 Tibirke bakker John Winkler Neumann 1 stk

 

 

13 juni 2015 Gilberg hoved Jacob Engelhard - Claus Vind Andreasen -Michale Køie Poulsen 2 stk

 

 

13 juni 2015 Gilberg hoved Bo T.Johansen 2 stk

 

 

13 juni 2015 Kikhavn Michael Trasborg 1 stk

 

 

6 juni 2015 Gilberg hoved Tommy jensen 8 stk

 

 

21 maj 2015 Gilberg hoved Stig Linander 3 stk

 

 

15 maj 2015 Holløse bredning Niels Tønnes Petersen 5 stk

 

 

2 juni 2017 Mandemarke bakker/Høvblege Svend Åge lindstrøm 1 stk

 

 

17 maj 2017 Gilleje by Gilbjerg fuglestation 1 stk

 

 

Sjælland ( København )

 

 

 

24 juni 2010 Roskilde Jørn munck 1 stk

 

 

9 juni 2011 Boesdal kalkgrup John Falborg 1 stk

 

 

11 maj 2011 Hejresøen Vestamager Rasmus Strach 2 stk

 

 

20 juni 2015 Bagsværd Anders Tøttrup 5 stk

 

 

20 juni 2015 Højerup,Stevns Peder Engelschmidt 1 stk

 

 

15 maj 2015 Ringebæk sø Rene Rantzaun 1 stk

 

 

22 august 2017 Høje Tåstrup Claus Dalskov 2 stk

 

 

27 juli 2017 Kofoeds enge,del 1 af Kongelundsstranden Steffen S. Nielsen 1 stk

 

Storstrøms

 

 

 

28 august 2010 Bødkermosen Per Schiermacker - Hansen 3 stk

 

 

25 august 2010 Bødkermosen Per Schiermacker - Hansen 3 stk

 

 

25 august 2010 Bødkermosen Rene Christensen 3 stk

 

 

25 august 2010 Bødkermosen Connie Grubbe Jensen 3 stk

 

 

24 august 2010 Bødkermosen Per Schiermacker - Hansen 3 stk

 

 

24 juli 2010 Gedser Odde Gedser Fuglestation og Jesper Schade 1 stk

 

 

21 juli 2010 Gedser Odde Asbjørn Jensen -Gedser fuglestation - Anders Odd Wulf Nielsen 1 stk

 

 

21 juli 2010 Gedser Odde Stig Kærgård Rasmussen -Ella Mikkelsen - Benny Steinmejer 1 stk

 

 

10 juni 2011 Jydelejet Svend Åge Lindestrøm - Per Schiermacker -Hansen -Frank Destring 2 stk

 

 

10 juni 2011 Jydelejet Leif Frederiksen - Dan Bruhn 2 stk

 

 

10 juni 2011 Klinteskoven ( nord og øst for bilvej ) Per Schiermacker - Hansen 1 stk

 

 

7 juni 2011 Gedser Odde -Gedser fuglestation - Anders Prehn - 1 stk

 

 

7 juni 2011 Birkemose Sydfalster Henrik Kristensen 1 stk

 

 

6 juni 2011 Gedser Odde Gedser fuglestaton 1 stk

 

 

29 maj 2011 Feddet Johnn Faldborg 1 stk

 

 

21 maj 2011 Gedser Odde og Gedser agerland Gedser fuglestation 1 stk

 

 

4 august 2012 Gedser Odde Gedser fuglestation 10 stk

 

 

7 juli 2012 Gedser Odde Gedser fuglestation 1 stk

 

 

13 maj 2012 Karensby bakker Anders wiig Nielsen -Brian Wielsø - Uffe dam Andersen -Anders Prehn 1 stk

 

 

13 maj 2012 Karensby bakker Leif Schack nielsen -Per Schiermacker Hansen 1 stk

 

 

18 juni 2013 Gedser Odde Gedser fuglestation 1 stk

 

 

28 maj 2013 Hyllekrog Gunnar Poelsman Pedersen 1 stk

 

 

25 august 2014 Møns fyr Per Scheirmacker Hansen -Leif Schack Nielsen 1 stk

 

 

7 juni 2014 Jydelejet Jan Carlo van Dijk 1 stk

 

 

30 maj 2014 Kysten ud foran Bøtø plantage John Faldborg 1 stk

 

 

29 maj 2014 Gedser Odde Gedser fuglestation 1 stk

 

 

26 maj 2014 Frisenfelt og kanalerne Gedser fuglestation og Morten Christensen 1 stk

 

 

25 maj 2014 Gedser Odde Gedser fuglestation 11 stk

 

 

21 maj 2014 Hyllekrog Frank Desting 2 stk

 

 

19 maj 2014 Hyllekrog Ralph Qwinten 1 stk

 

 

6 maj 2014 Hyllekrog Preben Berg 1 stk

 

 

5 maj 2014 Saksfjed inddæmning Preben Berg - Karin Andersen 1 stk

 

 

22 august 2015 Saksfjed inddæmning Allan Haagensen 1 stk

 

 

7 juni 2015 Gedser odde Gedser fuglestation 1 stk

 

 

7 juni 2015 Frisenfelt og Kanalerne Jens Søgård Hansen og Morten Kofoed Hansen 1 stk

 

 

6 juni 2015 Gedser Odde Gedser Odde fuglestation 2 stk

 

 

6 juni 2015 Hyllekrog Preben Berg 1 stk

 

 

6 juni 2015 Gedser Odde Tonny Papillion 1 stk

 

 

2 juni 2015 Gedser Odde Gedser fuglestation 1 stk

 

 

2 juni 2015 Bakkerne øst for Stengården Per Schiermacker Hansen 1 stk

 

 

31 maj 2015 Jættebrink, Møns Klint Niels Bahl Andersen 4 stk

 

 

27 maj 2015 Hyllekrog Preben Berg 5 stk

 

 

26 maj 2015 Gedser Odde Gedser fuglestation 1 stk

 

 

21 maj 2015 Gedser Odde Gedser fuglestation 1 stk

 

 

14 maj 2015 Møns fyr set af 2 personer 1 stk

 

 

12 maj 2015 Feddet set af 2 personer 1 stk

 

 

9 maj 2015 Bødkermosen [Jan Speiermann] 1 stk

 

 

22 maj 2016 Gedser Odde set af 4 personer 5 stk

 

 

22 maj 2016 Gedser Odde Tonny Papillion 4 stk

 

 

21 maj 2016 Albuen Svend Erik Jessen 4 stk

 

 

1 juni 2017 Femern Bælt ud for Langholm Anders Prehn 9 stk

 

 

21 maj 2017 Hyllekrog Preben Berg 2 stk

 

 

 

Vestsjælland

 

15 maj 2011 Lumsås sydstrand Kurt Williumsen 4 stk

10 maj 2011 Korshage Jørn Bech - Anders Fisher - Erik Vikkelsø Rasmussen 1 stk

 

28 maj 2013 Dyrehaven ,Asnæs Jan Kiel 1 stk

 

5 maj 2015 Nørrevang ,Rørvig Jørgen Bech 1 stk

 

 

Østjylland

 

 

28 april 2010 Issehoved Mogens Wedel -Heinen 1 stk

21 maj 2013 Rugård Søndersø ( reetableret ) Ole Frederiksen 1 stk

 

29 maj 2014 Anholt Kent Olsen - Rasmus Due Nielsen -Stefan Skårup Lund 1 stk

 

21 maj 2014 Gjerrrild Klit Flemming Pagh jensen -Lars Maltha Rasmussen 3 stk

 

2 juli 2015 Jomfruløkke/Højslet/Voldum Mark Lars N.Hansen 2 stk

 

6 juni 2015 Gjerrild By/Marshøj/Marshøjvej Anders Rasmussen 9 stk

6 juni 2015 Gjerrild By/Marshøj/Marshøjvej Jørgen Staarup Jørgensen 4 stk

 

5 juni 2015 Fornæs Jens Brønden 1 stk

5 juni 2015 Gjerrild Nordstrand øst, Knudshoved Rasmus Due Nilesen 3 stk

 

24 maj 2015 Gjerrild Nordstrand øst, Knudshoved Jørgen Staarup Christensen 1 stk

 

14 maj 2015 Brattingsborg slot David Manstrup 1 stk

 

4 juni 2016 Holme strand Søren Poulsen 2 stk

 

29 maj 2016 Ulvshale Sommerhusområde Niels Bahl Andersen] 2 stk

 

6 maj 2016 Råbille strand Leo Borch 1 stk

 

30 april 2016 Feddet Tim Andersen 1 stk

Sydøstjylland

 

23 maj 2011 Anholt havn Andreas Hagerman 1 stk

 

20 maj 2011 Kongens kær Hans Pinstrup 1 stk

 

18 maj 2014 Dollerup sø Viggo kristensen - Lars Kristensen 1 stk

 

 

 

Sydvestjylland

 

 

1 juni 2010 Blåvandshuk Blåvand fuglestation 1 stk

 

29 maj 2010 Blåvandshuk Blåvand fuglestation - Erik Groth-Andersen- Trols Leuhagen Petersen 1 stk

 

29 maj 2010 Åstrupgård Nyskov Michael S.Johansen 1 stk

 

27 maj 2010 Blåvands huk Blåvandshuk fuglestation 10 stk

 

27 maj 2010 Blåvandshuk Thomas Bundgård Rasmussen 1 stk

 

27 maj 2010 Blåvandshuk Trols Leuhagen Petersen 9 stk

 

29 juni 2011 Blåvandshuk Blåvandhuk fuglestation 1 stk

 

22 maj 2011 Mandø by Tim hesselballe Hansen - 2 stk

 

22 maj 2011 Mandø Rasmus Strach 2 stk

 

22 maj 2011 Mandø sydlige klæggrav Michael Gammelholm Jensen 2 stk

 

9 maj 2011 Mandø nordvestfenner Keld Bakken 1 stk

 

12 juni 2012 Blåvandshuk Blåvands fuglestation 3 stk

 

8 juni 2012 Blåvandshuk Blåvandshuk fuglestation 1 stk

 

5 juli 2013 Hønen Sønderho Svend Rønnest 1 stk

 

21 maj 2013 Blåvandshuk Blåvandshug fugle station 1 stk

 

30 maj 2014 Mandø Ole Zoltang Gøller 1 stk

28 maj 2014 Blåvandshuk Blåvandshug Fuglestation 1 stk

 

24 maj 2014 Blåvandshuk Blåvandshug fuglestation 1 stk

15 juli 2015 Blåvandshuk Blåvandshug fuglestation 1 stk

6 juni 2015 Blåvandshuk Blåvandshug fuglestation 1 stk

 

13 maj 2015 Esbjergby & forstæder Svend Rønnest 1 stk

 

28 maj 2016 Blåvandshuk 3 forskellige har set den 1 stk

 

25 maj 2016 Esbjerg by & forstæder Finn Madsen 1 stk

 

18 juni 2017 Nordsøen, danske del vest for 6. Karsten Pedersen 1 stk

 

15 juni 2017 Blåvandshuk Blåvandshuk fuglestation 1 stk

 

Vestjylland

 

26 maj 2010 Tarm Flemming Petersen 1 stk

 

13 juni 2015 Hestholm øster Skjerngruppen 2 stk

 

13 juni 2015 Skjern enge Flemming Thomasen 2 stk

 

5 juni 2015 Ringkøbing Eigil Thomassen 27 stk

29 maj 2016 Borris hede leif Novrup 1 stk

 

 

 

SønderJylland

 

23 juni 2010 Saltvandsøen Michael Schwalbe 1 stk

 

13 juni 2010 Lerskov plantage Jesper toft 5 stk

 

30 juni 2011 Rødekro Helle Regitze Boesen 2 stk

 

23 maj 2011 Gammel Frederikskog Morten heckman Andersen 1 stk

 

21 juni 2013 Åbenrå Lars Grøn 2 stk

 

22 maj 2013 Genner Lene Berthing 2 stk

 

25 august 2014 Egernsund Vera Jessen 14 stk

 

5 juni 2015 Magisterkogen Henrik Bøhmer 1 stk

 

17 august 2016 Hoptrup Uffe Terndrup - Jesper Johansen Madsen 2 stk

 

11 august 2016 Hoptrup Uffe Terndrup 2 stk

 

3 juni 2016 Åbenrå Morten Bentzon Hansen 3 stk

 

16 august 2017 Årup skov Jesper Toft 1 stk

5 august 2017 Hoptrup Uffe terndrup 12 stk

 

21 juli 2017 Hoptrup Uffe Terndrup 6 stk

30 juni 2017 Hoptrup enge Flemming Toxværd 1 stk

 

25 juni 2017 Holst banke .lillebælt Kim Hagen Andersen 5 stk

26 juni 2017 Hoptrup Erling Kock Jensen 2 stk

 

13 juni 2017 Hoptrup Uffe Terndrup 4 stk

 

8 juni 2017 Holst banke,Lillebælt Svend Ove Jensen 4 stk

6 juni 2017 Holst banke ,Lillebælt Kaj Abildgård 7 stk

 

6 jun 2017 Kliplev Martin R.Jessen 1 stk

1 juni 2017 Holst banke Lillebælt Klaus Bo jensen 4 stk

 

25 maj 2017 Hoptrup Uffe Terndrup 8 stk

 

 

 

 

Nordvestjylland

 

 

13 maj 2012 Vangså hede Jens Kristian Kærgård 1 stk

 

18 maj 2012 Nørre Vorupøer Jens Kristian Kærgård 4 stk

 

14 juni 2016 Østerild fjord Henrik Haaning Nielsen 1 stk

 

Nordjylland

 

 

16 juli 2010 Grenen Rolf Christense og Knud Petersen 1 stk

 

14 juni 2010 Grenen Rolf Christensen 1 stk

13 juni 2010 Grenen Freddy Hansen og Anders Søgård 1 stk

 

6 juni 2010 Grenen Rolf Christensen 1 stk

 

4 juni 2010 Skagen by Jørgen Kabel 1 stk

 

30 maj 2010 Grenen Ole Frode Jacobsen - Rolf Kristensen--Knud Petersen- Skagen fuglestation 2 stk

 

30 maj 2010 Ellekrattet Rolf Kristensen 1 stk

 

28 maj 2010 Grenen Benny Kristensen 1 stk

 

28 maj 2010 Nordstrand Tonny Ravn Kristiansen 1 stk

 

27 maj 2010 Saltvandsbakken Benny Kristensen 1 stk

 

14 maj 2010 Butterstien Skagen fuglestation 1 stk

 

13 maj 2010 Hobrovejkvarteret Jojn Brask 1 stk

 

5 juni 2011 Grenen og Nordstrand Erik Christensen 2 stk

 

4 juni 2011 Flagbakken Rolf Christensen 1 stk

 

4 juni 2011 Radarstation Skagen Rolf Christensen 1 stk

 

3 juni 2011 Flagbakken Lars Jørgensen - Gert Lystrup Jørgensen 1 stk

 

3 juni 2011 Bøjlevejen Christian A Jensen - Andreas Egelund Christensen Carsten Svejstrup Sørensen 1 stk

 

3 juni 2011 Bøjlevejen Jørgen Hulbæk Kristiansen - Knud Pedersen 1 stk

 

31 maj 2011 Grenen Ole Frode Jacobsen - Jørgen Munck - Rolf Christensen - Jørgen Hulbæk Kristiansen 2 stk

 

31 maj 2011 Grenen Knud Pedersen - Diether Maaszen - Brian Wielsø - 2 stk

 

31 maj 2011 Ellekrattet Esben Eriksen 2 stk

 

31 maj 2011 Gerå enge og strand Hans Christophersen 2 stk

 

26 maj 2011 Hanstholm reservat jens Jørgen Andersen - Jens Kristian Kjærgård 3 stk

19 maj 2011 Rendborg Carsten Sørensen 2 stk

 

9 maj 2011 Skagen området Jan Speirmann 3 stk

 

9 maj 2011 Ellekrattet Tonny Ravn Kristiansen 3 stk

 

9 maj 2011 Skagen Odde naturcenter Jørn Munch 2 stk

 

7 maj 2011 Nordby Skagen Rolf Hansen og Freddy Hansen 1 stk

13 juni 2012 Skagen by Jørgen Kabel 1 stk

 

10 juni 2012 Skallerup indlandsklitter Lars Gro - Neilsen 5 stk

 

22 maj 2012 Grenen David Manstrup - Skagen fuglestation 4 stk

22 maj 2012 Grenen Rolf Christensen - Jørgen Hulbæk Christiánsen - Kurt Willesen 3 stk

 

22 maj 2012 Grenen Brian Wilsøe - Knud Pedersen - Leif Nørgård Smidt -Brian Kristensen 1 stk

 

22 maj 2012 Grenen Freddy Hansen - 2 stk

 

20 maj 2012 Vesterholmen Brian Kristensen 1 stk

 

20 maj 2012 Grenen Kresten Madsen - Jørn Vinther Sørensen -Bjarne Huss Jensen -Morten Bentzon Hansen 4 stk

 

20 maj 2012 Grenen Anni og Peter Nielsen - brian Kristensen -Resevatet Skagen 4 stk

 

20 maj 2012 Grenen Rolf Kristensen 5 stk

 

20 maj 2012 Grenen Morten Kristensen- 1 stk

 

20 maj 2012 Flagbakken Freddy Hansen - Anne Opelstrup - Brian Wielsøe 1 stk

20 maj 2012 Flagbakken Allan Kjær Villedsen 4 stk

 

20 maj 2012 Flagbakken Jørn Hulbeck Christiansen 2 stk

 

20 maj 2012 Skagen by Knud Pedersen og John Pedersen 1 stk

 

19 maj 2012 Grenen Rolf Kristensen - John Engelhard - 1 stk

 

19 maj 2012 Nordstrand Morten Bentzon Hansen- Georg Guldvang - Christian A Jensen- 1 stk

 

19 maj 2012 Nordstrand Michale Schwalbe 2 stk

 

19 maj 2012 Reservatet Skagen Freddy Hansen 1 stk

 

19 maj 2012 Reservatet Skagen Torben Nielsen 2 stk

 

19 maj 2012 Flagbakken Anton Herrig Lieberman 1 stk

 

19 maj 2012 Pælebak klit ( inkl.storeklit ) Rolf Kristensen - Johan Henrik Funder Carstenschiold 1 stk

 

25 maj 2013 Råbjerg mile camping Carsten Svejstrup Sørensen 1 stk

 

24 maj 2013 Grenen Per Rasmussen - Jørn Munck -Jørgen Engelhard -Brian Wielsø -Ivan Olsen 2 stk

24 maj 2013 Grenen Kurt Kaack Hansen- Britta Overgård jensen. -Knud Pedersen -Jørgen Hulbæk Jørgensen 2 stk

 

24 maj 2013 Grenen Michael Køie Poulsen 2 stk

 

24 maj 2013 Ellekrattet Freddy Hansen 1 stk

 

23 maj 2013 Bankes marker Jacob Ellenhard -Jørgen Munck - Jan Skubbeltrang -Lars Max Nielsen 2 stk

 

23 maj 2013 Bankens marker Lars max Nielsen 2 stk

 

23 maj 2013 Saftemarksbakken Freddy Hansen - Georg Guldvang -Brian Wielsøe 2 stk

 

23 maj 2013 Skagen by Jørgen Munck - Lars Tom Petersen -Asger Aarkrog 2 stk

 

23 maj 2013 Skagen by Jan Uthe Heilmann 4 stk

22 maj 2013 Grenen Rolf Christensen -Kurt Kaack Hansen 2 stk

 

22 maj 2013 reservat Skagen Anni og Peter Nielsen 2 stk

 

22 maj 2013 Batteriskoven Georg Guldvang 2 stk

 

22 maj 2013 Bankens marker Jørgen Kabel 2 stk

 

22 maj 2013 Skagen by John Pedersen 2 stk

 

21 maj 2013 batteriskoven Jørgen Munck -Jørgen Engelhard 2 stk

 

21 maj 2013 Poul eeg camping David B collinge -Freddy Hansen -Michael Køei Poulsen 2 stk

 

21 maj 2013 Skagen by Knud Pedersen - Brian Wielsøe 2 stk

 

19 maj 2013 Skagen by John Pedersen 1 stk

 

18 maj 2013 Grenen Jørgen Munck -Peter Hartoft Jacobsen - Jakob Engelhard - Knud Pedersen 1 stk

 

18 maj 2013 Grenen Jørgen Hulbeck Christiansen - Mogens Damm -Inger Lisbeth Damm 1 stk

 

18 maj 2013 Skagen haveforening David B Collinge 1 stk

 

17 maj 2013 Grenen Rolf Christensen 3 stk

 

17 maj 2013 Nordstrand Jørgen Hulbeck Christiansen 3 stk

 

17 maj 2013 Flagbakken Henrik Stenholt - Dieter Maaszen 3 stk

 

17 maj 2013 Bankens marker Jan Skubbeltrang - Anders Høhgsholm - Ella Mikkelsen - Torben Nielsen 3 stk

 

17 maj 2013 Skagen by Knud Pedersen - John Pedersen 3 stk

 

17 maj 2013 Skagen haveforening Jørgen Munck 3 stk

 

17 maj 2013 Skørping Hans Christoffersen 1 stk

 

16 maj 2013 Reservat Skagen Jørgen Hulbeck Christiansen 1 stk

 

16 maj 2013 Hulsig hede Jan Skrubbeltang 3 stk

 

16 maj 2013 Bankens marker Jørgen Munck - Rolf Christensen 3 stk

 

16 maj 2013 Saftevandsbakken Jørgen Munck 3 stk

 

5 august 2014 Grenen Rolf Christensen 1 stk

 

5 august 2014 Skagen by Jørgen Kabel 1 stk

 

6 juni 2014 Tornby klitplantage Kirsten Rønnou 2 stk

 

30 maj 2014 Grenen Carsten Lundberg 1 stk

 

30 maj 2014 Lodskovvad Peter Manstrup 1 stk

 

30 maj 2014 Saftevandsbakken Georg Guldvang 2 stk

 

30 maj 2014 Skagen by Jørgen Hulbæk Christiansen 1 stk

29 maj 2014 Saftevandsbakken Georg Guldvang 1 stk

 

21 maj 2014 Nordstrand Jørgen Munck -Sigrid Kistrup Ilsøe - Jørgen Hulbæk Christiansen -Jakob Engelhard 2 stk

 

21 maj 2014 Nordstrand Ella Mikkelsen 1 stk

 

19 maj 2014 Grenen Jakob Engelhard - Rolf Christensen - Christian A. Jensen - Jørgen Hulbæk Christiansen 5 stk

 

19 maj 2014 Grenen Jens Albrechsen 8 stk

19 maj 2014 Nordstrand Jørgen Munck - Sigrid Kistrup Ilsøe - Jørgen Hulbæk Christiansen - Freddy Hansen 2 stk

 

24 august 2015 Nedermose Jørgen Kabel 1 stk

 

17 juli 2015 Skagen by Knud Pedersen 1 stk

 

3 juli 2015 Hulsing hede Knud Pedersen 1 stk

 

30 juni 2015 Grenen Jens Kirkeby og Anders Wiig Nielsen 1 stk

 

28 juni 2015 Grenen Rolf Kristensen og Karsten Klausen 5 stk

 

22 juni 2015 Grenen Rolf Kristensen 1 stk

 

16 juni 2015 Grenen Rolf Kristensen 1 stk

 

14 juni 2015 Lille Vildmose ,Tofte mose Arne Kiis 3 stk

 

13 juni 2015 Grenen Rolf Kristensen 1 stk

 

13 juni 2015 Skagen fyr ( det grå fyr ) Skagen fuglestation 1 stk

 

12 juni 2015 Batterivej,Skagen Erik Christofferesen 1 stk

 

11 juni 2015 Skagen by Jørgen Munck 1 stk

 

7 juni 2015 Nordmandshage Rene Rørbæk 1 stk

 

5 juni 2015 Uggerby strand Anders Østerby 1 stk

 

5 juni 2015 Ellekrattet Jørgen Munck 1 stk

 

5 juni 2015 Reservatet Skagen Jørgen Munck 4 stk

 

5 juni 2015 Batterivej Skagen Thomas Varto Nielsen - Brian Skræm 4 stk

 

5 juni 2015 Nordstrand ved Batterivej Erik Christophersen - Morten Bentzon Hansen 4 stk

 

4 juni 2015 Grenen Jørgen Munck - Anders Odd Wulf Nielsen 1 stk

 

4 juni 2015 Skagen fyr ( det grå fyr ) Skagen fuglestation 1 stk

 

26 maj 2015 Grenen [Lars H. Mortensen - [Brian Wielsøe -[Jørgen Hulbæk Christiansen 1 stk

 

26 maj 2015 Grenen [Skagen Fuglestation - freddy Hansen - Henrik Stenholt 1 stk

 

25 maj 2015 Ellekrattet Karsten Klausen - 1 stk

 

25 maj 2015 Bankes marker Freddy Hansen 1 stk

 

23 maj 2015 Grenen Jørgen Hulbæk Christiansen - Rplf Cristensen - Jacob Engelhard -Anders Prehn 1 stk

 

23 maj 2015 Bankens marker Torben Nilesen - Erik Christophersen 1 stk

23 maj 2015 Saftevandsbakken Lars Tom Petersen 1 stk

 

22 maj 2015 Grenen Jørgen Munck - Per Poulsen - Kurt Willumsen - Bo T.Johansen -Lars Tom Petersen 1 stk

22 maj 2015 Grenen Rolf Christensen [Jørgen Hulbæk Christiansen] 2 stk

 

22 maj 2015 Pouk EEG Camping Knud Pedersen 1 stk

 

22 maj 2015 Skagen by Michal Ancher - Erik Christoffersen 1 stk

 

22 maj 2015 Skagens fyr ( det grå fyr ) Skagen fuglestation 1 stk

 

20 maj 2015 Ellekrattet Morten Christensen 1 stk

 

16 maj 2015 Grenen Rolf Christensen - Thomas varto Nielsen Carsten Svejstrup Sørensen michale K Poulsen 2 stk

 

16 maj 2015 Skagen by Michael Ancher 2 stk

 

15 maj 2015 Grenen set af 13 forskellige personer 1 stk

 

15 maj 2015 Nordstrand ved Batterivej set af 7 forskellige personer 1 stk

 

15 maj 2015 Nordstrand Klaus Balling Olsen 1 stk

 

15 maj 2015 Nordstrand ved Grenen Eilif S bendtsen 1 stk

 

14 maj 2015 Grenen set af 7 forskellige personer 1 stk

 

14 maj 2015 Resevat Skagen Poul Blicher Andersen 1 stk

 

14 maj 2015 Damsted klit set af 3 personer 1 stk

 

14 maj 2015 Flagbakken set af 5 personer 1 stk

 

14 maj 2015 Den tilsande kirke set af 6 personer 1 stk

14 maj 2015 Stokmile Jørgen Hulbæk Christiansen 1 stk

 

12 maj 2015 Grenen set af 2 personer 1 stk

 

12 maj 2015 Ellekrattet Freddy Hansen 1 stk

 

3 maj 2015 Grenen - lodskoksvad - Skagen fyr ( det Grå fyr ) set af 11 personer 1 stk

 

22 august 2016 Ålborg ø Ole Riis Jensen 1 stk

 

5 juli 2016 Batteri skoven Jørgen Kabel 1 stk

 

12 juni 2016 Grenen Rolf Christensen 1 stk

 

7 juni 2016 Thorbakkerimmen Rune Sø Neergård 1 stk

 

6 juni 2016 Flagbakken Jørgen Munck 1 stk

 

3 juni 2016 Gjøl by Dof Nordjylland 1 stk

 

28 maj 2016 Batteriskoven - Flagbakken - Hulsig hede -Hulsig - Nordstrand ved batteri-det hvide fyr set af 13 personer 1 stk

 

24 maj 2016 Reservatet Skagen Kim Mouritsen 1 stk

 

22 maj 2016 Grenen - Nordstrand -Ellekratet - Skagen fyr ( det grå fyr ) set af 8 personer 1 stk

 

21 maj 2016 Reservatet Skagen Kim Mouritsen 1 stk

 

18 maj 2016 Nordstrand Klaus Malling Olsen 1 stk

12 maj 2016 Grenen Rolf Christensen - Anders Prehn 1 stk

 

7 maj 2016 Sletten Anders Brinkman 1 stk

 

6 juni 2017 Nordstrand karsten Klausen 3 stk

 

28 maj 2017 Grenen set af 12 personer 1 stk

 

28 maj 2017 Nordstrand set af 2 personer 3stk

27 maj 2017 Saftevandsbakken - Skagen by - Skagen haveforening - Skagen fyr set af 7 personer 14 stk

 

24 maj 2017 Poul Eeg camping - Skagen by set af 2 personer 1 stk

 

23 maj 2017 Skagen fyr ( det grå fyr ) - Grenen set af 2 personer 1 stk

 

21 maj 2017 Grenen set af 14 personer 2 stk

 

17 maj 2017 Kjul Å (Åbyen - Udløb) Dof Nordjylland 6 stk

 

13 maj 2017 Grenen - reservatet Skagen - nedermose set af 8 personer 7 stk

 

13 maj 2017 Nordstrand -Bankens marker - set af 6 personer 8 stk

 

13 maj 2017 Batterivej Skagen - Skagen by set af 2 personer 1 stk

 

 

Total har der været 375 registreringer

 

ialt af fugle 773 fugle

 

Mange af fuglene er selvfølgeligt set flere gange og er dobbelte talte men jeg mener det giver et lille billede af de fugle vi har her i Danmark.

 

Som man kan se er de første fugle kommet til Nordjylland d.3 maj 2016

Jeg kender også til at fuglene i Sønderjylland .De kom d 18 maj

 

De trækker sydpå her omkring d. 20-25 august .

 

Seneste registrering er d 28 august i Storstøms 2010