biæder i Danmark

Siden opdateret d. 06-07-2016

Per Bangsgaard´s hjemmeside.

 

 

 

 

 

 

 

 

.

 

Biæderen i Danmark.

 

Indhold

Fakta om fuglen side2

 

Udgangspunkt for denne artikel side2

 

Kendetegn og farver side3

 

Udbredelsen i Danmark side3

 

Felthåndbogen skriver følgende om udbredelsen side4

 

En biæderkoloni i Sønderjylland side5

 

Fuglenes ankomst til grusgraven. side7

 

Rederne side8

 

Rede pladsen (grusgraven) side10

 

Ungerne Yngle sæsonen 2017 side12

 

Antal fugle her i 2017 side21

 

Rede pladsen side21

 

Antal rede huller og deres placering i 2017 side22

 

Flyveren side24

 

Fjender side24

 

Forstyrrelser af mennesker side27

 

Afgang til syden side27

 

Her kan man se fordelingen af biæderne i Danmark her i 2017 side28

 

Lidt nostalgi. side29

 

Lidt tanker efter jeg har læst dette. side30

 

Hvorfor denne artikel? side30

 

Fremtiden for biæderen side31

 

2018 side32

 

Biæderen efter registrering fra 2010-2017 side33

 

Grusgraven den 4, januar 2018 side41

 

Deres vinterkvarter i Sydafrika i 2018 side41

Biæderen

 

Fakta omkring fuglen

 

1. Latinsk navn: Merops apiaster

2. Engelsk navn: European Bee-eater

3. Klasse: Fugle

4. Orden: Skrigefugle

5. Familie: Biædere

6. levested: Det åbne land

 

7. Vingefang: 38-49 cm

 

8. Længde: 27-28 cm

 

9. Vægt: 44-78 g

 

10. Maks. levealder: ca. 10 år

 

11. Kuldstørrelse: 6-7 hvide æg

 

12. Antal kuld: 1

 

13. Rugetid: 20 dage

 

14. Ungetid: 20-25 dage (nok nærmere 25 dage efter hvad jeg har set her i 2017)

 

 

 

Udgangspunkt for denne artikel

 

Jeg vil prøve at skrive lidt om biæderne i Danmark, da jeg er så heldigt, at jeg har fået mulighed for at følge disse flotte fugle fra nært hold her i 2017.

 

Fuglene har nogle fantastiske farver, som man slet ikke ser på andre fugle her i Danmark, Måske lige bortset fra isfuglen.

 

 

 

Kendetegn og farve

 

 

Kendetegn: Længde 25-29 cm (heraf 0-3 cm haleforlængelse), vingefang 36-40 cm. En drossel stor fugl.

 

Let kendelig på livlige farver; langt, spidst, let buet næb, og forlængede, spidse midterste halefjer. Struben er gul, undertiden turkisblå, oversiden grønlig, gullig og rustrød. Lille, lys pandeplet og sort øjenstribe.

 

Ungfugle og fugle i vinterdragt har mere grønlig overside, har korte forlængede halefjer og mangler den sorte streg ved struben.

Jeg kan se på mine billeder her fra 2017 at ungerne har mere lyse halefjer end de gamle fugle

Udbredelsen i Danmark.

 

0

 

Felthåndbogen skriver følgende om udbredelsen:

 

Levested: Danmark er artens nordgrænse, selv om enkelte ynglepar har optrådt i Sverige og Estland. De få danske ynglefund er alle gjort i grusgrave.

Siden det første ynglefund i 1948 (på Bornholm) har arten været en ekstremt sjælden og uregelmæssig ynglefugl i Danmark frem til slutningen af 1990’erne.

Ynglefundene tæller i alt: 2 par i 1948 ved Hasle på Bornholm, ét par i 1961 og 1962 ved Frøslev i Thy, ét par ved Uldum (Vejle), ét par i 1973 ved Frederikshavn, ét par i 1984 i Østjylland og endelig 2 par i Sønderjylland i 1985.

Seneste ynglefund herhjemme er på Røsnæs (v/Kalundborg, Sjælland), hvor en flok på 14 fugle slog sig ned i 1998. Fra 1998 til og med 2003 har arten ynglet årligt på dette sted med nogle få par. Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor arten ikke for alvor har fået fodfæste i Danmark, men vejret og fødemængden spiller sikkert en væsentlig rolle.

En anden betydningsfuld faktor er, at biæderkolonien fungerer bedst, når den er af en vis størrelse – og de danske kolonier har generelt været ganske små. Da Røsnæs-kolonien var på sit højeste var ynglesuccesen også ganske god – med flere kuld på 4-5 unger.

I 2004 blev der igen registreret en flok biædere på Røsnæs, men der blev desværre ikke gjort ynglefund dér - eller andre steder i landet.

Der findes i dag en stor og voksende bestand af Biæder i Sydtyskland ved grænsen til Schweiz, samt en bestand i Sachsen-Anhalt. Området ligger 3-400 km syd for Danmark, og i de senere år er der dannet små ynglekolonier stik nord for centret og kun 100 km fra Østersøens sydkyst. Altså meget tæt på Danmark. (Ringmærkning i denne bestand har vist, at mange ynglefugle er født i området, og at mange ynglefugle vender tilbage år efter år.)

Biæderen er gået kraftigt tilbage i mange områder, både i Sydeuropa og i Afrika. Det skyldes brugen af insektgifte, der har været ganske hæmningsløs og ukontrolleret på mange af fuglens levesteder.

Udbredelse: Udover den ovenfor nævnte sydtyske bestand, lever Biæderen i Middelhavslandene, i Sydøst- og Østeuropa, samt i dele af Asien og i Sydafrika.

 

En biæderkoloni i Sønderjylland .

 

Men vi er så heldigt at have en lille koloni her i Sønderjylland, og det er den jeg vil prøve at berette om, da jeg er så heldigt, at jeg har fået tilladelse til at følge fuglene fra afstand på dette sted.

 

Biæderen er en koloni fugl. Hvor mange fugle, der kan yngle i en koloni, er jeg ikke sikker på, for her tror jeg, at fødemulighederne spiller en meget stor rolle i dette perspektiv. Det vil jeg komme ind på lidt senere i denne beretning.

 

Biæderen har ynglet her på dette sted siden 2010 (måske længere?) Det var i 2010 der blev fundet en unge af biæderen, som var blevet påkørt og ikke kunne klare sig selv. Ungen blev indleveret til en dyreklinik, hvor man desværre ikke kunne redde fuglen, den døde senere.. Det var på den måde kolonien her blev opdaget i 2010.

 

Kolonien har givet unger hvert år siden. Der har ynglet fra 2 til 3-5 par hvert år i grusgraven.

Biæderen lægger 6-7 hvide æg, og de ruger i ca. 20 dage. De får kun et kuld om året.

Det vil sige, at rugningen nok påbegyndes når omkring 3.-4. æg er lagt, og ungerne er i reden mellem 20-25 dage. (tror at det er omkring 25 dage, da det var det, jeg observerede her i 2017)

Man skriver godt nok i nogle bøger at fuglene begynder at ruge fra det første æg. Det tror jeg ikke på.

Da fuglene kan lægge mellem 6-7 æg i et kuld vil der bliver alt for stor forskel i størrelse på af ungerne, når de skal ud fra reden, derfor tror jeg stadigvæk på at fuglene begynder at ruge fast fra det 3.-4. æg, da det bedre kan passe med ungerne størrelse, når de skal ud af reden.

Her i 2017 er der 2 par der har ynglet her i sen sønderjyske koloni, og der har i alt været ca. 12 gamle fugle. Jeg tror mange af dem er unger fra sidste år, som ikke er yngleklare endnu? Fjerdragten på mange af fuglene har ikke været en yngledragt, og derfor tror jeg, at mange af fuglene er ungfugle fra 2016.

 

Fuglenes ankomst til grusgraven.

 

Her i 2017 er fuglene ankommet til stedet den 18. maj (de første fugle i Nordjylland er set den 13. maj) og efter deres adfærd, tror jeg, de er startet rugningen mellem 15. – 20.juni. Her er det igen, at det ikke er alle fugle, der starter samtidigt, og det er nok vejret, der er med til at bestemmer dette.

Hvis vi har en kold forår, vil fuglene nok starte senere med deres parring, da det jo er varmen der sætter dem i ynglehumør.

Når det er koldt eller regner, sidder fuglene og puster sig op for at holde på varmen. I denne periode flyver de kun rundt for lige at fange lidt insekter til dem selv, så de på den måde kan overleve. I denne periode flyver der heller ikke mange insekter rundt i dette vejr.

Igen skal der også mere varme til, for at der er føde nok til dem. De lever mest af bier (særligt humlebier)- hvepse – sommerfugle, guldsmede m. fl.

Insekterne kommer jo først frem, når varmen er der, og de er derfor mere aktive i en varm periode, så de kan få startet ynglen. og det samme er, når ungerne skal have mad. Jo mere varme jo flere insekter, og det er vel også den måde, der bestemmer, hvor mange unger fra et kuld der vil overlever.

Tror også en meget fugtigt og kold periode kan være hård ved biæderne.

I starten af juni måned blev mange af huller undersøgt af fuglene, og jeg tror også, der blev gravet nogle nye huller i skråningen, men kender stedet for lidt til at konstaterer, hvor mange huller det drejer sig om.

Jeg vil prøve når ynglesæsonen er forbi, at få alle huller registreret og fotograferet med nummer, så man næste år kan følge deres adfærd på denne måde.

Her kan jeg tilføje at de huller, der har været unger i her i 2017 er nye huller, der er gravet i 2017.

Kan også se at fuglene acceptere hinanden, uden der er hakken imellem hinanden. Tror også det træ, de bruger til at jage fra, har de en fast plads at jage fra. De sidder i hvert fald på de samme pladser hele tiden, men det er svært at skelne fuglene fra hinanden, da fuglene jo ikke er ringmærket.

Men det er en teori, jeg har, da jeg kan se, hvad huller de flyver til, og på den måde prøver jeg at skelne fuglene fra hinanden.

 

Rederne.

 

Biæderne graver huller ind i skråningen i denne her lille grusgrav og røret, de laver ind i skrænten ca.80 cm langt og vandret ind i skråningen.

Af hullerne i grusgraven, er der kun et hul, som er 1 m langt, resten har en længde af 80 cm.

Røret fra indgang til endevæggen er ca. 80 cm, og heraf er de ca. sidste 10 til 15 cm en lille rede hule, hvor æggene bliver lagt i.

Redehulen har en bredder på omkring på ca. 7 cm. og højden i hulen er ca. 17 cm.

Hullet er oval på de første 2-3 cm fra indgangsåbningen, og derefter går hullet direkte ind i skråningen.

Denne kappe med de 2-3 cm tror jeg, de laver for at beskytte ungerne, når de er så store, at de kommer helt ud i indgangshullet.

Mens ungerne var store, opholdt de sig tæt på indgangshullet. På det tidspunkt var der tårnfalke i grusgraven, som havde fået øje på biæderungerne i hullerne, som sad og ventede på at forældrene skulle komme med insekter. Forældrefuglene fodrede ikke ungerne, så længe tårnfalkene opholdt sig i grusgraven. Tårnfalkene have vanskeligere ved at fat i ungerne, da de sad beskyttet bag bagved kappen ved indgangshullet. De store unger kunne kigge ud og var beskyttet af denne kappe ind til redehullet.

Grusgravsiderne er også fyldt med digesvaler huller, men det ser ud til at de 2 arter trives godt sammen.

Da jeg ikke ved om de bruger de samme huller hvert år, har jeg studeret de billeder, jeg har fra stedet. Hvis det er nye huller, ville der ligge en masse sand under hullerne, og det har der ikke været inden de påbegyndte rugningen.

Jeg oplevede en anden ting med deres huller. På det tidspunkt, jeg har regnet ud, at der skulle være unger i reden, lå der pludselig en masse sandudskrab under begge de huller, som jeg med sikkerhed ved at der er unger i.

Disse sandbunker bliver større, jo ældre ungerne bliver, så jeg har den teori, at reden bliver løbende lavet større, når ungerne vokser til.

Da de jo ligger 6-7 æg skal der jo være plads til alle unger i reden. Det er kun en teori jeg har, men hvor skal sandet ellers komme fra?

 

Rede pladsen (grusgraven)

 

Den 21. august har jeg været ude i grusgraven og målet det hele op og registreret alle redehullerne. Grusgraven er 48 m lang og på det højeste sted er der ca. 16 m. fra bund til top.

Der er meget løst sand i grusgraven. Dog er det øverste lag i grusgraven så fast, at fuglene kan lave deres rede huller her.

Biæderne har 15 rede huller, desuden er der mange huller, som digesvalerne har gravet.

Af de 15 rede huller er de 2 nye fra i år, hvor der har været unger i. Jeg regner med der har været 3 unger i hver rede.

2 af hullerne er huller, der er påbegyndt af fuglene, men udgravningen er ikke gjort færdig endnu. ( ca. 40 cm dyb ).

Der er så 11 gamle huller, hvoraf de 2 er meget gamle, da de er ved at gro til med græs.

Det vil sige, at min teori går på at fuglene nok vil lave et nyt hul hvert år, og det kan måske så give problemer på længere sigt i denne grusgrav.

Hvorfor? Fordi - hvor mange huller kan der være i grusgraven? Hvis hele grusgraven er gravet ud med huller. Hvad sker der så?

Håber jeg er forkert på den, så de bruger de gamle huller igen. Det kan jeg få konstateret her i 2018, da jeg nu kender alle huller.

Næste år kan jeg følge fuglene og se hvilke huller, de bruger, da alt er fotograferet og tegnet ned, så jeg kan danne mig et billede af, hvilken rede huller de vil benytte i 2018? Nyt eller gammelt?

Hvis man står foran grusgraven, kan man se at de fleste af hullerne er i venstre side af grusgraven. Her kommer solen ind på hullerne det meste af dagen .Om det har nogen betydning ved jeg ikke ,men der må jo nok være en årsag til at fuglene bygger i denne side.

De fleste af disse huller ligger fra bunden i denne side og op til ca. 8 m (10 m til toppen) Det vil sige fra 3/4 oppe og til toppen af denne skråning bliver brugt af biæderne.

Det er også her de fleste digesvaler har deres huller.

Der er plads nok i den anden side til rede hullerne, så det er derfor jeg er lidt i tvivl, hvorfor de bruger mest den venstre side af grusgraven.

Det ene par, der har fået unger i år, er godt nok i denne side, hvor skyggen er, men man må håbe på at flere vil bygge i den side, fordi her er mere plads til fuglene. Her er solen på hullerne fra ca. kl.12,00.

Rederne sidder heller ikke højt. Der er en terrasse hele vejen rundt i grusgraven .Det er skråningen der er væltet ned på et tidspunkt og har dannet denne terrasse. Denne ligger ca. 1 m fra toppen. Hullerne er ca. 40 cm oppe i højde fra denne her terrasse ,så det vil sige næsten midt på fra terrassen til toppen.

Hullerne har også en dybde af 80 cm (1 af dem var på 1 m.) Hullernes bredde er heller ikke så store som man skriver i bøgerne.

Alle huller her er ovale. På midten har alle huller en bredde af 7 cm. Og i højden ca. 17 cm Det var ens på alle huller. Ovalhullet går ca. 2-3 cm ind i skråningen så kommer der et rundt hul direkte ind i skråningen. Hullet her er ca. 7 cm x 7 cm.

De første 2-3 cm. af hullerne bliver brugt som en kappe, før hullet går ind i skråningen. Der efter kommer det runde hul direkte ind i skråningen.

Denne kappe beskytter ungerne, når de er ved at være store, fordi ungerne ikke kan ses fra toppen af grusgraven, og de sidder i starten kun i det runde hul og kan hurtigt komme væk, hvis der kommer fjender.

 

Ungerne, ynglesæsonen 2017 .

 

Maj /juni var ikke så varmt i 2017, så fuglene er først startet i juni måned med at yngle. Jeg regner med, at nogle af parrene har lagt æg omkring 15. juni. Omkring 16. juni er der nogle af de gamle fugle, der skifter i hullet, så det er tegn på, at der er æg i reden.

De fugle, der ikke ruger, bruger i denne tid de højeste træer til at jage fra og til at hvile sig i.

I denne periode, hvor de ruger, har jeg observeret at fuglene flyver langt omkring. De kan være væk en time inden de kommer tilbage. Jeg kan også se, at når de flyver af sted, så er det alle de gamle fugle, der har fri fra rugeriet, som flyver af sted, og de kommer altid samlet tilbage til stedet.

I denne periode bruger de de samme 3 træer, som de brugte inden rugningen startede.

Jeg tror også, at det er i denne periode fuglene er mest sårbare over for forstyrrelser, da fuglene virker meget agtpågivende på alt der bevæger sig i området. Når først ungerne klækker, så begynder de gamle fugle mere at tænke på ungerne og er nok, som mange andre fugle, mindre sårbar som før.

Nu når de har fået unger, så flyver de gamle fugle kun lige omkring området, hvor grusgraven er, og jager insekter her samt over den nærliggende kornmark, og her fanger de de insekter, der skal bruges til at fodre ungerne med.

Insekterne bliver også vendt i luften, og det er et fantastisk syn at opleve.

Det er sådant, når de fodrer ungerne skal hovedet vende frem ad, så derfor bliver de tit tvungen til at vende de insekter, der vender forkert.

Jeg tror også, de områder, de skal yngle i, skal være fyldt af mange af de planter, der tiltrækker mange insekter og bier. Stedet her er fyldt af vilde hindbær og brombær og man kan hører en summen hele tiden, når man sidder og iagttager fuglene. Det ville måske være en god ide at tilplante andre små grus grave med disse planter for på den måde at tiltrække insekter så stedet kan måske blive interessant for biæderen.

Jeg kan nemlig se, nu hvor jeg tror at nogle af fuglene har fået unger, så begynder de at jage omkring disse planter i stedet for at flyve langt væk for at jage.

På denne måde har de ændre adfærd, og nu har de næsten kun et træ, de bruger inden de flyver til hullerne for at fodre ungerne. Jeg kan også se, som en anden beskrev, at ved fodringen i hullet, at det er ungerne der bestemmer, hvornår de gamle fugle flyver til hullet.

Først flyver de ned omkring hullet et par gange, og hvis ikke der kommer lyd fra ungerne, flyver de tilbage til træet og spiser nu selv insektet. Næste gang de flyver, siger ungerne måske noget, så er det ind i hullet for at fodre ungerne. De har kun et insekt med hver gang, så jeg er spændt på at følge dem, når ungerne bliver større, for så vil de få meget travlt med at fodre disse.

Når de flyver til reden stiger de også tit højt op i luften og svæver så ned til. På den måde har de kontrol over, at der ingen farer er omkring dem.

Når solen er fremme, er de meget aktive, og de flyver til hullerne ca. hver 5-10 minut, og når de kommer ud af hullet, har de ekskrementerne fra ungerne med ud i næbet, for at de på denne måde kan holde reden rent. Man kan jo nok tænke sig, hvis der er 5-6 unger i reden, kan det hurtigt blive fyldt op med ekskrementer fra ungerne.

Medens ungerne er små, kan de gamle fugle være mellem 1 til 3 minutter inde ved ungerne, men kan også se nu, hvor ungerne er blevet større, så er det kun ind med maden og så af sted igen.

I det træ, som fuglene bruger til at flyve ned til hullerne, tror jeg de har faste siddepladser. Den samme side af træet hver gang.

Det vil sige dem, der skal flyve længst sidder højest på grund af, at de skal være sikre på klar bane til hullet.

Jeg kunne se, at dem, der var nærmest hullet, brugte venstre side af træet (det er siden hvor reden er,) medens de andre brugte toppen af træet. Det skete næsten hver gang, de skulle ned og fodrer ungerne.

Har også læst mig til, at flere fugle kan hjælpe med fodringen af ungerne. Det kan jeg med sikkerhed sige, at det passer. Det rede hul, der kun er ca. 40 cm over jorden, er der 3 fugle til opgaven. Når de to gamle fugle har fodret sidder den 3. fugl på jorden og venter på, at der skal være plads til at komme ind til ungerne, og den flyver ind i hullet som om, det er den, der bor der.

Det er det hul der ligger i skyggen, og som er til højre i grus graven.

Her d. 24. juli iagttog jeg det samme med de 3 fugle. Det ene hul bliver passet af 3 fugle, jeg kan ikke se, om det samme sker med ungerne i det andet hul, da dette hul ligger længer væk fra mig.

Jeg så også en ting i dag, som jeg har tænkt lidt over omkring rede hullerne. Sidste gang var der skovspurve uden for rede hullerne, og de fandt føde her. Det samme skete i dag, så jeg tror, at der ligger rester fra insekterne, som de kan spise. Der var en 5-8 spurve ved hvert hul.

Ungerne er nu så store, at de gamle fugle kun lige stikke hovederne ind i hullet, og de er væk med det samme.

Jeg ser også de 3 gamle fugle sidder uden for hullet på jorden og venter på, at ungerne er blevet sultne og kalder. Det har jeg set det flere gange. Når de gamle giver lyd fra sig, og der bliver svaret i hullet, flyver de op for at fodre.

Jeg ser også af og til flokke af skovspurve flyve hen til hullerne for at spise et eller andet de kan finde uden for hullerne. Tror det er rester fra insekter, der ligger her. Der er spurve ved begge rede huller.

De gamle fugle kan også sidde på jorden uden for hullet med et insekt i næbbet og venter på, at der skal komme kald fra ungerne, og så er det bare op og fodrer og så af sted igen.

Her den 28. juli er der stadigvæk store unger i de 2 reder. Jeg oplevede et par meget spændende ting i dag.

Først var en masse larm med fuglene, og de fløj meget rundt bag ved mig, og jeg troede først at der var kommet nogle af ungerne ud af reden. Men jeg fandt senere ud af, at jeg tror der er kommet flere gamle fugle til flokken. I dag var der med sikkerhed 12 gamle fugle, og de andre dage har der været mellem 7-9 gamle fugle. Hvor de er kommet fra, ved jeg ikke, men det kan være fugle der har strejfet rundt om i landet. Der var med sikkerhed, unger i begge rede huller så de er ikke kommet herfra.

 

En anden sjov detalje var, hvordan de gamle fugle fodrer ungerne på denne dag. Her den 28. juli er vejret både med lidt regn og solskin. Det her skete 2 gange, denne dag:

•Fuglene fodrede normalt fra morgen og vejret var solskin. Da himlen blev sort, og der ville komme en stor regnbyge, så fik alle de gamle fuglene meget travlt. Alle 12 gamle fugle, der var ude i grusgraven begyndte nu at fodre i begge i reder. Det var et meget sjovt syn, se fuglene flyve på kryds og tværs for at hjælpe hinanden med at fodrer ungerne.

 

•Da regnen kom, stoppede alle fugle med at fodre og satte sig i det høje træ for at finde ly for regnen.

 

•De startede først op da solen tittede frem igen.

 

 

Det her skete 2 gange medens jeg var der ude denne dag.

Det er jo en god måde at overleve på, for ungerne blev stop fodret, mens vejret var til det.

Hvis regnen skulle varer længe, så ville ungerne sagtens kunne klarere sig selv, da de var godt fodret inden regnen kom

Om det er fordi ungerne er blevet store, eller det er vejret der er skyld i, at de fodrer rigtigt meget.

De gamle fugle fløj kun få meter fra hullet for derefter at komme tilbage med et stor dejlig insekt, så der var travlhed omkring reden.

Det er derfor jeg med sikkerhed kan sige, at der er 12 gamle fugle, for de var alle i gang med at fodre på en gang før regnen begyndte.

Her d 31. juli regnede jeg med, at ungerne havde forladt reden. Men nej, de er stadigvæk i de 2 reder. Men jeg kan nu se at ungerne er begyndt at komme hen til hullet for at kigge ud, så det varer ikke mange dage før de forlader reden. De gamle fugle fodre på fulde drøn, og de gamle fugle kommer til reden sådant hver 10-15 minutter, og det er alle tre, der næsten kommer samtidigt, for at fodre. Den dag talte jeg igen 12 gamle fugle og jeg har et billede af, hvor de 7 af dem er med på billedet.

Jeg kan også se, at de insekter, de bruger til at fodre med. Det er mest guldsmede og humlebier, de bruger. Af sommerfugle er det admiralen og dagpåfugleøje, der bruges mest.

Her den 31. juli lander de gamle fugle tit på jorden foran reden, og det er nok for at lokke ungerne ud af reden.

Så også for første gang i dag, at de gamle fugle sad næsten på jorden og strakte hals ind i hullet for at fodre. Nok igen for at lokke ungerne ud.

Her d. 3. august var jeg derude igen for at se efter 2 ting.

Da det var dårligt vejr og meget regn, ville jeg se, hvordan fuglene reagerede på dette.

Kom i regnvejr og alle fugle sad godt beskyttet over i et højt træ, hvor de kunne sidde i læ for regnen.

Da regnen stilnede helt af, kom fuglene for at jage insekter igen. Det var ikke en fugl, der kom, men hele flokken på en gang.

I dag skete det samme, som jeg oplevede for nogle dage siden, at alle de gamle fugle hjalp til med fodringen. Nok fordi så er fuglene sikker på at alle ungerne får mad, så de kan modstå, hvis regnen varer længere.

Efter ca. 1 time kom regnen igen, og alle fugle satte sig til rette igen for at vente på bedre vejr.

Ville også tjekke om ungerne snart vil forlade reden. Har taget billeder, hvor man nu kan se store unger i hullet, og det vil kun vare et par dage, så forlader ungerne reden. Farven på ungerne er lig med de gamle fugle. Kunne se dette på de unger, der hang ud af hullet.

Sidst jeg var der kunne man skimte ungerne i hullet, men nu er hovedet næsten ude af hullet og man kan næsten se hele kroppen på ungen. Der sidder kun en unge af gangen i hullet.

Her d.7. august er det ene hold unger gået af reden, og jeg regner med, at det er et kuld på 3 ungerne, der er kommet ud.

Der sad 3 ungfugle i et træ sammen med en gammel fugl. Jeg kunne kende ungerne på farven, da den virker til at være lidt mere blege end på de gamle fugle.

Det sidste kuld er jeg lidt nervøs for på grund af, at der er i grusgraven er kommet 4 tårnfalke, som jeg tror er et kuld unger fra i år. De vil være i grusgraven og her jager de fra. Men problemet er det, at de har øje på ungerne, der ligger inde i rederne. Sidst jeg var der ude, havde de notits på de unger, der nu er fløjet af reden. Om nogen af biæder ungerne, der er blevet taget af dem, ved jeg ikke?

Er heller ikke helt klar over, om tårnfalkene kan tage en af ungerne?

Men her i dag var det helt galt. De var der i 3 timer, hvor de gamle biædere ikke turde flyve ned til deres unger på grund af tårnfalkene.

Det vil sige at ungerne ikke har fået mad i over 3 timer, og det er ikke godt. Håber på det går godt?

Jeg har et billede hvor den ene tårnfalk sidder foran hullet og kigger op i hullet, medens den anden fugl sidder på siden af hullet og holder vagt.

Jeg så også at tårnfalkene fangede mus nede i grusgraven, men spørgsmålet er, hvad der sker med ungerne?

Tror at de kan tage ungerne, hvis ikke de flyver godt med det samme, de kommer ud af hullet. De gamle fugle sker der ikke noget med, og når ungerne er i luften er jeg ikke så bange, for at der skal ske dem noget.

Her d 10. august var jeg ude for at tjekke om biæder fodrede ungerne, eller om de havde opgivet dette.

Der kom kun 1 tårnfalk, som hurtigt fløj væk.

Talte med dem, der har jorden op til grusgraven, og de fortalte mig, at i går, d. 9. august, havde de ikke set eller hørt fuglene.

Det kunne godt tyde på, at de er begyndt at flyve længere omkring, inden de vil ned i varmen.

Her d. 10. august kunne jeg se 2 fugle, der fløj til hullet, så jeg regner med, at der er unger i hullet endnu.

Der var ikke mange biæder derude i dag, lige indtil jeg skulle hjem.

Da kom hele flokken flyvende. Både gamle og unger. Talte mindst 15 styk, men jeg tror, der var flere.

Har set flokken på ca. 18 fugle, derfor regner jeg med, at der har været 2 kuld med 3 unger i hvert kuld.

De satte sig i 2 af de træer, de plejer at sidde i og var nu klar til at jage insekter.

Tror at når de drager af sted sydpå vil der være mellem 15 og 20 biæder. Det er da også en pæn flok og sende af sted til syden.

 

Antal fugle her i 2017

 

Der har været 2 par der har ynglet her i 2017. Der er i alt 12 gamle fugle i området, men jeg har også den teori, at det ikke er alle fugle, der er kommet i yngle stemning. Man kan se på fjerdragten, at de fugle, der har ynglet, er farverne meget stærke og de er meget mere i vigør, end nogle af de andre fugle.

Tror også, at der er et par, der ikke er kommet i gang med at yngle? Der kan være mange årsager til dette, men jeg syntes, at jeg kan se på mine billeder, at der i starten var 3 par, der ville i gang med rede bygningen.

På de andre fugle er farverne mere matte. Der kan måske også være flere af samme køn, så der har ikke bliver ynglet mere end de 2 par.

Der kan være mange teorier om dette.

Jeg beskrev også, medens de havde unger, at der er kommet nogle flere gamle fugle til, så her efter d. 20. juli, har jeg talt 12 gamle fugle.

Kuldet der er kommet ud mellem d 3. august og 7. august har jeg talt 3 unger i hvert kuld. De har samme farve, som de gamle fugle, men virker bleger i farven. Den eneste forskel jeg kan se farvemæssigt, er halen. Jeg kan se ungerne er næsten hvide under halen, så det er i hvert fald en farveforskel.

 

 

Redepladsen

 

En ting som jeg er blevet overrasket over er, at afstanden fra bunden og op til rede hullet. Nogle af rede hullerne tror jeg, at der er ca. mellem 1-1,5 m fra bunden, medens der er i et hul kun er omkring 40-50 cm over bunden. Dette hul er beboet i år, og her er der også unger i reden, her i 2017.

Sådant et hul er nok meget sårbar over for rovdyr. Her tænker jeg især på de vilde mink, der jo findes mange af i den danske natur.

Håber det går godt for fuglene. Det eneste jeg har observeret er en hare og en fasan kok der var tæt på rederne, men det rørte ikke fuglene.

Det jeg ikke ved endnu er, om de graver et nyt hul hvert år? Gør de dette, kan de få mange problemer på stedet, hvor de yngler.

Der er ikke plads til mange flere huller, da stedet ikke er så stort. Så jeg håber, de bruger samme huller hvert år. Når alle huller er registreret og fotograferet er det nemmere at svare på dette spørgsmål i 2018

 

 

Der er 15 rede huller i grusgraven.

 

De 2 af hullerne er fra i år, og her har der været unger i begge huller. Der har været 2 x 3 u

nger i disse 2 reder så i alt 6 unger i 2017.

Da jeg har mærket hullerne op og affotograferet dem, har jeg givet dem nummerer her.

Hul 1 og 14 er nye og her har der været unger.

hul 2-4-5-6-8-9-10-11-12-13 er gamle huller og nogle er meget gamle, da de er ved at gro til.

hul 3-7 og 15 er huller der er påbegyndt og her er dybden i hullet ca. kun 40 cm. Måske de vil fortsætte næste år med disse huller?

Jeg kender ikke antal rugende fugle fra de andre år, men hvis der har været mellem 1-3 par om året er det ikke mange huller de genbruger.

 

Flyveren

 

Når man sidder og iagttager biæderne, er det nogle fantastiske flyvere. De fanger deres insekter i luften og vender dem i luften, så insektet vender rigtig i næbbet. De kan også fange insekter på jorden, men de fleste insekter bliver fanget i luften.

Når de fodre ungerne kommer de tit flyvende højt og svæver ned mod reden, for derefter at flyve hurtigt hen til hullet for at fodre og så hurtigt afsted igen.

Det kan ikke beskrives bedre end der står i felthåndbogen:

Det er en betagende oplevelse at se disse fugle, som er det nærmeste, vi kan komme en fritlevende dansk tropefugl, jage flyvende insekter, bier, guldsmede, sommerfugle, flyvende biller m.m. i pludselige kast over en eng. Svæveflugten er meget graciøs og elastisk, næsten svaleagtig, afløst af hurtige vingeslagsserier. I aktiv flugt bevæges vingerne tæt ved kroppen som jagende Dværgfalk, og fuglen bliver da meget slank.

Sidder tit fremme på mindre grene, i toppen af buske eller på el ledninger. Vagtsom.

*Stemme: Kald et hyppigt gentaget, blødt rullende ”prruip” med syngende tone, i kor fra flyvende flokke (der ofte opdages på netop kaldet). Kan høres på flere hundrede meters afstand. Ved reden et kort, fløjtende ”vyt” ved uro.

 

Fjender.

 

0å en anden ting, jeg har tænkt over.

Da grusgraven ligger ud til marker, hvor der dyrkes korn og majs. Bliver disse marker sprøjtet? Kan det gå ud over fuglene?

Det ser ikke ud til at nogle af dem har taget skade af dette i år, men jeg tænker også frem af.

Kommer der andre afgrøder på markerne?

Kan se at de 2 slag afgrøder, som der har været i 2017 trækker mange insekter til, så det er i hvert fald godt lige nu.

Men hvad med fremtiden?

Man skal altid huske på, at insekterne, der lever her, er en uundværligt føde for biæderne, og hvis der skulle blive sprøjter for insekter. Hvad så? man kan altid håbe på det bedste.

 

Forstyrrelser af mennesker.

 

Der har også været skrevet og talt meget om forstyrrelser fra mennesker der vil se og fotografere fuglene.

Jeg har lært her i sommer, at biæderen ikke er anderledes end andre fugle. I den tid de starter med reden – parringen – æglægningen, er de nok mere sarte, da det jo er en sky fugl. Sådan tror jeg, det er med de fleste fugle i den periode.

Det er selvfølgeligt ikke et sted, der skal stå 50 mand og iagttage dem, men med fornuftigt afstand og sund fornuft, så er jeg ikke så nervøse for dette.

Når de først har unger og jager insekter, er de ikke mere bange end andre fugle.

Man har altid regler man skal overholde.

Gå aldrig ned til dem, hvor de har deres rede huller -hold afstand og hold sig godt skjult. Jeg har tilbragt mange timer ude ved dem i år for at opleve deres cyklus, og jeg kan da se, at i den tid, de har unger, flyver de gamle fugle meget tæt på mig uden problemer. Jeg havde 2 biæder, der ville sidde i et lille træ 5 meter fra mig.

De jager også insekterne lige foran, hvor jeg sidder, og de bliver ikke forstyrret af dette.

Så derfor skal man lade fornuften sejrer og overholde de regler, der er med levende dyr og fugle, så er der ingen problemer med disse fugle.

 

Afgang til syden. ( Sydafrika )

 

Fuglene flyver sydpå sidst i august måned (2016 tog de af sted d.27. august). Alle fugle, gamle som unger, flyver sydpå i samlet flok.

Har talt med en, der har set mellem 20 og 25 fugle samlet på et sted, inden de alle flyver sydpå.

På samme måde som svalerne der trækker sydpå, de samler sig jo også i store flokke inden rejsen begynder sydpå.

De flyver meget højt, når de trækker sydpå, så mon ikke de tager hele turen i et stræk?

Jeg kan også se nu, hvor ungerne er kommet ud af reden, at alt foregår samlet. Når en flyver, flyver alle af sted for at jage, og når de flyver ud i området, er det alle fugle på en gang.

Det var det samme i den tid de rugede på æg. Da var hele flokken tit væk 1 time, men når de kom tilbage kom hele flokken.

Her d. 22. august 2017 har fuglene forladt området for at flyve sydpå.

Her kan man se fordelingen af biæderne i Danmark her i 2017.

De store kontraktioner af denne fugl kan man se, at de fleste har været i Nordjylland (nok på grund af trækket til Norge og Sverige). Men mon ikke der er nogle, der har ynglet der oppe.

Fyn har også haft en del fugle, og her tror jeg de har ynglet. Enten der eller det sydlige Sjælland, hvor fuglene kan trække over til. Kan se at der lige nu er 8 fugle i området, og det tyder godt på, at der må være en lille koloni der over et eller anden sted.

Sønderjylland har jo deres koloni af ynglende fugle. Så derfor er der alle de registreringer her fra dette område.

Det skulle være den koloni der har eksisteret længst, af dem vi har haft her i Danmark. Her har de ynglet fra omkring 2010 (måske før, men stedet blev opdaget i 2010) Her i 2017 er der 2 par, der ynglet med mindst 6 unger. Der har været 12 gamle fugle på stedet i 2017.

Men det viser vel også at det er en fugl der lige så stille er ved at brede sig her i landet, og vi må håbe på, at der kommer endnu flere her op for at yngle.

De resterende fugle er set spredt rundt om i Danmark, men derfor kan der godt være fugle, der har ynglet. Somme tider er det jo tilfældigheder, der gør at sådant en koloni bliver opdaget.

Har lavet et kort over alle registreringer fra d 20. april 2010 til d. 1. september 2017.

 

 

Lidt nostalgi.

 

I Bernt Løppenthins bog: ”Fortegnelse over Danmarks fugle” skriver man på nummer 214 følgende: Biæder, Merops apistater Linnaeus. Tilfældigt gæst fra syd. Bogen er fra 1946

I tillægget til samme bog fra 1956 står under nummer 214 følgende: Ynglede på Bornholm i 1948 Arne Larsen D.O.F.T. 43 1949.

i bogen: ”Oversigt over Danmarks fugle” står følgende: Har ynglet ved Haslev, Bornholm 1948 (2 par), ved Frøstrup, Thy 1961 (1 par) samme sted i 1962 (1 par), tilfældig sommergæst (maj/ aug. en gang i henholdsvis febr.), okt. og dec.) med i alt 15 rekorder, der fordeler sig med 9 Jylland, 1 Anholt, 2 Fyn, 2 Sjælland. Bornholm kronologisk: 1 1793,1 1819, 2 1840-44, 1 1853, 2 1873 -77, 1 1886, 3 1914-32, 4 1955-62 (dvs. fortrinsvis i den varme periode ). En angivelse fra Sydjylland 1888 og en fra Midtsjælland 1909 er for tvivlsomme til at anerkendes.

Udbredt i Middelhavslandene mod øst gennem Sydrusland til Iran og Turkestan. Trækfugl overvintrende i Afrika syd for Sahara, enkelte har ynglet i Sydafrika. Kan i tørre, varme forår strejfe mod nord og undtagelsesvis yngle i Europas tempererede områder.

I ”Oversigt over Danmarks fugle 1978” står der følgende: Meget sjælden, uregelmæssigt yngletrækfugl (maj - aug. sept.), 5 ynglefund i landet, fordelt på 4 lokaliteter Hasle, Bornholm 1948 (2 par), Frøstrup,.Thy (NJ) 1961-1962, Uldum ved Horsens (ØJ) 1966: lokalitet i Vendsyssel (NJ) 1973. Samtlige yngleforekomster er i grusgrave. Overvintre i tropisk Afrika.

Meget sjælden, men regelmæssigt, yders pletvis forekommende træk - og sommergæst (ult.april/maj - aug.). I perioden 1970-75 iagttagne individer (ekskl. ynglefundet 1973), fordelt på 9 lokaliteter. Gæst fra Syd - og Mellemeuropa.

 

Lidt tanker efter jeg har læst dette.

 

Dette her for at vise at biæderen er blevet observeret i mange år her i Danmark. Godt nok spredt rundt om i landet og også fåtallig, men den har været der. Så det er nok en fugl, der med de rette forhold og mildere vejr, kan brede sig mere rundt om i landet, så vi kan få flere ynglende par af denne flotte fugl. Så lad os håbe på om nogle år den findes mange steder i Danmark, hvor mange kan opleve at se denne flotte fugl.

 

Hvorfor denne artikel?

 

Jeg håber på, at jeg igennem denne artikel, som vil ligge her på min hjemmeside, kan være med til at forbedre vilkårene for biæderne.

Det er en fugl, vi skal passe meget på, men jeg er også sikker på med fælles hjælp, kan vi hjælpe fuglene et langt stykke hen af vejen med dette.

Alle det der står i artiklen er ting, jeg selv har observeret her i 2017, så når jeg har siddet derude for at fotografere, har det tit gået mest op i at se på, hvordan fuglene opfører sig i den tid de har været i grusgraven. Det er det, jeg har beskrevet her.

Jeg vil prøve at følge fuglene de næste par år og på den måde være med til at bidrage til, at fuglene får de optimale forhold i den tid, de er her i Danmark, så vi kan få mange unger ruget ud her i Danmark.

 

Fremtiden for biæderen.

 

Jeg tror, at de her faktorer skal til for at fuglene kan få et godt yngleområde.

Omkring stedet skal der gerne være åbne marker, hvor de kan jage, da de bruger dette når ungerne er i reden.

Der skal være træer, som de kan bruge inden de flyver til rede hullerne for på den måde, har de oversigt over området.

 

Et stort træ, som de kan bruge, når de hviler sig, og når regnen kommer. På den måde kan de sidde i skjul for eventuelt fjender.

I området må der også gerne være en masse krat, som der kan samle insekter, for i det tidsrum, de har unger, vil de gerne jage tæt på rede hullerne.

Håber denne artikel kan være med til at forbedre forholdene for biæderne og sammen kan vi udveksle ting, som måske kan hjælpe dem til at få de optimale forhold.

 

Jeg står gerne til rådighed med mine iagttagelser, så hvis der skulle være noget i er i tvivl om, så kontakt mig bare, så kan vi få en snak om dette. .

Jeg har oplevet alt dette her i år 2017.

 

Per Bangsgaard

Sundkobbel 11

6300 Gråsten

Mail: alnor@mail.tele.dk

Hjemmeside: www.per-bangsgaard.dk

Tlf.: 21 24 17 15

 

 

Hvis min teori holder, er jeg sikker på at der i 2018 vil være flere ynglepar, end der har været i 2017:

Hvorfor?

Fordi her i 2017 var der ca. 6-8 unge fugle med, som ikke har ynglet. De skulle gerne komme med tilbage i 2018, og de er nu yngleklare.

Der er selvfølgeligt altid en fare for, at der sker noget under trækket frem og tilbage til syden. Men hvis alt går godt så tror jeg på dette her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

k

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

biæderen 2018