biæder i Danmark

Siden opdateret d. 06-07-2016

Per Bangsgaard´s hjemmeside.

 

 

 

 

Biæder i Danmark.

 

 

 

 

 

1.Latinsk navn: Merops apias Fakta omkring fuglene

2.Engelsk navn: European Bee-eater

3.Klasse: Fugle 8. levested : Det åbne land

4.Orden: Skrigefugle 9.Vingeffang : 38-49 cm

5.Familie: Biædere 10.Længe : 27-28 cm

11. Vægt: 44-78 g

12. Maks. levealder: ca. 10 år

13. Kuldstørrelse: 4-7 æg

14. Antal kuld: 1

15. Rugetid: 20 dage

16. Ungetid: 20-25 dage ( nok nærmere 25 dage)

 

 

 

Udgangspunkt for denne artikel.

 

Jeg vil prøve at skrive lidt om biæderne ,da jeg er så heldigt fået mulighed for at følge disse flotte fugle fra nært hold her i 2017.

Fugle har nogle fantastiske farver ,som man slet ikke ser på andre fugle her i Danmark. .Måske kun lige på isfuglene.

 

Ungfugle og fugle i vinterdragt har mere grønlig overside, har korte forlængede halefjer og mangler den sorte streg over struben.

Jeg kan se på mine billeder her fra 2017 at ungerne har mere lyse halefjer end de gamle fugle har.

 

Kendetegn og farve

 

Kendetegn: Længde 25-29 cm (heraf 0-3 cm haleforlængelse), vingefang 36-40 cm. En drosselstor fugl. Let kendelig på livlige farver; langt, spidst, let buet næb, og forlængede, spidse midterste halefjer. Struben er gul, undertiden turkisblå, oversiden grønlig, gullig og rustrød. Lille, lys pandeplet og sort øjenstribe.

 

 

Udbredelsen i Danmark.

 

Den har bredt sig til nordlige inden for de sidste 20 – 30 år og bliver også set i Danmark hvert år og her har den også ynglet flere steder her i landet.

Det første par man opdager her i Danmark som ynglefugl var i 1973 hvor et par i Skærum i Vendsyssel får unger. Derefter er den fundet flere steder rundt i landet.

 

Den har også ynglet i 2008 i en grusgrav i Nordjylland og den har ynglet i Vestjylland ( Ringkøbing ) og på Sjælland. men alle steder har den kun været ganske kort, for der efter at forsvinde fra stedet.

 

Efter 1-2 år er de forsvundet fra stedet hvor de har ynglet som selvfølgeligt kan der være flere årsager til .

 

Man da de jo har mange kilometer at trække frem og tilbage fra deres vinterkvarter til ynglepladserne her i Danmark er der jo stor risiko for, at der kan ske fuglene noget og på den måde forsvinde fra ynglepladsen. Da det er små lokaliteter, er de jo meget sårbare på denne måde.

Derfor er det også meget vigtigt , at de forhold de har her i Danmark skal være optimale, så vi kan få større kolonier her i landet og på den måde beholde dem her i Danmark som ynglefugl.

Biæderen bliver observeret hvert år på træk rundt i landet ,så måske yngler den flere steder i landet som ikke bliver fundet.Den er jo meget svært at finde ,så sommetider er det tilfældigheder at man finder dens redeplads.

 

Felthåndbogen skriver følgende om udbredelsen :

 

Levested: Danmark er artens nordgrænse, selv om enkelte ynglepar har optrådt i Sverige og Estland. De få danske ynglefund er alle gjort i grusgrave.

 

Siden det første ynglefund i 1948 (på Bornholm) har arten været en ekstremt sjælden og uregelmæssig ynglefugl i Danmark frem til slutningen af 1990’erne. Ynglefundene tæller i alt: 2 par i 1948 ved Hasle på Bornholm, ét par i 1961 og 1962 ved Frøslev i Thy, ét par ved Uldum (Vejle), ét par i 1973 ved Frederikshavn, ét par i 1984 i Østjylland og endelig 2 par i Sønderjylland i 1985.

 

Seneste ynglefund herhjemme er på Røsnæs (v/Kalundborg, Sjælland), hvor en flok på 14 fugle slog sig ned i 1998. Fra 1998 til og med 2003 har arten ynglet årligt på dette sted med nogle få par. Det vides ikke med sikkerhed hvorfor arten ikke for alvor har fået fodfæste i Danmark, men vejret og fødemængden spiller sikkert en væsentlig rolle. En anden betydningsfuld faktor er, at biæderkolonien fungerer bedst, når den er af en vis størrelse – og de danske kolonier har generelt været ganske små. Da Røsnæs-kolonien var på sit højeste var ynglesuccesen også ganske god – med flere kuld på 4-5 unger. I 2004 blev der igen registreret en flok biædere på Røsnæs, men der blev desværre ikke gjort ynglefund dér - eller andre steder i landet.

 

Der findes i dag en stor og voksende bestand af Biæder i Sydtyskland ved grænsen til Schweiz samt en bestand i Sachsen-Anhalt. Området ligger 3-400 km syd for Danmark og i de senere år er der dannet små ynglekolonier stik nord for centret og kun 100 km fra Østersøens sydkyst. Altså meget tæt på Danmark. (Ringmærkning i denne bestand har vist, at mange ynglefugle er født i området, og at mange ynglefugle vender tilbage år efter år.)

 

Biæderen er gået kraftigt tilbage i mange områder, både i Sydeuropa og i Afrika. Det skyldes brugen af insektgifte, der har været ganske hæmningsløs og ukontrolleret på mange af fuglens levesteder.

 

Udbredelse: Udover den ovenfor nævnte sydtyske bestand, lever Biæderen i Middelhavslandene, i Sydøst- og Østeuropa, samt i dele af Asien og i Sydafrika.

 

Sønderjylland

 

 

Men vi er så heldigt at have en lille koloni her i Sønderjylland og det er den jeg vil prøve at berette om ,da jeg er så heldigt at jeg har fået tilladelse til at følge fuglene fra afstand på dette sted .

 

Biæderen er en koloni fugl. Hvor mange fugle der kan yngle i en koloni er jeg ikke sikker på, for her tror jeg at fødemulighederne spiller en meget stor rolle i dette perspektiv. Det vil jeg komme ind på lidt senere i denne beretning .

 

Biæderen har ynglet her på dette sted siden 2010 ( måske længere ?) Det var i 2010 der blev fundet en unge af biæderen, som var blevet påkørt og ikke kunne klarer sig selv. Ungen blev indleveret til en dyreklinik, hvor man desværre ikke kunne rede fuglen , den døde senere.. Det var på den måde kolonien blev opdaget i 2010.

 

Kolonien har givet unger hvert år siden .Der har ynglet fra 2 til 3-5 par hvert år i grusgraven.

 

Biæderen ligger 6-7 hvide æg og de ruger i ca. 20 dage. De får kun et kuld om året.

Det vil sige at rugningen begynder omkring 3-4 æg ,og ungerne er i reden mellem 20-25 dage. ( tror at det er omkring 25 dage )

 

Man skriver godt nok i nogle bøger at fuglene begynder at ruge fra det første æg .Det tror jeg ikke på .

Da fuglene kan lægge mellem 6-8 æg i et kuld vil der bliver alt for stor forskel i størrelse på ungerne .

Jeg tror stadigvæk på at fuglene begynder at ruge fast fra det 3-4 æg ,da det bedre kan passe med ungerne størrelse..

 

Efter jeg har observeret dem her i år tror jeg det er nærmere 25 dage inden ungerne kommer ud.

 

Her i 2017 er der 2 par der yngler og der er i alt ca. 12 gamle fugle .Tror nogle af dem er unger fra sidste år som ikke er yngle klar endnu ?

 

Fuglene ankomst til grusgraven

 

Her i 2017 er fuglene ankommet til stedet d. 18 maj ( de første fugle i Nordjylland d 13 maj ) og efter deres adfærd tror jeg de er startet rugningen mellem 15 – 20 juni .Her er det igen at det ikke er alle fugle der starter samtidigt og det er nok vejret der er med til at bestemmer dette.

 

Hvis vi har en kold forår ,vil fuglene nok starte senere med deres parring, da det jo er varmen der sætter dem i ynglehumør.

Når det er koldt eller regner sidder fuglene og puster sig op for at holde varmen. I denne periode flyver de kun rundt for lige at fange lidt insekter til dem selv og på den måde kan overleve i denne periode.

 

Igen skal der også mere varme til , for at der er føde nok til dem. De lever mest af bier ( særligt humlebier )- hvepse - sommerfugle ( ikke hvide sommerfugle ) guldsmed m. fl.

 

Insekterne kommer jo først frem når varmen er der og de er derfor mere aktive i en varm periode så de kan få startet ynglen og det samme er når ungerne skal have mad.Jo mere varme jo flere insekter og det er vel også den måde der bestemmer hvor mange unger fra et kuld der vil overlever.

Tror også en meget fugtigt og kold periode kan være hård ved biæderne .

 

I starten af juni måned blev mange af huller undersøgt af fuglene og tror også der blev gravet nogle nye huller i skråningen , men kender stedet for lidt til at konstaterer hvor mange huller det drejer sig om.

Jeg vil prøve når ynglesæsonen er forbi at få alle huller registreret og fotograferet med nummer , så man næste år kan følge deres adfærd på denne måde.

Her kan jeg tilføje at de huller der har været unger i her i 2017 er nye huller der er gravet.

 

Kan også se at fuglene acceptere hinanden uden der er hakken imellem fuglene .Tror også det træ de bruger til at jage fra, har de en fast plads at jage fra .De sidder ihvertfalde nu på samme pladser hele tiden , men det er svært at skelne fra hinanden da de jo ikke er ringmærket.

Men det er en teori jeg har da jeg kan se hvad huller de flyver til og på den måde prøver jeg ar skelne fuglene fra hinanden.

 

Reden

 

.

De graver huller ind i skråningen i denne her lille grusgrav og røret de laver ind i skrænten er ca.80 cm dyb vandret ind i skråningen .

Af de huller der er der ude er der kun et hul der er 1 m dyb ,resten er 80 cm dyb.

 

Røret fra indgang til slutvæggen er ca. 80 cm og heraf er ca. de sidste 10 til 15 cm et lille redehul hvor æggene bliver lagt i.

 

Hullerne har en diameter på omkring på ca. 7 cm. og på den lange side er de ca. 17 cm . Hullet er oval på de første 2-3 cm og der efter er hullet direkte ind i skråningen .Efter de 2-3 cm er der et direkte rundt hul ind i skråningen .

 

Grusgravsiderne er også fyldt med digesvaler huller men det ser ud til at de 2 arter trives godt sammen.

 

Da jeg ikke ved om de bruger de samme huller ,har jeg studeret de billeder jeg har fra stedet. Hvis det er nye huller ville der ligge en masse ler under hullet og det har der ikke været inden rugningen.

 

Men oplevede en anden ting med deres huller .På det tidspunkt jeg har regnet ud der skulle være unger i reden , lå der pludselig en masse ler udskrab under begge huller, som jeg med sikkerhed ved at der er unger i rederne ..

Denne lerbunke bliver større jo ældre ungerne bliver så har den teori at reden bliver løbende lavet større når ungerne vokser til.

 

.Da de jo ligger 6-7 æg skal der jo være plads til alle unger i reden .Det er kun en teori jeg har men hvor skal leret ellers komme fra ?

 

Rede pladsen ( grusgraven )

 

Jeg har her d 21 august været ude og måle det hele op og registreret alle huller der er i grusgraven.

 

Grusgraven er 48 m . lang og på det højeste sted er der ca. 16 m. fra bund til top.

 

Der meget løs sand i grusgraven det er kun ind i siderne det er så masiv at fuglene kan lave deres huller her.

 

Der er ialt 15 redehuller i grusgraven som er lavet af biæder.

 

Af de huller er de 2 nye fra i år hvor der har været unger i . ( regner med der har været 3 unger i hver rede )

 

2 af hullerne er huller der er pågebyndt af fuglene udgravning men ikke færdigt gjort ( ca. 40 cm dyb ).

 

Der er så 11 gamle huller hvoraf de 2 er meget gamle da de er ved at gro til.

 

Det vil sige at min teori går på at fuglene nok vil lave et nyt hul hvert år og det kan så give problemer på længere sigt i denne grusgrav..

 

Hvorfor ? Fordi hvor mange huller kan der være i grusgraven ? Hvis det hele er gravet ud med huller. Hvad så ?

 

Næste år kan jeg følge fugle hvilken huller de bruger da alt er fotograveret og tegnet ned så man kan danne sig et billede hvilken redehul

de vil benytte ? Nyt eller gammelt ?

 

Hvis man står foran grusgraven ,kan man se at de fleste huller er i venstre side af grusgraven .Her kommer solen ind på hullerne det meste

af dagen .Om det har nogen betydning ved jeg ikke ,men der må jo nok være en årsag til at fuglene bygger i denne side.

De fleste af disse huller ligger fra bunden i denne side og op til 8 m oppe . Det vil sige 3/4 op af denne skråning bliver brugt.

 

Det ene par der har fået unger i år er godt nok i den anden side hvor skyggen er ,men man må håbe på at flere vil bygge i den side fordi

her er mere plads til fuglene.

 

Rederne sidder heller ikke højt .Der er en terrasse hele vejen rundt i grusgraven Den ligger ca. 1 m fra toppen .Hullerne er ca. 40 cm oppe

i højde fra denne her terrasse .

 

Hullerne har også en dybde af 80 cm ( 1 af dem var på 1 m. ) Hullerne bredde er heller ikke så store som man skriver i bøgerne .

 

Alle huller her er ovale .På midten har alle hullen en bredde af 7 cm. og i højden ca. 17 cm Det var ens på alle huller .Ovalhullet går ca. 2-3 cm ind i skråningen så kommer der et rundt hul direkte ind i skråningen .Hullet her er ca. 7 cm x 7 cm.

 

 

Ungerne

 

Ynglesæsonen 2017

 

Maj /juni var ikke så varmt så fugle er først startet i juni måned med at yngle og jeg regner med at de omkring 15 juni er der nogle af parrene der har lagt æg .Kan se omkring 16 juni er der nogle af de gamle fugle der skifter i hullet så det er tegn på at der er æg i reden.

De fugle der ikke ruger bruger i denne tid de højeste træer til at jage fra og til at hvile sig i .

 

I den periode de ruger har jeg observeret at fuglene flyver langt omkring .Kan være væk en time inden de kommer tilbage .Kan også se når de flyver af sted er det alle de gamle fugle der har fri fra rugeriet som flyver af sted og de kommer samlet tilbage til stedet.

I denne periode bruger de samme 3 træer som de brugte inden rugningen startede.

 

Tror også at det er i denne periode fuglene er mest sårbar over for forstyrrelser, da fuglene virker meget agtpågivende i denne periode. Når først ungerne klækker begynder de gamle fugle mere at tænke på ungerne og er nok som mange andre fugle mindre sårbar som før.

 

Nu når de har unger flyver de gamle fugle kun lige omkring området hvor grusgraven er og jager insekter her samt over den nærliggende kornmark og fanger de insekter der skal bruges til ungerne.

Insekterne bliver også vendt i luften og det er et fantastisk syn at opleve.

Tror også at de områder de skal yngle i, skal være fyldt af mange af de planter der tiltrækker mange insekter og bier..Stedet her er fyldt af vilde hindbær og brombær og man kan hører en summen hele tiden når man sidder og iagttager fuglene .Det ville måske være en god ide at tilplante andre små grus grave med disse planter for på den måde at tiltrække insekter og stedet kan måske blive interessant for biæderen.

Jeg kan nemlig se, nu hvor jeg tror at nogle af fuglene har fået unger ,begynder de at jage omkring disse planter i stedet for at flyve langt væk for at jage .

På denne måde har de ændre adfærd og nu har de næsten kun et træ de bruger inden de flyver til hullerne for at føde ungerne .Kan også se som en anden beskrev ved fodringen i hullet at det er ungerne der bestemmer hvornår de flyver til hullet.

Først flyver de ned omkring hullet et par gange og hvis ikke der kommer lyd fra ungerne flyver de tilbage til træet og spiser nu selv insekten. Næste gang de flyver siger ungerne måske noget så er det ind i hullet for at fodre ungerne . De har kun et insekt med hver gang så jeg er spændt på at følge dem når ungerne bliver større for så vil de få meget travlt med at fodre ungerne.

 

Når de flyver til reden stiger de også tit højt op i luften og svæver så ned til reden .På den måde har de kontrol over at der ingen farer er omkring dem.

Når solen er fremme er de meget aktive og de flyver til hullerne ca.hver 10 minut og når de kommer ud af hullet har de ekskrementerne fra ungerne med ud i næbet fra for at holde reden rent .

De fodre med hele insekter og det er kun 1 insekt pr. gang .Den bliver vendt rigtigt inden de flyver ind i hullet til ungerne Insekter skal have ryggen op af og med hovedet fremad inden de fodrer ungerne. Det er samme måde de selv spiser en insekter på.

Medens ungerne er små kan de gamle fugle være mellem 1 til 3 minutter inde ved ungerne men kan også se nu hvor ungerne er blevet større er det kun ind med maden og så af sted igen.

Træet fuglene bruger til at flyve ned til hullerne, tror jeg også de bruger den samme side af træet hver gang .

Det vil sige dem der skal flyve længst sidder højest på grund af at de skal være sikker på klar bane til hullet.

Kunne se at dem der var nærmest hullet brugte venstre side af træet ( det er siden hvor reden er ) medens de andre brugte toppen af træet Det skete næsten hver gang de skulle ned og fodrer ungerne.

Har også læst mig til at flere fugle kan hjælpe med fodringen af ungerne. Det kan jeg med sikkerhed sige at det passer. Den redehul der kun er ca. 40 cm over jorden er der 3 fugle til opgaven .Når de to gamle fugle har fodret sidder den 3 fugl på jorden og venter på at der skal være plads til at komme ind til ungerne og den flyver ind i hullet som om det er den der bor der.

Her d 24 juli iagttog jeg det samme med de 3 fugle .Det ene hul bliver passet af 3 fugle ,kan ikke se om det samme sker med ungerne det andet hul..

Så også i dag en ting som jeg har tænkt lidt over omkring redehullerne .Sidste gang var der skovspurve uden for hullerne og de fandt føde her.Det samme skete i dag , så jeg tror at der ligger rester fra insekterne som de kan spise .Der var en 5-8 spurve ved hvert hul.

 

Ungerne er nu så store at de gamle fugle kun lige stikke hovederne ind i hullet og er væk med det samme.

Ser også de 3 gamle fugle sidder uden for hullet på jorden og venter på at ungerne er blevet sultne.Har set det flere gange.Når de gamle giver lyd fra sig og der bliver svaret i hullet flyver de op og fodrer.

Ser også af og til til flokke af skovspurve flyve hen til hullerne for at spise et eller ander de kan finde uden for hullerne .Tror det er rester fra insekter der ligger her.Der er spurve ved begge redehuer.

De gamle fugle kan også sidde på jorden uden for hullet med en insekt i næbbet og venter på der skal komme kalden fra ungerne og så er det bare op og fodrer og så afsted igen.

 

Her den 28 juli er der stadigvæk store unger i de 2 reder.Oplevede et par meget spændende ting i dag.

Først var en masse larm med fuglene og de fløj meget rundt bag ved mig og jeg troede først at der var kommet nogle af ungerne ud af reden. Men jeg fandt ud af senere at jeg tror der er kommet flere gamle fugle til flokken .I dag var der med sikkerhed 12 fugle og de andre dage har der været mellem 7-9 gamle fugle.Hvor de er kommet fra ved jeg ikke men det kan være fugle der har strejfet rundt i landet.

 

En anden sjov detalje var hvordan fuglene fodrer ungerne .Her den 28 juli er vejret både med lidt regn og solskin .Det her skete 2 gange :

 

fuglene fodrede normalt og vejret var solskin .Da himlen blev sort og der ville komme en stor regnbyger fik fuglene meget travlt. Alle 12 gamle fugle der var ude i grusgraven begyndte alle at fodre i begge reder.Det var et meget sjovt syn at se fuglene flyve på kryds og tværs for at hjælpe hinanden med at fodrer ungerne. .Da regnen kom stoppede alle fugle med at fodre og startede først op igen da solen tittede frem igen .Det her skete 2 gange medens jeg var der ude.

Det er jo en god måde at overleve på ,for ungerne blev stop fodret medens vejret var til det.

Hvis regnen skulle varer længe ville ungerne sagtens kunne klarere sig selv da de var godt fodret inden regnen kom.

Om det er fordi ungerne er blevet storer eller det er vejret der er skyld i at de fodrer rigtigt meget. De gamle fugle fløj kun få meter fra hullet for der efter at komme tilbage med en stor dejlig insekt ,så der var travlhed omkring reden.

Er derfor jeg med sikkerhed kan sige at der er 12 gamle fugle for de var alle igang med at fodre på engang før regnen begyndte.

Her d 31 juli regnede jeg med at ungerne havde forladt reden .Men nej ,de er stadigvæk i de 2 reder.Men jeg kan se nu at ungerne er begyndt at komme hen til hullet for at kigge ud så det varer ikke mange dage før de forlader reden.De gamle fugle fodre på fulde drøn og de kommer til reden sådant hver 10-15 minutter og det er alle tre der næsten kommer samtidigt for at fodre.I dag så jeg 10 gamle fugle og har et billede hvor de 7 af dem er med på billedet.

Kan også se de insekter de bruger til at fodre med .Det er mest guldsmede og humelbier de bruger.Af sommerfugle er det admiralen og dagpåfugleløje der bruges mest.

Her den 31 juli lander de gamle fugle tit på jorden foran reden og det er nok for at lokke ungerne ud af reden .

Så også for første gang i dag at de gamle fugle sad næsten på jorden og strakte hals ind i hullet for at fodrer. Nok igen for at lokke ungerne ud.

Her d. 3 august var jeg der ude igen for at se efter 2 ting .

Da det var dårligt vejr og meget regn ville jeg hvordan fuglene reagerede på dette.

Kom i regnvejr og alle fugle sad godt beskyttet over i et højt træ hvor de kunne sidde i læ for regnen.

Da regnen stilnede helt af kom fuglene for at jage insekter igen .Det var ikke en fugl der kom ,men hele flokken på en gang. .

I dag skete det samme som jeg oplevede for nogle dage siden at alle de gamle fugle hjalp til med fodringen .Nok fordi så er fuglene sikker på at alle ungerne får mad ,så de kan modstå hvis regnen varer længe. .

Efter ca. 1 time kom regnen igen og alle fugle satte sig til rette igen for at vente på bedre vejr.

Ville også tjekke om ungerne snart vil forlade reden .har taget billeder hvor man nu kan se store unger i hullet og det vil kun vare et par dage så forlader de reden.Farven på ungerne er lig med de gamle fugle .Kunne se dette på de unger der hang ud af hullet.j

Sidst jeg var der kunne man skimte ungerne i hullet men nu er hovedet næsten ude af hullet og man kan næsten se hele kroppen på ungen. Der sidder kun en unge af gangen i hullet.

 

her d.7 august er det ene hold unger gået af reden og jeg regner med at det er et kuld på 3 ungerne der er kommet ud.

 

Der sad 3 ungfugle i et træ sammen med en gammel fugl. Jeg kunne kende ungerne på farven da den virker til at være lidt mere blege end på de gamle fugle.

 

Det sidste kuld er jeg lidt nervøs for på grund af der er i grusgraven er kommet 4 tårnfalke som jeg tror er et kuld unger fra i år.De vil være i grusgraven og her jager de fra. Men problemet er den at de har øje på ungerne der ligger inde i rederne. Sidst jeg var der ude havde de notis af de unger der nu er gået af reden .Om nogen af biæder ungerne der er blevet taget af dem ved jeg ikke ?

 

Men her i dag var det helt galt .De var der i 3 timer hvor de gamle biæder ikke turde flyve ned til deres unger på grund af tårnfalkene.

Det vil sige at ungerne ikke har fået mad i over 3 timer og det er ikke godt.Håber på det går godt ?

jeg har et billede hvor den ene tårnfalk sidder foran hullet og kigger op i den ,medens den anden fugl sidder på siden af hullet og holder vagt.

Jeg så også at tårnfalkene fangede mus nede i grusgraven ,men spørgsmålet er hvad der sker med ungerne ?

 

Tror at de kan tage ungerne hvis ikke de flyver godt med det samme de kommer ud af hullet. De gamle fugle sker der ikke noget med og når ungerne er i luften er jeg ikke så bange for at der skal ske dem noget.

 

Her d 10 august var jeg ude for at tjekke om biæder fodrede ungerne eller om de havde opgivet dette.

 

Der kom kun 1 tornfalk som hurtigt fløj væk.

 

Talte med dem der har jorden op til grusgraven og de fortalte mig at i går d. 9 august havde de ikke set eller hørt fuglene.

Det kunne godt tyde på at de er begyndt at flyve længere omkring inden de vil ned i varmen .

 

her d. 10 august kunne jeg se 2 fugle der fløj til hullet så jeg regner med at der er unger i hullet endnu.

 

Der var ikke mange biæder der ude i dag lige indtil jeg skulle hjem.

 

Da kom hele flokken flyvende .Både gamle og unger .Talte mindst 15 styk ,men jeg tror der var flere.

 

Har set flokken på ca. 18 fugle derfor regner jeg med at der har været 2 kuld af 3 unger i hver.

 

De satte sig i 2 af de træer de plejer at sidde i og var nu klar til at jage insekter.

 

Tror at når de drager afsted sydpå vil der være mellem 15 og 20 biæder. Det er da også en pæn flok og sende af sted.

 

 

Antal fugle her i 2017

 

Jeg tror der er 2 par der yngler her i 2017.Der er i alt 9 gamle fugle i området men jeg har også den teori at det ikke er alle fugle der kommet i yngle stemning .Man kan se på fjerdragten at de fugle der yngler er farverne meget stærke og de er meget mere i vigør end nogle af de andre fugle.

Tror også der er et par der ikke er kommet igang med yngle ? Der kan være mange årsager til dette men jeg syntes at jeg kan se på mine billeder at der i starten var 3 par der ville igang med redebygning.

På de andre fugle er farverne mere matte .Der kan måske også være flere af samme køn så der er ikke bliver ynglet mere end de 2 par.

Der kan være mange teori om dette.

Beskev under ungerne at der er kommet nogle flere gamle fugle til så her efter d 20 juli har jeg talt 12 gamle fugle .

 

Kuldet der er kommet ud mellem d 3 august og 7 august har jeg talt 3 unger .De har samme farve som de gamle fugle men virker bleger i farven.Den eneste forskel jeg kan se farvemæssigt er halen Kan se ungerne er næsten hvide under halen så det er ihvertfalde en farveforskel.

 

Der er nok mellem 15-20 fugle der vil flyve sydpå Har talt 18 fugle så regnstykket med de 6 unger skal nok passe.

 

 

Redepladsen

 

 

En ting som jeg er blevet overrasket over er afstanden fra bunden og op til rede hullet. Nogle af redehullerne tror jeg at der er ca. mellem 1-1,5 m fra bunden medens der er et hul som kun er omkring 40 - 50 cm over bunden.Dette hul er beboet i år og her er der også unger i reden her i 2017.

Sådant et hul er nok meget sårbar over for rovdyr.Her tænker jeg især på de vilde mink der jo findes mange af i den danske natur.

Håber det går godt for fuglene .Det eneste jeg har observeret er en hare og en fasan kok der var tæt på rederne ,men det rørte ikke fuglene.

Det jeg ikke ved endnu er om de graver et nyt hul hvert år ? Gør de dette kan de får man problemer på stedet hvor de yngler .

 

Der er ikke plads til mange flere huller da stedet ikke er så stort .Så jeg håber de bruger samme huller hvert år. Når alle huller er registreret og fotograferet er det nemmere at svare på dette spørgsmål .

Flyveren

 

Når man sidder og iagttager dem er det nogle fantastiske flyvere. Fanger mange af deres insekter i luften og vender insekterne i luften så den vender rigtig i næbbet. Kan også fange insekter på jorden men de fleste insekter bliver fanget i luften.

 

Når de fodre ungerne kommer de tit flyvende højt og svæver ned til reden for der efter at flyve hurtigt til hullet for at fodre og så hurtigt af sted igen.

 

kan ikke beskrives bedre en der står i felthåndbogen :

 

Det er en betagende oplevelse at se disse fugle, som er det nærmeste vi kan komme en fritlevende dansk tropefugl, jage flyvende insekter, bier, guldsmede, sommerfugle, flyvende biller m.m. i pludselige kast over en eng. Svæveflugten er meget graciøs og elastisk, næsten svaleagtig, afløst af hurtige vingeslagsserier. I aktiv flugt bevæges vingerne tæt ved kroppen som jagende Dværgfalk, og fuglen bliver da meget slank.

 

Sidder tit fremme på mindre grene, i toppen af buske eller på elledninger. Vagtsom.

 

*

 

Stemme: Kald et hyppigt gentaget, blødt rullende ”prruip” med syngende tone, i kor fra flyvende flokke (der ofte opdages på netop kaldet). Kan høres på flere hundrede meters afstand.

 

Ved reden et kort, fløjtende ”vyt” ved uro.

 

 

Fjender.

 

 

. Oplevede først en musvåge der stod stille i luften over grusgraven ,men der var det eneste der skete.

De gamle fugle trak sig væk og da musvågen var væk var alt normalt igen.

 

Men det jeg så her den 3 august er jeg mere bekymret for .Der kom en tårnfalk og musede over grusgraven og da den havde undersøgt området fløj den ned og satte sig på skrænten over det ene redehul . På dette tidspunk nu er ungerne så store at de sidder med hovedet ud af hullet og jeg kan se på mit billeder at tårnfalken har øje på ungerne.

 

Jeg ved ikke op den kan tage ungerne når de kommer ud af hullerne men jeg er lidt nervøst for dette.

De gamle fugle kan den ikke tage ,men ungerne ? Jeg ved det ikke ?

 

I den tid tårnfalken var i grusgraven blev der ikke fodret i nogen af de to huller der er unger i.

 

Tilføjelse til dette her med tårnfalkene .I dag d 7 august var der 4 tårnfalke hvoraf de 2 af dem næsten var fast inventar fra kl.12,15 til 15,30 I dette tidsrum turde de gamle biæder ikke at flyve ned og fodrer ungerne i reden.

 

Spørgsmålet er vel også hvorlænge ungerne kan undvære mad ,eller de forlader reden på grund af sult.

Har billeder hvor tårnfalkene ser og kigger ind i hullet til ungerne ,men kan de tage dem ? Det var særligt de 2 af tårnfalkene der var interesseret i hullerne. ( billederne er på min side med biæder fra 2017 ) .

 

Jeg er sikker på at ungerne tiltrækker dem for den 3 august var det reden på den anden side af grusgraven de her 2 tårnfalke observerede ved ,men da ungerne her er fløjet af reden er de flyttet over på den anden side hvor der stadigvæk er unger i reden.

Kan ikke se om de har taget unger i det første hul.

her d 21 august gik jeg grusgraven igennem for at se om der lå døde fugle eller fjer fra dem .Fandt ingen ting så jeg går ud fra at ungerne

er kommet godt og sikker ud.

Talte også med dem der har marker ned til grusgraven.De kunne fortælle mig at der hvert år har været tårnfalke omkring grusgraven på

det tidspunkt ungerne skal ud ,så det beroliger mig meget .

 

Det er en af de ting der bekymrer mig er om det kan skræmme biæderne væk fra grusgraven ? Hvis ikke de føler sig trygt på pladsen finder de vel bare et andet sted og yngle ? Håber på at det hele går i orden så de kommer tilbage næste år og får flere unger på vingerne på dette plads ,hvor de nu har ynglet siden 2010.

 

Under fjender er der også en anden ting jeg har tænkt over .Da grusgraven ligger ud til marker hvor der dyrkes korn og majs .Bliver disse marker sprøjtet ? Kan det gå ud over fuglene ?

Det ser ikke ud til at nogle af dem har taget skade af dette i år ,men jeg tænker også frem af.

Kommer der andre afgrøder på markerne ?

Kan se at de 2 slag afgrøder trækker mange insekter til så det er ihvertfalde godt lige nu .

 

Forstyrrelser af mennesker.

 

Der har også været snakket og talt meget om forstyrrelser fra mennesker der vil se og fotografere fuglene.

 

Jeg har lært her i sommer at biæderen ikke er anderledes end andre fugle.I den tid de starter med reden – parringen – æglægningen er de nok mere sarte da det jo er en sky fugl.Sådan tror jeg det er med de fleste fugle i den periode.

Det er selvfølgeligt ikke et sted der skal stå 50 mand og iagttage dem ,men med afstand og sund fornuft, så er jeg ikke så nervøse for dem.

 

Når de først har unger og jager insekter er de ikke mere bange end andre fugle.

Man har altid regler man skal overholde.

 

Gå aldrig ned til dem hvor de har deres redehuller -hold afstand og hold sig godt skjult. Jeg har tilbragt mange timer ude ved dem i år for at opleve deres cyklus og jeg kan da se at i den tid de har unger flyver de meget tæt på mig uden problemer .Havde 2 biæder der ville sidde i et lille træ 5 meter fra mig .

De jager også insekterne lige foran hvor jeg sidder ,og bliver ikke forstyrret af dette.

 

Så derfor skal man lade fornuften sejrer og overholde de regler der er med levende dyr og fugle så er der ingen problemer med disse fugle.

 

Afgang til syden.

 

 

..Fuglene flyver sydpå sidst i august måned ( 2016 tog de afsted d .27 august ) . Alle fugle, gamle som unger, flyver sydpå i samlet flok.

Har talt med en der har set mellem 20 og 25 fugle samlet på et sted inden de alle flyver sydpå.

På samme måde som svalerne der trækker sydpå ,de samler sig jo også i store flokke inden rejsen begynder sydpå.

De flyver meget højt når de trækker sydpå så mon ikke de tager hele turen i et stræk ?

 

Kan også se nu hvor ungerne er kommet ud af reden at alt foregår samlet .Når en flyver ,flyver alle af sted for at jage og når de flyver ud i området er det alle fugle på engang .

 

Det var det samme i den tid de rugede på æg .Da var hele flokken tit væk 1 time ,men når de kom tilbage kom hele flokken.

 

her d. 22 august har fuglene forladt området for at flyve sydpå .

 

 

Registreret af biæder i 2017 ifl. Dof basen

 

 

Der har været en del biæder rundt om i landet her i 2017. En del af dem er nok fugle der er på træk til Norge og Sverige ,men mon ikke

nogle af dem er blevet og yngle her i Danmark ?

Håber det er tilfældet.

 

Fyn

 

 

22 august Gulstav Østerskov 8 stk

22 august Gulstav 8 stk

 

22 august Gulstav Mose 8 stk

 

17 august Kågårds mose 8 stk set af 3 personer

 

16 august Kågårds mose 8 stk set af 2 personer

16 august Påø Enge (tørre) 8 stk

 

3 juni Fakkebjerg 1 stk set af 2 personer

 

31 maj Gulstav 2 stk

 

Fyn har 8 registrering .

 

ialt af fugle 51 fugle - Husk mange af dem er nok de samme de registrerer

 

 

Sjælland ( København )

 

 

17 august Høje Tåstrup 2 stk

 

27 juli Kofoeds Enge, del 1 af Kongelundsstranden 1 stk

 

Sjælland har 2 registreinger

 

ialt af fugle 3 stk

 

Storstrøms

 

1 juni Mandemarke bakker/Høvblege 1 stk

 

31 maj Femern Bælt ud for Langholm 9 stk

 

20 maj Hyllekrog 2 stk

 

Storstøms har 3 tilmeldinger.

 

ialt af fugle 12 stk

 

 

 

 

Sydvestjylland

 

18 juni Nordsøen, danske del vest for 6. østlig læn... 1 stk - fundet død

 

14 juni Blåvands huk 1 stk

 

 

Sydvestjylland har 2 registreringer

det er nok den samme fugl som desværre er død.

 

 

SønderJylland

 

 

17 august Årup skov 1 stk

 

5 august Hoptrup 12 stk

 

21 juli Hoptrup 6 stk

 

21 juli Hoptrup enge 1 stk

 

27 juni Holst banke 5 stk

 

26 juni Hoptrup 2 stk

 

13 juni Hoptrup 4 stk

 

7 juni Holst banke 5 stk

 

6 juni Holst banke 6 stk

 

6 juni Kliplev 1 stk

 

31 maj Holst banke 4 stk

 

24 maj Hoptrup 8 stk

Sønderjylland har 12 registreringer

 

ialt 55 fugle

 

Nordvestjylland

 

13 maj Vangså hede 1 stk

 

Nordvestjylland har en registrering med 1 fugl

 

Nordjylland

 

5 juni Nordstrand 3 stk

 

28 maj Grenen 1 stk set af 11 personer

 

28 maj Nordstrand 3 stk set af 3 personer.

 

26 maj Saltvandsbakken 14 stk

 

26 maj Skagen by 14 stk set af 4 personer.

 

26 maj Skagen have forening 14 stk

 

26 maj det hvide fyr 14 stk

 

24 maj Poul Eeg camping 1 stk

 

24 maj Skagen by 1 stk

 

23 maj Grenen 1 stk

 

23 maj Skagen fyr (der grå fyr ) 1 stk

 

20 maj Grenen 2 stk set af 14 personer.

 

15 maj Kjul Å (Åbyen - Udløb) 6 stk

13 maj Grenen 7 stk

 

13 maj Nordstrand 8 stk

 

13 maj Ellekrat 7 stk

 

13 maj reservat skagen 7 stk set af 4

 

13 maj batterivej Skagen 5 stk

 

13 maj batterivej Skagen 1 stk

 

13 maj Nedermose 7 stk

 

13 maj Buttervej industriområde 7 stk

13 maj Lodskovvad 6 stk

 

13 maj Bankens marker 8 stk set af 5 personer

 

13 maj Skagen by 1 stk set af 2 personer

 

Nordjylland har 24 registreringer

 

Ialt 139 fugle

 

 

 

Total har der været 52 registreringer

 

ialt af fugle 265 fugle

 

Mange af fuglene er selvfølgeligt set flere gange og er dobbelte talte men jeg mener det giver et lille billede af de fugle vi har her i Danmark.

 

Som man kan se er de første fugle kommet til Nordjylland d.13 maj .

Jeg kender også til at fuglene i Sønderjylland .De kom d 18 maj

 

De trækker sydpå her omkring 20-25 august Der er stadigvæk fugle på Fyn .

 

 

 

Her kan man se fordelingen af biæderne i Danmark her i 2017.

 

De store kontraktioner af denne fugl kan man se, at de fleste har været i Nordjylland ( nok på grund af trækket til Norge og Sverige ). Men mon ikke der er nogle der har ynglet der oppe.

 

Fyn har også haft en del fugle og her tror jeg de har ynglet . Enten der eller det sydlige Sjælland hvor fuglene kan trække over til. Kan se at der lige nu er 8 fugle i området og det tyder godt på at der må være en lille koloni der over et eller anden sted.

 

Sønderjylland har jo deres koloni af ynglende fugle .så derfor er der alle de registreringer her fra dette område.

 

Det skulle være den koloni der har eksisteret længst , vi har her i Danmark .Her har de ynglet fra omkring 2010 ( måske før men stedet blev opdaget i 2010) Her i 2017 er der 2 par der ynglet med mindst 6 unger Der har været 12 gamle fugle på stedet i 2017.

 

Men det viser vel også at det er en fugl der lige så stille er ved at brede sig her i landet og vi må håbe på at der kommer endnu flere her op for at yngle.

 

De resterende fugle er set spredt rundt om i Danmark men derfor kan der godt være fugle der har ynglet.Somme tider er det jo tilfældigheder der gør at sådant en koloni bliver opdaget.

 

Hvorfor denne artikel ?

 

Jeg håber på at jeg igennem denne artikkel, som vil ligge her på min hjemmeside, kan være med til at forbedre vilkårerne for biæderne.

 

Det er en fugl vi skal passe meget på ,men jeg er også sikker på med fælles hjælp ,kan vi hjælpe fuglene en lang stykke hen af vejen

 

med dette.

 

Alle det der står i artiklen er ting jeg selv har observeret her i 2017 ,så når jeg har siddet der ude for at fotografere har det tit gået mest op i ,at se på hvordan fuglene opførere sig i den tid de yngler.Det er det jeg har beskrevet her.

 

Jeg vil prøve at følge fuglene de næste par år og på den måde være med til at bidrage til at fuglene får de optimale forhold i den tid de er

 

i Danmark så vi kan få mange unger ruget ud her i Danmark.

 

 

 

antal rede huller og deres placering i 2017

 

Der er 15 rede huller i grusgraven .

 

De 2 af hullerne er fra i år og her har der været unger i begge huller .Der har været 2 x 3 unger i disse reder så ialt 6 unger.

 

Da jeg har mærket hullerne op og affotograferet dem giver jeg dem nummere her.

 

Hul 1 og 14 er nye og her har der været unger .

 

hul 2-4-5-6-8-9-10-11-12-13 er gamle huller og nogle er meget gamle da de er ved at gro til.

 

hul 3-7 og 15 er huller der er påbegyndt og her er dybden i hullet ca. kun 40 cm. Måske de vil fortsætte næste år med disse huller.

 

kender ikke antal rugende fugle fra de andre år ,men hvis der har været mellem 1-3 par om året er det ikke mange huller de genbruger.

 

Fremtiden for biæderen.

 

Tror de her faktorer skal til for at fuglene kan få et godt yngleområde.

 

Omkring stedet skal der gerne være åbne marker hvor de kan jage da de bruger dette når ungerne er kommet.

 

Der skal være et træ som de kan bruge inden de flyver til redehullerne for på den måde har de oversigt over området.

 

Et stor træ som de kan bruge når de hviler sig og når regnen kommer .På den måde kan de sidde i skjul for eventuelt fjender.

 

I området må der også gerne være en masse krat som der kan samle insekter for i det tidsrum de har unger vil de gerne ja omkring hullerne.

 

Håber denne artikkel kan være med til at forbedre forholdene for biæderne og sammen kan vi udveksle ting som måske kan hjælpe dem til at få de optimale forhold.

 

Jeg står gerne tilrådighed med mine iagttagelser ,så hvis der skulle være noget i er i tvivl om så kontakt mig bare ,så kan vi få en snak om det. .

 

Har oplevet alt dette her i år 2017.

 

2018

Hvis min teori holder er jeg sikker på at der i 2018 vil være flere par der vil være flere ynglepar.

 

Hvorfor ?

 

Fordi her i 2017 var der ca. 6-8 unge fugle med som ikke har ynglet .De skulle gerne komme med tilbage i 2018 og få unger her.

 

Der er selvfølgeligt altid en farer for at der sker noget under trækket frem og tilbage til syden .Men hvis alt går godt så tror jeg på dette her.